Det er kendt, at patienter med aktiv inflammatorisk tarmsygdom har en øget risiko for venøse blodpropper, og derfor får disse patienter blodpropforebyggende behandling, hvis de indlægges på sygehus.
Derimod har det ifølge forfatterne ikke været kendt, hvor stor den øgede risiko var.
I undersøgelsen blev 14.000 patienter med inflammatorisk tarmsygdom sammenlignet med data fra en kontrolgruppe på 70.000 personer fra en almenmedicinsk database.
Totalt set havde personerne med tarmsygdom 3,4 gange forhøjet risiko for at blive ramt af en blodprop.
Men da forskerne fokuserede på de patienter, der gennemgik en aktiv fase af deres sygdom og var i kortisonbehandling for denne, steg risikoen markant til 8,4 gange højere end kontrolgruppen.
Kilde