Selvom Region Hovedstadens læger er blevet gode til at udskrive den billigste, anbefalede medicin, fortsætter regionen sin kamp for at reducere unødvendigt spild af offentlige kroner.
Som en del af Region Hovedstadens kvalitetshandlingsplan er der sat penge af til uddannelse af læger, så de bliver bedre til at følge anbefalingerne for udskrivning af medicin.
En analyse fra regionen viser, at lægerne i almen praksis og speciallægepraksis stadig i for høj grad udskriver lægemidler, der som hovedregel kan udskiftes med billigere – og lige så sikre og effektive – præparater.
Omkring en fjerdedel af udgifterne til de 40 mest udgiftstunge lægemidler brugte Region Hovedstaden i 2010 på præparater, som ikke figurerer på den basisliste, som er en rettesnor for, hvilken medicin praksislægerne bør udskrive til patienterne.
En af de læger, som har været med til at formulere Region Hovedstadens kvalitetshandlingsplan på medicinområdet, er ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen fra klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Hun forklarer, at det generelt er nemmere at få hospitalslægerne end almen praksis og de specialpraktiserende læger til at følge rekommandationerne for udskrivning af medicin. Men analysen af medicinforbruget i hovedstaden viser, at det efterhånden kun er specifikke områder, hvor lægerne mangler at omlægge forbruget, forklarer Hanne Rolighed Christensen.
»Det er ambitionen hele tiden at forøge den andel af de udskrevne lægemidler, som står på basislisten, og vi er kommet langt. Alt skal ikke være helt ensrettet, og det er også begrænset hvor store ekstra besparelser vi efterhånden kan hente, men der er små lommer tilbage hist og her, hvor vi kan gøre det bedre.«
Konkret er der 11 præparater på top 40-listen, som Region Hovedstaden opfordrer lægerne til at skifte ud. Dyrest for regionen er depressionsmidler med indholdsstoffet escitalopram, mavesårsmedicin med esomeprazol og de stærke smertestillende præparater med oxycodon, som alle kan skiftes ud med billigere alternativer.
Idéen med basislisten er at levere et overskueligt redskab til lægerne, når de skal vælge præparater. Analysen fra Region Hovedstaden viser, at en tredjedel af de 40 mest omkostningstunge lægemidler slet ikke figurerer på basislisten. Det kan forklares med, at man for overskuelighedens skyld ikke inddrager de lægemiddelgrupper, hvor der ikke er ét klokkeklart præparat, som ud fra en vurdering af pris og kvalitet, kan vælges frem for et andet.
Det er svært at sætte et præcist beløb på, hvor stort et besparelsespotentiale der er indenfor medicinområdet. Men regionen skønner, at der kan spares ca. 25 mio. kr., hvis lægerne i 50 pct. flere tilfælde efterlever af anbefalingerne for medicinering.
Er nået i mål
Region Hovedstaden har som en del af kvalitetshandlingsplanen sat som målsætning, at lægerne inden 2013 i 90 pct. af alle tilfælde skal vælge de billigste alternativer indenfor tre store medicinområder: Forhøjet blodtryk (A2-antagonisterne), gigtlægemidlerne (NSAID) og stærke smertestillende lægemidler (Morfika).
De seneste tal fra Region Hovedstaden viser, at lægerne allerede i høj grad lever op til de aftaler om medicinering, som er indgået. 90 pct. af alle patienterne i regionen får den billigste A2-antagonist Losartan, og 87 pct. af alle patienter får de billigste, anbefalede stærke smertestillende lægemidler – typisk morfin. Kun udskrivningen af gigtlægemidler falder lidt ved siden af, idet lægerne kun i 75 pct. af alle tilfælde udskriver de anbefalede lægemidler. Det skyldes hovedsageligt, at lægerne i denne opgørelse fra 2010 stadig udskriver glukosamin, som ikke er på basislisten. Men det forbrug vil forsvinde, i og med at det offentlige tilskud er fjernet.
Region Hovedstadens indsats sker samtidigt med, at Lægemiddelstyrelsen foretager store tilskudsomlægninger, så kun de billigste anbefalede præparater får generelt tilskud. I hospitalssektoren nyder Region Hovedstaden ligesom de øvrige regioner godt af de store fælles udbud på dyre lægemidler, som Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Amgros gennemfører.
Stigende medicinudgifter i hospitalssektoren
Udgifterne til lægemidler i hospitalssektoren har været støt stigende de seneste år. Region Hovedstaden har med en 15 procents stigning i perioden 2008-2010 dog haft en lidt lavere stigning end de øvrige regioner, som samlet tegner sig for en stigning i medicinudgifter på sygehusene på 19,2 pct.
Region Hovedstaden har i et par tilfælde dikteret lægernes udskrivning hårdere end andre steder. Det gælder f.eks. det smertestillende præparat oxycodon, som regionen har forbudt lægerne at udskrive. Indenfor den reumatologiske gigtbehandling med biologiske lægemidler har regionen udpeget Remicade som eneste førstevalgspræparat, selvom de øvrige regioners læger har valgfrihed mellem flere præparater.
Ifølge Hanne Rolighed Christensen er den store indsats for at nedbringe medicinudgifter og indføre fælles retningslinjer for medicinudskrivningen ved at bære frugt.
»Det ser ud til, at supertankeren er ved at vende, for det går meget godt med at reducere udgifterne til lægemidler. Det er en god udvikling, for pengene kan vi bruge andetsteds i sundhedsvæsenet,« siger Hanne Rolighed Christensen.
Ifølge forklarer, at der nu mangler det lange, seje træk med at øge lægernes kendskab til farmakologien.
»Det handler ikke kun om rekommandationslister. Vi skal et spadestik dybere og systematisk undervise lægerne og sygeplejerskerne i korrekt medicinering ude på afdelingerne. Vores region har sat fokus på det, og der er afsat penge til, at vi kan undervise flere.«
Ifølge Hanne Rolighed Christensen er et af de store indsatsområder at forbedre kvaliteten i anvendelsen af antibiotika og den vanedannende nerve- og sovemedicin. Specielt antibiotikaområdet er kommet i fokus, fordi Danmark – lige som andre lande – har svært ved at dæmme op for udviklingen af antibiotikaresistens.