Lynhurtige scannere kan revolutionere diagnostikken

Den er kronjuvelen i samlingen – den nye 320 slice ct-scanner på Hjertecentret på Rigshospitalet.

Troner i et nyindrettet rum centralt på afdelingen og med en lille diskret navneplade påmonteret, som fortæller, at uden støtte fra en privat fond havde hjertelægerne på Rigshospitalet nok ikke haft en af verdens mest avancerede ct-scannere til deres rådighed: »Skænket af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«.

Den hurtigste scanner på markedet har siden sensommeren 2009 stået til rådighed for lægerne til forskning og diagnostik.

Og selv om scanneren, hvis fulde navn er 320 Multi Slice Dynamisk Volumen-scanner, indtil videre er den eneste af sin art i Skandinavien, er overlæge Klaus Kofoed ikke i tvivl om, at de avancerede muligheder, som scanneren giver, vil vinde bredt indpas på hjerteområdet i de kommende år.

Lav stråledosis
»Brugen af 320 slice ct-scannere har rystet grundvolden for udredning af hjertesygdomme. Med en scanner af denne slags, kan vi undersøge langt flere typer af hjertepatienter, end vi kunne med de tidligere scannertyper. Og vi kan gøre det med en meget lav stråledosis, som tillader os at gentage undersøgelsen, hvis det skulle blive nødvendigt, og samtidig skrue langt ned for forbruget af kontrastmidler. Det betyder bl.a., at vi kan forsvare at undersøge hjertebørn og yngre personer. Den langt hurtigere optagelse af billeder gør også, at vi kan bruge scanneren til patienter med uregelmæssig puls, som viser sig som hjerteflimmer eller ekstraslag. Denne gruppe patienter har vi ikke kunnet ct-scanne før,« forklarer Klaus Kofoed.

Han er daglig leder af den såkaldte Hjerte-MSCT (Multi Slice CT) Forskningsenhed på Rigshospitalet.

Den nye 320 slice-scanner er først og fremmest tænkt anvendt til forskningsformål, men selv et kortere ophold på Hjertecentret viser tydeligt, at Klaus Kofoeds kolleger i stigende grad får øjnene op for de muligheder, scanneren giver dem for at få en hurtig ’second opinion’, når de står med en kompliceret patient. Så inddrages scanneren i det daglige kliniske arbejde på centret.

Brugen af ct-scannere inden for kardiologien har gennemgået en hurtig udvikling og udbredelse de senere år, og ct-scannere bruges i dag til undersøgelse af hjertepatienter mange steder i landet.

Udover Rigshospitalet bl.a. i Svendborg, Odense, Esbjerg, Vejle, Århus, Skejby, Aalborg, Silkeborg, Glostrup, Hillerød, Gentofte og Hvidovre. Men mange af de eksisterende hjerte-ct-scannere er såkaldte 64 slice scannere, som ikke altid giver lige så skarpe og detaljerede billeder af hjerte og blodkar.

Detaljeret billede i 3D
Samtidig er det nødvendigt at bruge en væsentligt højere stråledosis, og det er nødvendigt at behandle patienten med en stor dosis blodtrykssænkende betablokkere for at få pulsen tilstrækkeligt lav til at give acceptabelt rolige billeder.

De ældre 64 slice scannere kræver, at patienterne kan holde vejret i op til ti sekunder for at få brugbare billeder. Det er reduceret til ét sekund med den nye type scanner.

»Med en 320 slice ct-scanner optager vi på et sekund, og med én rotation af scannerhovedet, et ekstremt detaljeret, tredimensionelt billede af hjerte og blodkar, og kan efter få minutter studere hjertets anatomi i detaljer. Det er ikke realistisk at forvente, at så avancerede scannere udbredes til et større antal hospitaler, men i den nu afsluttede udbudsrunde på nye scannere vil der også være 64 slice scannere, hvor stråledosis kan sættes ned. Derfor er der god grund til at forvente, at brug af hjerte-ct inden for højst tre-fire år bliver en del af standardpakken, når vi skal undersøge mange forskellige typer af hjertepatienter,« siger Klaus Kofoed.

KAG er snart passé
Brug af røntgenkontrastundersøgelser, koronararteriografier (kag), til patienter med symptomer på kranspulsåresygdom, har i mange år været den gængse undersøgelsesmetode.

Der er en lille, men reel risiko for komplikationer ved kag, og kombineret med den diagnostiske kvalitet, som kan opnås med ct-scanninger, tror Klaus Kofoed, at kag som enkeltstående undersøgelsesmetode snart er passé.

»I dag kan vi lige så godt lave en ct-scanning, som hurtigt og enkelt kan give os et overblik over anatomien i kranspulsårerne. Det giver os allerede nu langt større sikkerhed for at identificere både højrisikopatienter, og også for at udelukke de patienter, der ikke vil have gavn af et invasivt indgreb. Udviklingen inden for hjerte-ct har tydeliggjort, at det bør være et obligatorisk og naturligt tilbud på alle akutsygehuse,« mener Klaus Kofoed.

Både i Danmark og internationalt arbejdes der intensivt på forskningsprojekter inden for hjerte-ct, som yderligere vil forbedre hjertebehandlingen.

»Når vi kombinerer resultaterne af en hjerte-ct-scanning med kendte biomarkører i blodet, den enkelte patients risikofaktorer for hjertesygdom, mere potent medicinsk behandling – og på længere sigt også genetiske markører – får vi en kombination, som vil give mulighederne for at behandle og forebygge alvorlige hjertesygdomme et stort løft,« mener Klaus Kofoed.