»På et lille sygehus er det nemmere at følge patienterne over lang tid«

En blodproppatient ankommer akut til Svendborg Sygehus. Der foretages de almindelige rutineundersøgelser, så den rette behandling kan sættes i gang straks. Men der foretages også en måling af patientens blodsukker ved hjælp af en glukosebelastningstest og en ultralydsundersøgelse af hjertet, hvor man undersøger hjertets afslapningsfase.

Det har i flere år været rutine på Svendborg Sygehus, fordi man har villet underbygge sammenhængen mellem diabetes og en højere dødelighed ved blodprop, som undersøgelser i Sverige også har afsløret.

To ud af tre patienter, der indlægges med akut blodprop, har nemlig diabetes eller forstadier til sygdommen. Det ved kun en tredjedel af patienterne selv, selvom de måske har fået målt deres blodsukker i fastende tilstand ved egen læge, hvor testen ikke har afsløret noget. Den måling er usikker i forhold til den mere præcise glukosebelastningstest.

Problemet er, at har man forstadier til diabetes – eller har man diabetes uden at vide det, så er risikoen for at dø af en blodprop langt højere, end hvis man ikke har diabetes. Det viser professor, overlæge Kenneth Egstrups undersøgelser.

»Når vi måler glukosebelastningen hos disse patienter, kan vi se, at mange har diabetes eller forstadier til det, uden at de selv er klar over det. De har derfor ikke kunnet tage de forudsætninger, der kunne mindske risikoen for blodprop, « siger han og forklarer:

»De blodproppatienter, der har diabetes eller forstadier til det, klarer sig markant dårligere end de patienter, der ikke har diabetes. De lever gennemsnitligt kun to år efter den første blodprop. Det har altså en væsentlig betydning for, hvor godt man kommer sig over sin hjertesygdom.«

Pensionen må vente
Kenneth Egstrup taler entusiastisk og med indlevelse om den forskning, som han står i spidsen for på Svendborg Sygehus. Det er forskningen, han brænder for.

Han er i den heldige situation, at hans resultater har gjort det nemmere at skaffe penge til at lede det regionale forskningscenter, der er tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Det er ikke kun forskningen i sammenhængen mellem diabetes og dødeligheden ved blodpropper, der interesserer Egstrup. Et større projekt om telemedicin optager ham også. Centret har for nylig fået bevilget 4,9 mio. kr. til projektet, der skal afdække, hvordan patienternes indlæggelse kan forkortes.

Egstrup var også den første, der, for snart 20 år siden, begyndte at lave forsøg med ultralydsbaseret ekkokardiografi af hjertet med fokus på den diastoliske funktion, når hjertet slapper af.

Den 61-årige professor er en travl mand med mange projekter og mange udlandsrejser. Han kan da heller ikke forestille sig at skulle gå på pension om få år.

»Min forskning og mit arbejde er min interesse. Jeg føler, at jeg kan fortsætte i mange år, og jeg vil blive ved, så længe jeg kan, og så længe jeg synes, at det er spændende. Der er så meget, der mangler at blive kigget nærmere på, og det vil jeg gerne være en del af,« siger han og fortæller at fritiden i hjemmet i Faaborg, hvor han bor sammen med sin kone Jutta, også ofte kommer til at dreje sig om forskning.

»Jeg har ikke nogen decideret hobby. Mit arbejde er min store interesse, og det sker da tit, at jeg lige kommer til at sidde og læse et eller andet i forbindelse med mit arbejde. Jeg er begyndt at spille bridge. Jeg er nybegynder, men det er et ret interessant spil,« siger han og fortæller, at hans søn og datter er fulgt i forældrenes fodspor.

»Min kone Jutta er lærer, og vores datter, Christine, er også blevet lærer. Vores søn, Michael, har uddannet sig til læge med speciale i hjertesygdomme. Det er lidt pudsigt, for det er ikke noget, som vi har pacet dem til,« siger Kenneth Egstrup.

International anerkendelse
Forskningen på det lille sygehus i Svendborg har sat fokus på den sydfynske by fra international side. Den anerkendte Mayo-Clinic i USA kontaktede tidligt Kenneth Egstrup, da de fandt hans resultater banebrydende. Det har ledt til et decideret samarbejde mellem forskningsgruppen på Svendborg Sygehus og Mayo-Clinic.

Det amerikanske center kan via det danske sygehus få adgang til områder, som de ikke selv har mulighed for at forske i. Der er nemlig flere fordele ved at etablere et forskningscenter på et mindre sygehus. I Svendborg kan de noget, som de ikke kan på Mayo-Clinic.

»Vi er geografisk set meget mere lokale, end de er derovre. På et lille sygehus som vores er det nemmere at følge patienterne over længere tid. Derovre ser de ikke patienterne igen og kan derfor ikke følge dem så tæt, som vi kan. Derfor kan de ikke se udviklingen og tendenserne i patientgruppen. Det giver nogle helt andre resultater, som Mayo-Clinic ser med stor interesse på,« siger Kenneth Egstrup.

