Mette Holst får Påskønnelsespris
En af Bagger Sørensen Fondens Påskønnelsespriser 2009 er tildelt Mette Holst, klinisk sygeplejespecialist i ernæring, Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital.
Prisen er på 25.000 kr. og uddeles den 5. februar på Hotel Munkebjerg i Vejle.
Mette Holst er uddannet sygeplejerske i 1990, og har indtil 2001 arbejdet med diabetes såvel i primær- som sekundærsektoren, og derefter på intensivafdelinger i København og Aalborg. Fra 2001 ansat på Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus både som souschef og som afdelingssygeplejerske.
Fra 2007 har hun været ansat som klinisk sygeplejespecialist i ernæring i Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk afdeling, Aalborg Sygehus – Århus Universitetshospital.
Siden 2002 har Mette Holst arbejdet systematisk med klinisk ernæring, specielt underernæring på sygehuse, såvel på nationalt som internationalt plan.
Mette Holst har udført kliniske studier inden for ernæring og kortlagt en lang række risikofaktorer for underernæring, ligesom problematikken i anvendelse af korrekt screenings-metode for ernæringsrisiko blev testet. Hun er i øjeblikket i gang med en Ph.D.-afhandling inden for emnet.
Siden 2005 har MH bidraget til at oprette centret CET: Center for Ernæring og Tarmsygdomme, som er enestående i Danmark. Det er tværfagligt sammensat og varetager specifikt bl.a. håndtering af komplicerede underernærede patienter, undervisning og forskning.
Mette Holst blev som den første ansat i en nyoprettet stilling som klinisk sygeplejespecialist i ernæring på CET og og sidder aktuelt i den tværfaglige ledelse. Mette Holst har bidraget med at organisere strukturen for ernæring bl.a. på Aalborg Sygehus med oprettelse af ernæringsteams og undervisning af personale. Hun er desuden en yderst engageret og efterspurgt foredragsholder såvel i Danmark som i udlandet.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Flere navnenyheder
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Randers skal finde ny chefsygeplejerske