Kvinder med akut hjertesygdom får ringere behandling end mænd

En kvinde med akut hjertesygdom har en væsentlig ringere sandsynlighed for at få den anbefalede undersøgelse og behandling end hendes mandlige medpatient.

Det viser en dansk undersøgelse, som læge, ph.d.-studerende Anders Hvelplund fra Statens Institut for Folkesundhed og hjerteafdelingen på Gentofte Hospital netop har fået offentliggjort i European Heart Journal.

Undersøgelsen er baseret på data fra samtlige ca. 26.000 patienter, der i 2005-2007 blev indlagt på danske hospitaler med akut hjertesygdom, og er den første undersøgelse herhjemme, som påviser en tydelig kønsforskel på sandsynligheden for at få den anbefalede undersøgelse og behandling.

Klare retningslinjer
Anders Hvelplund er selv overrasket over resultatet.

»De nationale retningslinjer for undersøgelse og behandling af patienter med symptomer på akut hjertesygdom er helt klare og lægger på ingen måde op til en forskelsbehandling af kvinder og mænd. Vores undersøgelse dokumenterer, at patienterne ikke behandles ens i forhold til retningslinjerne, og der bliver ikke gået lige så aggressivt og kontant til værks, når man står over for en kvindelig patient med akut hjertesygdom, som hvis det var en mand,« siger Anders Hvelplund.

Første hindring for akut hjertesyge kvinder er at få lavet en røntgenkontrastundersøgelse af hjertets kranspulsårer, en koronararteriografi (kag).

Det får 78 pct. af de mandlige patienter tilbudt, men kun 64 pct. af kvinderne.

Blandt de kvinder, der kommer over denne barriere og får udført en kag, er det kun 66 pct., der får en såkaldt revaskulariserende behandling med ballonudvidelse eller en bypassoperation af de forsnævrede kranspulsårer. 81 pct. af mændene får ballonudvidelse eller bypass.

Ingen forskel i dødelighed
»Nationalt er der signifikant færre kvinder end mænd, der får revaskulariserende behandling – også efter at der er taget højde for andre faktorer som forskelle i alder og omfanget af andre sygdomme, og for forskelle i dødelighed efter akut hjertesygdom. Kønsforskellene blev heller ikke mindre, da vi indskrænkede analysen til de 83 pct. af det samlede antal patienter, der rent faktisk havde en blodprop i hjertet,« fortæller Anders Hvelplund.

Anders Hvelplund vedgår, at det er svært at levere håndfaste forklaringer på kønsforskellene.

»En større andel af kvinderne har ikke forsnævringer, som kan behandles med ballonudvidelse eller bypass – men de har stadig en blodprop og vil have behov for vidtgående medicinsk behandling. Desuden har flere mænd end kvinder store blodpropper, som kræver et hurtigt indgreb,« forklarer Anders Hvelplund.

Men selv om kvinder i mindre omfang end mænd får en kag, ballonudvidelse eller bypass, er der stort set ingen forskel i dødeligheden inden for de 60 dage, undersøgelsen dækker.

Som en del af sit forskningsarbejde på Gentofte Hospital og Statens Institut for Folkesundhed arbejder Anders Hvelplund aktuelt med en ny undersøgelse af langtidsprognosen for de samme patienter, som følges over en periode på to til fem år.

Anders Hvelplunds undersøgelse har fået økonomisk støtte af Hjerteforeningen.