»Det er både sjovt og spændende, at et anerkendt hjertecenter i USA er så interesseret i vores lille sygehus. Det viser, at det, vi laver, har en betydning, og at man på et lille sygehus også kan være med til at skabe ny viden på området.«

Kenneth Egstrup mener, at det er essentielt for uddannelsen af nye læger, at der også forskes på de mindre sygehuse. De forskellige initiativer, som han har iværksat for at få forskningen ud til de mindre sygehuse, som et styrkende led i yngre lægers uddannelse, indbragte ham i 2000 Aventis Forskerpris på 50.000 kr. Siden er flere ph.d.er uddannet fra Svendborg.

»Det er væsentligt i uddannelsen af de nye læger at få forskningen tæt ind på livet. Det bliver også et krav at have været i berøring med forskning i forbindelse med specialeuddannelserne fremover,« siger han.

Ny rutine i Haderslev
Kenneth Egstrup blev speciallæge i kardiologi i 1987 og arbejdede i en årrække på Odense Universitets Hospital. I 1991 blev han overlæge ved medicinsk afdeling på Haderslev Sygehus. Det var i Haderslev, at Kenneth Egstrup begyndte at gøre det til rutine at ultralydsscanne patienter, der kom akut ind med blodprop i hjertet. F

orskellen var, at hvor man normalt kun scannede hjertet, når det trak sig sammen, så brugte Egstrup en metode, hvor der med den ultralydsbaserede ekkokardiografi blev fokuseret på hjertets afslapningsfase. I Haderslev og senere i Svendborg har Kenneth Egstrup påvist, at det giver et langt mere præcist billede af problemerne.

Fagligt udfordrende
Teknikken er udviklet på Mayo-Clinic og kaldes Tei-index. En metode, der afslører 20 pct. flere patienter med forhøjet risiko end ved udelukkende at se på hjertets sammentrækningskraft.

»Det handler om at prøve at udforske nogle områder, hvor der ikke har været så meget fokus før. Det er det, som jeg synes er interessant. Nogle gange opstår det ud fra tilfældigheder, og nogle gange får man ikke de resultater ud af det, som man håbede eller troede på. Men det er netop målet med forskning. At afdække nogle nye metoder og få et videnskabeligt bevis for om en ny teori fungerer eller ej – uanset hvad, så får man et resultat og forhåbentlig har man fat i noget, der kan få betydning i behandlingen fremover. Men man kan aldrig vide det med sikkerhed, og det er jo også det, der gør det fascinerende og udfordrende at have med forskning at gøre,« siger Kenneth Egstrup.

Fremtidens behandlingsform
Forskningen i hjertets afslapningsfase fortsætter, mens det nye projekt Tele-Hjertesvigt optager mere og mere af Kenneth Egstrups tid. Telemedicin, hvor patienten bliver i hjemmet og modtager behandling via moderne komminikationsmidler, er et område, som han spår, vil blive en vigtig del af fremtidens behandlingssystem. På Svendborg Sygehus har man lavet forsøg med telemedicin til de sydfynske øgrupper, hvor der er lang transporttid til fastlandet. Det er netop i yderområder, at telemedicin kan få stor betydning.

»Vi kører et forsøg, hvor en sygeplejerske tager ud til patienten og laver ultralydsundersøgelse af hjertet, mens jeg følger med på min skærm her i Svendborg. Det fungerer virkelig godt og er en effektiv og tidsbesparende måde at undersøge patienten på. Jeg har nøjagtig det samme billede på skærmen, som hvis jeg havde patienten ved min side,« siger Kenneth Egstrup.

Man kører forsøg i Svendborg og opland, hvor patienter bliver udskrevet efter typisk 48 timer. Hjertesvigtpatienter er i gennemsnit indlagt syv dage, men ved at indføre den såkaldte patientkuffert, vil det måske være muligt at nedbringe den lange indlæggelse, fordi patienterne vil kunne undersøge og medicinere sig selv i deres hjem.

Patientkufferten indeholder udstyr, der gør det muligt, at patient og læge via en tele- eller satellitforbindelse kan høre og se hinanden over store afstande, samtidig med at patienten kan foretage målinger af hjerterytme, blodtryk og vægt, som lægen kan aflæse på sin skærm.

»Jeg forventer mig rigtig meget af projektet og den teknologiske udvikling. Patienterne er meget tilfredse, og de får det hurtigt bedre, end når de er indlagt. De får også en større indsigt i deres sygdom, fordi de føler, at de er mere aktive i forhold til behandlingen, fordi de skal foretage de forskellige målinger selv med udstyret i kufferten,« siger Kenneth Egstrup, der har store forventninger til telemedicin.

»Patienten kan komme hjem i trygge rammer uden at miste den tætte kontakt med os. Vi får samtidig frigivet sengepladser til nye patienter. Det er helt sikkert noget, som vi vil se mere af i fremtiden, fordi der både er fordele ved det for patienten og hospitalerne,« siger Kenneth Egstrup.