Som om en kronisk sygdom ikke var nok. Astmatikere, diabetikere og patienter med kroniske hjertesygdomme rammes i stor stil af influenza A(H1N1). 75 pct. af de influenza A (H1N1)-patienter, der ligger rundt omkring på landets sygehuse, har underliggende sygdom. Størstedelen (27 pct.) er astmatikere, 25 pct. har diabetes og en femtedel er patienter med kroniske hjertesygdomme.
Neurologiske sygdomme er også repræsenteret og i de svære tilfælde ses leverpåvirkning, som også er kendt fra f.eks. fugleog sæsoninfluenza. I enkelte alvorlige influenzatilfælde er der set dialysekrævende nyresvigt.
KOL fylder derimod ikke meget, hvilket formentlig skyldes, at KOL fortrinsvist rammer den ældre del af befolkningen, som derimod ikke er særligt højt repræsenteret i influenza A (H1N1)statistikkerne. Det vil dog ændre sig i takt med, at influenzaen breder sig, mener overlæge Lars Peter Nielsen, SSI.
»Når influenza A (H1N1) rammer i denne befolkningsgruppe, tror jeg, vi vil se en større andel af KOL-patienter, som får komplikationer og skal indlægges,« siger Lars Peter Nielsen.
Fem pct. af de patienter, der indlægges på intensivafdelinger, har influenza A (H1N1) og 2 pct. har influenza B. Samme tendens huserer på hæmatologiske afdelinger, fortæller Lars Peter Nielsen.
Flere feberkramper
Vi kommer også til at se flere feberkramper hos børn de kommende uger. Statens Serum Institut (SSI) har undersøgt virus hos børn, der er blevet indlagt med feberkramper og har fundet infektioner hos mere end to tredjedele. Infektionerne er primært influenza A(H1N1). Fordi influenza A(H1N1) er stigende, må vi forvente at se flere feberkrampetilfælde, især hos små børn, i de kommende uger, mener Lars Peter Nielsen.
»Mange bliver inficeret pga. manglende modstandskraft. Vi ser hele skoleklasser, der har fået influenza A(H1N1) i løbet af et par uger. Det er tegn på, at der ikke er meget immunitet i barneog ungdomsårene, lige som det er blevet forudsagt,« siger Lars Peter Nielsen.
Lægedage 2009