Risskov er Danmarks bedste til børne- og ungepsykiatri

De er klart de mest populære blandt kolleger, og de scorer høj tilfredshed hos forældrene til de syge børn. Og den succes kan personalet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov nu veksle til titlen som Danmarks Bedste Hospital inden for børne- og ungdomspsykiatri.

Med 354 stemmer i Dagens Medicins afstemning om Danmarks Bedste Hospital distancerer afdelingen sig klart i forhold nummer to – Aalborg psykiatriske sygehus med 227 stemmer – mens det straks er mere tæt, når det kommer til forældrenes tilfredshed.

I forhold til medinddragelse, information om medicin og bivirkninger og det samlede indtryk er Risskov samlet set bedre, men det er marginalt bedre end de tætteste forfølgere, som er de Børne- og Ungdomspsykiatriske Centre i Glostrup og Bispebjerg. Og det er faktisk kun i kategorien om information om medicin og bivirkninger, at aarhusianerne er blandt de allerbedste.

Men det skyldes også et markant fokus på netop det område, siger ledende centeroverlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk center i Risskov, Jens Buchhave.

»Psykofarmaka til børn er meget kraftig medicin og kan have mange bivirkninger — ikke mindst fordi børn og deres hjerner er under udvikling. Vi er meget opmærksomme på at veje fordele og ulemper, når vi anbefaler at behandle børn med psykofarmaka. Og uanset om børnene er så dårlige, at de skal være indlagt, eller vi behandler dem ambulant, så er vi meget opmærksomme på de mulige bivirkninger og snakker derfor om det med barnet og forældrene,« siger Jens Buchhave.

Forældrene er vigtige
Han betegner forældrene som meget vigtige i behandlingen af de psykisk syge børn, og derfor er tilfredsheden fra netop dem også særlig vigtig for afdelingen.

»Hvis vi ikke har forældre med i behandlingen, har vi formentlig heller ikke barnet. Og da eks. Ritalin fylder meget i debatten om adhd, skal vi være meget opmærksomme på at informere om fordele og ulemper. Og vi er meget bevidste om, at det ikke er noget, man skal give, før vi — eller kommunen — har prøvet at hjælpe på anden vis, f.eks. med støtte hjemme og eller i skole og dagtilbud. Og hvis man giver barnet den type medicin, skal barnet følges meget tæt,« siger Jens Buchhave.

Afdelingens popularitet er han selvsagt glad for at høre om, for ventelisterne presser hele tiden medarbejderne og afdelingen til at yde det maksimale.

»På grund af ventelisterne er vi meget opmærksomme på ikke at bruge mere end nødvendig tid til hver enkelt patient, og det betyder, at man som læge eller psykolog nogle gange afkorter en samtale af hensyn til ventelisten. Derfor er det godt at høre, at vi stadig leverer en positiv oplevelse for de fleste,« siger han.

Kæmpe venteliste

»Kan vi gøre det lidt anderledes for dem, der er kommet ind og er i gang med en undersøgelse eller behandling, så vi kan frigøre tid til også at tage lidt flere af dem ind, der fortsat venter på ventelisten, så er det også en stor faglig tilfredsstillelse. Derfor stiller vi os løbende spørgsmålet: Bruger vi tiden til det mest fornuftige, og kan vi f.eks. tillade os at sige til patienterne, at vi mødes hver anden uge i stedet for hver uge? Respekten for fagligheden skal stadig være der, så det fagligt er i orden, men vi skal hele tiden finde nye og mere hensigtsmæssige måder at tilrettelægge undersøgelsen og behandlingen på. På den måde kan så mange som muligt komme ind og få del i det gode tilbud, vi har,« siger Jens Buchhave.