Hans Skovgaard Poulsen får bevilling til forskning i hjernekræft
Overlæge, dr. med Hans Skovgaard Poulsen, Rigshospitalet har modtaget en bevilling på 7.500.000 kr. fra National Cancer Center, NY, USA.
Pengene skal anvendes til en undersøgelse af et nyt princip i hjernetumor behandling til patienter med den mest ondartede form, Glioblastoma Multiforme. Undersøgelserne vil forgå i et samarbejde mellem Rigshospitalet og Duke University, North Carolina, USA.
Gennem de senere år er der sket fremskridt i behandlingen af patienter med den mest ondartede form for kræft i hjernen, Glioblastoma Multiforme.
For femten år siden var næsten alle patienter der fik konstateret Glioblastoma Multiforme døde efter tre år, men ved indførelsen af mere fokuseret behandling i form af en kombination af kirurgi, strålebehandling og kemoterapi lever i dag ca. 15-20 % af patienterne mere end 3 år.
Det er et stort fremskridt, men ikke godt nok.
I samme periode er forståelsen af tumorernes biologi blevet langt mere omfattende. Gennem den basale forskning har man bla. fundet ud af, at tumorerne indeholder overflade receptorer, der kun findes på kræftceller, men ikke i normale hjerne celler.
Receptorerne har bla. den egenskab, at de meget præcist kan transportere stoffer fra ydersiden til indersiden af kræftcellen.
Hans Skovgaard Poulsen vil anvende denne egenskab til at slå kræftcellerne – men ikke normale celler – ihjel ved at lade receptoren transportere et giftstof ind i cellen. Forskerne har gennemført præ-kliniske undersøgelser i dyr, hvor princippet virker, som det skal.
Bevillingen vil nu gøre det muligt at starte de første undersøgelser på patienter. Det er planlagt at disse behandlinger kan starte i 2011.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Flere artikler om kræft
Flere artikler om hjernen
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Ingen erstatning efter behandling mod lungehindekræft