Her er hospitalernes nye vagthund

Hjertebarnet blev født flere måneder for sent i en hektisk nattetime mellem søndag og mandag.

Sundhedsstyrelsen måtte efter ca. tre års arbejde tage natten med til finpudsning, før styrelsen kunne offentliggøre specialeplanen på et pressemøde. Og så har styrelsen endda holdt fordelingen af de ortopædkirurgiske funktioner tilbage, fordi de hårdt prøvede medarbejdere på Islands Brygge i København ikke kunne nå at se det område igennem en sidste gang.

Dagens Medicin møder adm. direktør Jesper Fisker på femte sal i direktionen – på dag to i styrelsens nye liv som sygehusenes magtfulde vagthund.

Den længe ventede specialeplan definerer, hvilke hospitaler der får lov til at varetage regionsfunktionerne og de højt specialiserede funktioner. Selvom specialfunktionerne kun udgør ca. 10 pct. af den samlede aktivitet på hospitalerne, er planen kolossalt stor – i alt har styrelsen fordelt 1.100 specialfunktioner.

Kan tage tilladelsen igen
Hver funktion har styrelsen ret og pligt til at fratage sygehusene igen, hvis de ikke lever op til en række kvalitetskrav.

Sundhedsstyrelsen skal fremover monitorere sygehusene meget mere tæt, forklarer Jesper Fisker.

»Jeg har ikke ambitioner om at være bussemand per definition. Men jeg har det glimrende med, at vi med vores nye rolle har beføjelserne til at sætte de overordnede rammer for den specialiserede behandling. Derfor kommer vi også til at inddrage nogle af sygehusenes tilladelser til funktionerne, selvom det sandsynligvis bliver i få tilfælde.«

Jesper Fisker ved godt, at det bliver en kæmpe opgave at monitorere sygehusene, men som han siger, så er virkeligheden også blevet nemmere, fordi styrelsen har det sidste ord og ikke skal slås med sygehuse, som ikke vil rette ind.

Præcis hvordan styrelsen vil gribe den store monitoreringsopgave an, har Jesper Fisker ikke lagt sig fast på.

»Vi sidder lige nu og ser på, hvordan vi kan skrue det sammen, så det ikke bliver unødvendigt bureaukratisk for sygehusene og for os. Det må ikke blive en større opgave, end det har været at udarbejde planen. Men vi kommer til at bruge en del energi på at følge med, og den opgave skal vi også kunne løse.«

Et vigtigt redskab bliver Landspatientregistret, hvor Sundhedsstyrelsen løbende kan følge med i, om sygehusene lever op til de krav om volumen pr. behandling, som specialeplanen definerer. Jesper Fisker erkender, at indberetningen og opdateringen af Landspatientregistret lige nu er for langsom, men det bliver der, som han siger, arbejdet hårdt på at forbedre nu.

Privat fedmekirurgi
Sundhedsstyrelsen vil mindst en gang om året kontrollere sygehusene. Ifølge loven skal sygehusene årligt levere en rapport til Sundhedsstyrelsen, hvor de gør rede for, hvordan de lever op til styrelsens kvalitetskrav.

Samtidig vil Jesper Fisker og resten af staben løbende følge med i sager, der er specielt kontroversielle.

Jesper Fisker vil ikke sige, hvilke sager det er, men ét eksempel bliver fedmekirurgien på to spritnye privathospitaler.

Jesper Fisker har stadig overskud til at smile, selvom han de første dage efter offentliggørelsen er blevet tudet ørerne fulde med kritik – specielt på grund af favoriseringen af de private hospitaler.

Konflikterne er en del af jobbeskrivelsen, når man som direktør fremlægger en plan, der rokker ved så mange folks arbejdspladser og fagområder, mener Jesper Fisker.

74 private sygehuse og klinikker har søgt om funktioner, og ca. 50 har fået godkendt mindst én specialfunktion af styrelsen.

