Passiv rygning øger risiko for psykisk sygdom

Passiv rygnings skadelige effekt på det fysiske helbred er veldokumenteret, men hvordan det mentale helbred påvirkes er et relativt uudforsket område.

Britiske forskere gennemførte et studie, som omfattede ca. 5600 voksne ikkerygere, samt 2600 rygere, der alle indgik i en helbredsundersøgelse i Skotland i 1998 og 2003. Ingen af deltagerne havde tidligere været sygehusindlagt på grund af psykisk sygdom.

Deltagernes mentale helbred blev vurderet ved hjælp af et spørgeskema, og indlæggelser på psykiatriske afdelinger blev fulgt over seks år.

Graden af eksponering for passiv rygning blev målt ved at analysere niveauerne af cotinin i deltagernes spyt. Cotinin er et nedbrydningsprodukt af nikotin, og en biomarkør for eksponering for tobaksrøg.

Resultaterne viste, at ikkerygere der havde højere eksponeringsniveauer for tobaksrøg, havde en større risiko for at få psykiske problemer i forhold til de, der ikke havde spor af cotinin i spyttet. Efter justering for faktorer som fysisk aktivitet, alkoholforbrug og BMI var risikoen i denne gruppe 49 pct. højere.

Efter opfølgningsperioden på seks år havde i alt 41 af deltagerne været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Både rygere og ikkerygere, der blev eksponeret for høje niveauer af passiv rygning, blev i højere grad indlagt for f.eks. depression og skizofreni end ikkerygere med lave eksponeringsniveauer.

Forskerne skriver, at det er første gang en fremadrettet undersøgelse viser en sammenhæng mellem passiv rygning og forværret psykisk helbred blandt voksne.

De mener også, at de nye resultater er på linje med tidligere studier, som har vist en mulig kobling mellem rygning og depression.