Datafangst kunne være blevet både bedre og billigere, hvis leverandørerne i højere grad havde været med til at udvikle systemet. Det mener Primærsektorens Leverandører Forum (PL Forum), som er et branchefællesskab for de 10 store lægesystemleverandører i Danmark.
»Datafangst er ikke så godt, som det kunne være. Teknisk set er tiden løbet fra den måde, programmet er indrettet på. Det giver for meget bøvl rundt om i lægehusene, og dermed også for os. At skulle aflægge besøg i klinikkerne koster tid og penge og giver ekstra udgifter til lægerne. Den tid, vi bruger på support, og de udgifter, vi har i forbindelse med vedligeholdelse, kunne måske være bragt ned, hvis systemet havde været anderledes indrettet,« siger talsmand for PL Forum Jesper Sørensen fra EG Data Inform A/S.
Hovedproblemet med Datafangst er, at det er udformet som et selvstændigt program, der skal installeres på samtlige af brugernes pc’er, mener Jesper Sørensen:
»Det er 2.500 lægehuse gange måske syv pc’er i snit. Det bliver til nogle stykker, og de skal alle sammen holdes ved lige. Det er en tung måde at have det til at køre på, og det giver tekniske komplikationer i forhold til de systemer, som kommer i onlineudgave, f.eks. lægesystemer, der er webbaserede eller hostede hos leverandører. Man spreder intelligensen ud på en masse pc’er i stedet for at holde det ét sted, og det er ikke smart.«
Burde have været online
Leverandørerne har siden Datafangsts begyndelse i 2005 gjort opmærksom på, at Datafangst efter deres mening burde køres som en online-service på en centralserver:
»Hvis Datafangst havde baseret sig på onlineløsninger, som man havde sat centralt op, havde man ikke behøvet installere så meget ude i klinikkerne. Det havde gjort det væsentligt nemmere for alle parter, også for DAK-E, som bruger meget tid på at vedligeholde Datafangst, bl.a. løbende opdatere med nye versioner.«
Var Datafangst kørt online, ville det også være nemmere i forbindelse med f.eks. flytning, fordi systemet var frigjort fra installationerne i klinikken, mener Jesper Sørensen:
»Læger bliver ikke nødvendigvis ét sted hele deres arbejdsliv. Klinikker sælges, lægerne vælger andre it-systemer osv. I dag skal man ud og rykke rundt på tingene, hvis f.eks. klinikker slås sammen. Det er man fri for, hvis man har det online – så ligger det samme sted, og man skal ikke flytte på ting, selvom lægerne flytter.«
For ustabilt internet
DAK-E valgte at køre løsningen lokalt i klinikkerne ud fra troen på, at det var en mere sikker løsning, fordi internetforbindelserne i 2005 var for dårlige.
»Det var et valg, vi måtte træffe. Online-forbindelserne var meget ustabile i 2005. En onlineløsning for Datafangst kræver, at der skal være forbindelse hele tiden, og den skal være hurtig. Spørgeskemaerne, der popper op, når lægen stiller en diagnose, skal komme on time. Ikke fem minutter efter, at patienten er gået.«
Skal man være sikker på, at spørgeskemaet popper op på det rette tidspunkt, skal det installeres i selve klinikken, mener Henrik Schroll. Hvis Datafangst køres online, skal der sendes en diagnose gennem klinikkens router via systemhuset til DAK-E’s server, og så en besked fra DAK-E’s server tilbage gennem systemhuset ud til klinikken og ud på den enkelte pc, hvor lægen sidder og hvor spørgeskemaet skal poppe op.
Der er mange ting, der kan gå galt i den forbindelse, og derfor mener Henrik Schroll, at de i 2005 tog den rette beslutning om ikke at køre Datafangst online:
»Det var en rigtig strategi. Det kan godt være, at forbindelserne i dag er så meget bedre, at det nu kan lade sig gøre at køre det online, men i 2005 var der så ustabil en forbindelse, at det ikke var muligt. Ved at køre Datafangst lokalt i klinikkerne har vi undgået tab af data, fordi al data samler sig op i den enkelte klinik og sendes, når der er forbindelse.«
Henrik Schroll vurderer, at man godt ville kunne køre Datafangst online i dag, men mener, at det ville være problematisk og bl.a. give længere svartider.
»Det vil blive kaos set fra min stol, hvis jeg skal skrive ud til 10 forskellige systemhuse: 'Nu sender vi ny software ud. Kan I sørge for, at det bliver opdateret på alle jeres klinikker'. Det vil give en usikkerhed i, hvornår vi kan regne med, at de nye løsninger er opdateret, og hvornår vi kan tage dem i brug. Vi har valgt at sige, at vi gerne vil kunne tilbyde lægerne nye projekter og nye opdateringer, som vi kan rulle ud herfra, og to timer efter er projektet ude hos lægerne og en evt. opdatering er installeret.«
Ikke bevidst udelukket
Leverandørerne mener ikke, at de i tilstrækkelig grad har haft indflydelse på udviklingen af Datafangst.
»Vi har været taget med på råd, men der er ikke blevet lyttet så meget, som vi kunne ønske,« siger Jesper Sørensen.
Da testningen af Datafangst startede i 2005, blev fire leverandører inddraget, den ene sprang fra. Leverandørerne har ikke haft fuld beslutningsstøtte til, hvordan Datafangst skulle udvikles, men de har ikke per princip været ekskluderet fra udviklingen, mener Henrik Schroll.
»De har ikke været udelukket bevidst. Vi har udviklet Datafangst ud fra vores krav, ønsker og forudsætninger. Et krav var bl.a., at vi skulle kunne udrulle nye projekter direkte til brugerne. Det har vi ikke villet give køb på, så den del har leverandørerne ikke haft så meget indflydelse på. Det har sidenhen vist sig, at den funktion har været afgørende for, at vi har kunnet få Datafangst til at fungere,« siger Henrik Schroll.
Han tilføjer, at DAK-E har en stor interesse i at have et godt samarbejde med systemhusene og bl.a. gerne vil have Datafangst bedre integreret med lægesystemerne. DAK-E har da også taget leverandørernes tanker til sig og arbejder på at udvikle løsninger, der kører online, i en senere version af Datafangst.
Jesper Sørensen mener også, at PL Forum har et udmærket samarbejde med DAK-E om fremtidige projekter, og at der er en fællesforståelse af problematikkerne.