»Vi har ikke haft ambitioner om, at de private skal fylde hverken mere eller mindre. Vi er sat i verden for at sikre, at behandlingen foregår på et højt fagligt niveau, og privathospitalerne er kun blevet godkendt, hvis de lever op til det niveau.«

To nye klinikker
Fedmekirurgien er et af de få områder, hvor styrelsen har set sig nødsaget til at inddrage to klinikker, som endnu ikke er åbnet, og som nødvendigvis får tilladelse med forventning om, at de kan levere varen.

»Det er helt undtagelsesvis, at de får lov. Det er et område i hastig vækst, hvor der er behov for flere aktører. Vi er blevet forsikret om, at de har nogle læger og et organisatorisk setup, som kan leve op til vores krav,« siger Jesper Fisker.

Offentligt og privat samarbejde
Der er på ingen måde givet carte blanche til de private aktører, selvom styrelsen har givet dem foreløbigt grønt lys.

Ifølge Jesper Fisker skal privathospitalerne inden for de næste fem ugers høringsfrist præcisere, hvordan de vil leve op til principperne i specialeplanen.

»Mange af de private har afventet specialeplanen, og nu kommer diskussionen, hvordan de skal leve op til kravene. Nogle af behandlingerne er så komplicerede, at de private er afhængige af at have nogle understøttende specialer. De kan enten selv levere dem eller indgå samarbejdsaftaler med andre, som kan hjælpe. Ofte vil det kræve aftaler med offentlige hospitaler.«

Det gælder bl.a. brystkræftkirurgien, som tre privathospitaler har fået lov til at varetage. Jesper Fisker understreger, at patienter skal indgå i pakkeforløb, men hvordan privathospitalerne skruer aftalerne sammen med de offentlige hospitaler, vil han ikke blande sig i.

»Det bliver selvfølgelig en diskussion, hvad der sker, hvis ingen af de offentlige hospitaler vil indgå aftaler med f.eks. de privathospitaler, som har fået mammakirurgien. Men vores ansvar er udelukkende de faglige krav, og dem holder vi fast på.«

Når det er sagt, er styrelsen dog også nået frem til, at man ikke kan stille samme krav til uddannelse og forskning på mindre private klinikker, som i varierende omfang modtager patienter fra det offentlige system.

Varde i problemer
Tidsplanen er, at den nye fordeling af specialefunktioner skal træde i kraft senest ved udgangen af året. Allerede inden kan det vise sig, at nogle af de private sygehuse får inddraget deres tilladelse.

Et eksempel er hjertekirurgien, hvor det private Hjertecenter Varde er udpeget til at være ét af fem centre i hele landet.

»Varde har fået godkendelsen på en række betingelser. Lige nu er der det problem, at der har været en volumenmæssig nedgang, så hospitalet ikke p.t. kan leve op til vores krav til volumen.«

Ifølge Jesper Fisker er praksis i sådan en situation, at styrelsen tager en dialog og giver dem muligheden for at løse problemet. I dette tilfælde har Hjertecenter Varde allerede vundet et udbud om patienter fra Norge og kan derfor nå at rette op på situationen inden årets udgang. Men lykkes det ikke, vil styrelsen ikke tøve med at fratage dem behandlingen, understreger Jesper Fisker.

Bedre kvalitet
Målet er først og fremmest bedre kvalitet.

Der er ifølge Jesper Fisker sket en »betydelig sammenlægning af de svære behandlinger«. Samtidig er der gode muligheder for, at også de mindre sygehuse kommer til at levere bedre kvalitet.

»Planen kan være med til at styrke det regionale sundhedsvæsen, fordi det er tydeligere, hvad det enkelte sygehus bliver profileret på,« siger han.

De sygehuse, som har fået afslag på deres specialeønsker, har den næste tid mulighed for at råbe op, men de må acceptere deres skæbne, mener Jesper Fisker.

»Når vi samler de mest specialiserede ting, så er der også nogen, som mister noget. Det er ærgerligt for dem, hvis de har gjort et stort stykke arbejde inden for et bestemt felt. Men i sidste ende gør vi det for patienterne, som vil opleve bedre kvalitet.«