Midtjylland lover hjælp til børn fra konkursramt behandlingsted
Region Midtjylland overtager nu behandling og diagnosticering af de børn og unge, der bliver ramt af, at behandlingsstedet Vejlefjord Børneneurocenter er gået konkurs.
Relaterede artikler
Det kommer ikke til at gå ud over børnene på Vejlefjord Børneneurocenter, at behandlingsstedet har måtte indgive konkursbegæring efter et 2009 med økonomisk lavvande.
Det garanterer Region Midtjylland, der nu vil tage sig af de i alt 74 børn og unge, der enten var i gang med behandling eller ventede på at blive undersøgt for at få stillet en diagnose.
»Det er ulykkeligt for de berørte børn og unge, at de ikke kan få hjælp på Vejlefjord på grund af konkursen. Men vi vil gøre alt for, at de ikke får forlænget deres venten på grund af konkursen,« siger cheflæge for Psykiatri og Social i Region Midtjylland, Per Jørgensen, til regionens hjemmeside.
Regionen tager over
De 14 patienter, der allerede var i gang med en behandling eller ventede på at komme i gang, skal henvende sig til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i regionen, der vil sørge for, at de kan fortsætte behandlingen hurtigst muligt. Enten BUC eller på et privat behandlingssted.
Det samme skal de, der ventede på diagnosticering eller behandling på Børneneurocenteret.
De i alt 74 børn og unge var oprindeligt blevet henvist til Vejlefjord Børneneurocenter, fordi Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ikke kunne diagnosticere eller behandle dem inden for behandlingsgarantiens tidsramme.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Flere artikler om psykiatrien
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Sammenhæng mellem tidligt hashmisbrug og psykose