Siden foråret har regionerne sat fokus på medicingennemgang af patienter, der får mere end seks lægemidler.
Men selv om det øgede fokus får ros, er tiltagene ordinære og ikke bindende nok for lægerne, siger blandt andre Peter Vedsted, professor og assisterende leder af Forskningsenheden for Almen Praksis.
»Regionerne skal have ros for at sætte fokus på området. Det er vigtigt. Problemet er nok, at regionerne ret traditionelt tror, at de ved at gøre lægerne opmærksomme på problemerne skaber forandring og systematisk ændring. Regionerne skal være mere præcise i deres tilgang til, hvad der har effekt, og hvordan de vil monitorere om de faktisk opnår nogle resultater,« siger Peter Vedsted, der kalder de foreløbige tiltag for relativt ordinære og uden inddragelse af det samlede sundhedsvæsen.
Danske Regioner har netop lavet en status på, hvor langt regionerne er nået med det øgede fokus på området.
Som Dagens Medicin beskrev i maj, var Region Syddanmark den første region til at sætte handling bag ordene med en konkret aftale med de praktiserende læger, som forpligter sig på at foretage medicingennemgang for mere end 45.000 ældre risikopatienter. Derudover spænder tiltagene i de forskellige regioner mellem årlige besøg hos de praktiserende læger i Region Hovedstaden, over tilbud om undervisning til Region Sjælland, der har fået 100 praktiserende læger til at deltage i en medicingennemgang af 10 udvalgte patienter.
Desuden er flere farmaceuter og læger er ansat i de forskellige regioner til netop dette fokusområde.
Men alle tiltagene er et tilbud til lægerne, og det rykker ikke nok, siger Hanne Rolighed Christensen, ledende overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
»Det er rigtig godt, at regionerne tager fat på området og får ryddet op i det problemfelt, som ligger mellem de forskellige sektorer – mellem sygehus og praktiserende læger, for der sker helt sikkert en masse fejlmedicinering. Og der bliver heldigvis gjort forskellige tiltag, bl.a. det Fælles Medicinkort, der yderligere strammer op om en korrekt medicinering, men jeg mener, at kravene til lægerne bør være strammere og ikke kun bero på frivillighed. Desuden burde der udvikles ’værktøjer’ til hjælp for de praktiserende læger, og det kunne gøres ved at udvikle ’medicinfælder’ for de 5-10 store folkesygdomme,« siger Hanne Rolighed Christensen, der mener, at snoren til lægerne skal være kortere og strammere.
»Lægerne har i princippet hele tiden skulle lave denne medicingennemgang, men det har været besværligt af mange årsager. Derfor er det godt der bliver taget fat nu, men det er vigtigt, at der bliver taget fat i alle led – altså også at hospitalerne strammer op om præcisering i medicineringen ved udskrivelse fra hospital til almen praksis,« siger Hanne Rolighed Christensen.
Kontorchef i Danske Regioner, Tommy Kjelsgaard, er dog overordnet glad for, at regionerne er i gang.
»Det er meget tilfredsstillende, at alle regioner nu er i gang med initiativer, der skal fremme brugen af medicingennemgang i almen praksis. Vi ser det som et afgørende skridt på vejen til at sikre rationel brug af medicin, så patienterne får den rette medicin – og dermed oplever kvalitet i behandlingen, samtidig med at regionerne ikke betaler for medicin, der ikke er nødvendig,« siger Tommy Kjelsgaard.
Han understreger, at der stadig er et stykke vej til målet, fordi det stadig er et stort problem, at for mange især ældre får for meget medicin.
»Det her er første skridt i en lang indsats. Målet er, at patienterne skal have den medicin, de skal have – hverken mere eller mindre. Vi har en antagelse om, at der er et potentiale i forhold til at få nedbragt antallet af lægemidler per patient, men det er ikke i sig selv et mål at patienterne får færre lægemidler,« siger Tommy Kjeldgaard, der understreger, at det er de praktiserende lægers ansvar at gennemgå patienternes medicin.
»Derfor vil vi også måle succesen med denne indsats via en dialog med lægerne om, hvorvidt gennemgangen har givet bedre kvalitet. Derfor kan vi heller ikke opsætte et mål, at vi skal bringe antallet af lægemidler ned,« siger kontorchefen.
Han oplyser, at hvis antallet af lægemidler for alle landets patienter generelt bliver sat ned med ét lægemiddel per patient, vil det give en besparelse på et trecifret millionbeløb.Hanne Rolighed er enig i, at det er svært at sætte et præcist mål op for, at øgede kvalitet per definition er lig med færre lægemidler, men der er alligevel en sammenhæng, siger hun.
»Når jeg går stuegang på medicinsk afdeling og ser en 93-årig dame med 25 lægemidler, så anser jeg det for at være for mange og en dårlig behandling. Og tilsvarende som en bedre behandling med 15 lægemidler. Derfor handler dette fokus også om at grovsortere,« siger Hanne Rolighed.