Århus Sygehus sender regning for P-hus til de ansatte
Parkeringsarealet ved hospitalet i den midtjyske hovedstad har længe været begrænset. Nu vil ledelsen bygge et parkeringhus – for medarbejdernes penge.
I Århus er de sygehusansatte vant til at køre længe efter parkeringspladser, men efter indvielsen af det nye NeuroforskningsCenter sidste år blev trængslen endnu mere påtrængende.
Efter krav fra kommunen vil sygehuset nu bygge et parkeringshus og betale dele af det med såkaldt bruttolønsfinansering, hvor den enkelte medarbejder betaler en lille del af udgiften af lønnen før skat.
Ifølge HR-chef Thrine Nørgaard på Århus Sygehus svarer modellen til parkeringspladserne på Skejby Sygehus. Hun forklarer til Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev Synergi, at der er efterspørgsel på parkeringspladser og at de derfor vil blive finansieret af pårørende, patienter og medarbejdere, der betaler en tredjedel hver.
Det vækker harme i DSR.
»Parkeringsvilkår for de ansatte og patienter skal være til stede. Parkeringspladser er ikke noget, som skal finansieres ud af medarbejderens løn eller af patientbehandlingen,« siger Gert Petersen, næstformand i DSR kreds Midtjylland, til DSR-nyhedsbrevet Synergi.
Kritikken preller af på Thrine Nørgaard.
»Det der med, om vi skal betale for parkering eller ej, det er vi kommet forbi. Det har vi gjort i flere år, og det gør de også på Skejby. Medarbejdere kan også trække deres buskort fra i skat via bruttolønsfinansieringen. Det synes jeg også, at medarbejdere i bil skal have mulighed for,« siger hun.
Ansatte, der ikke vil punge ud for parkeringen, kan frasige sig ordningen, men skal så betale et - højere - enkeltbeløb pr. parkering.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Psykiatrien er og bliver højt prioriteret