Rivegildet om sygehusøkonomien fortsætter
Stigende sundhedsudgifter kombineret med krav om nulvækst er en farlig cocktail, mener Bent Hansen. Sundhedsministeren beskylder regionerne for at tyvstarte økonomiforhandlinger.
Efter flere år med vækst i udgifterne, bebuder Christiansborg nulvækst i sundhedssektoren.
Samtidig advarer et notat fra regionerne om, at alene medicinudgifter stiger 15 procent årligt. Nulvækst vil derfor nødvendigvis betyde nedskæringer.
»Uanset hvad, kommer der ny og dyr medicin mod f.eks. kræft. Medicin, som ingen kan forsvare ikke at tage i brug. Derfor bliver vi nødt til at finde pengene ved at sende folk tidligere hjem fra sygehuset, gøre flere behandlinger ambulante og ved, at der bliver afdelinger, hvor der vil være længere imellem sygeplejerskerne og dermed en anden service end i dag,« siger regionernes formand Bent Hansen (S) til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Regeringen har givet regionerne lov til at bruge en milliard ekstra kroner på sygehusene i år, 87 millarder sammenlignet med 86 milliarder sidste år.
Men ifølge Jyllands-Posten er de penge allerede brugt på budgetoverskridelser.
Det får sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (kons.) til at anklage Bent Hansen og Danske Regioner for at tyvstarte de årlige forhandlinger om sygehusenes økonomi.
»Normalt er det jo først til foråret, men Bent Hansen og kompagni virker meget ivrige for at komme i gang i år,« siger han.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Psykiatrien er og bliver højt prioriteretFlere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Der er rigeligt med penge.
I Danmark bruger vi forholdsvis mere på hospitaler end f.eks. Frankrig, hvor ventetid på behandling er ukendt. Heller ikke i Tyskland er der ventetid på behandling.
I de to lande er der oven i købet konkurrence om at give patienterne bedst mulig behandling, pleje og service. Patienterne har nemlig frit hospitalsvalg.
Hvorfor får danske patienter ikke samme gode vilkår?
En forklaring kan være, at de offentlige sygehuse favoriseres og på det nærmeste har monopol.
Der er mange eksempler på, at overgang fra offentligt monopol til fri konkurrence giver kæmpe fordele for kunderne. Tænk på bilsyn, telefon, flyrejser, dagligvarer, fortsæt selv.
En gevinst på 20 % er realistisk. Offentligt drevne sygehuse koster skatteyderne 71 mia., 20% giver 14 mia. mere til behandling eller penge, som skatteyderne kunne slippe for at betale, samtidig med at der blev bedre forhold for patienterne.