Med den seneste overenskomst for praktiserende læger blev det muligt at ansætte læger i praksis.
Tanken var, at det skulle afhjælpe lægemangel i yderområderne og give mulighed for, at nye speciallæger i almen medicin kunne afprøve en hverdag som praktiserende læge uden at skulle investere en stor sum penge med det samme.
Men foreløbigt har ordningen ikke været nogen stor succes. Og det skyldes det store slagsmål i Lægeforeningen om, hvorvidt de ansatte læger skal organiseres under Praktiserende Lægers Organisation eller Yngre Læger.
Som bekendt er det blevet besluttet, at lægerne skal tilhøre Yngre Læger uden mulighed for selv at vælge. Men ved at tilhøre den søjle i Lægeforeningen går de ansatte læger glip af en række overenskomstfordele, som de praktiserende læger har, og det betyder, at det kan blive meget dyrt at have en yngre læge ansat i praksis.
Det har de to kompagnoner i Rødovre Lægehus, Berit Lavik og Morten Hovgaard-Sveen erfaret. De har to ansatte yngre læger.
»Det kan slet ikke løbe rundt for os at have ansatte læger. Når de bliver syge, er de ikke dækket, og lønnen er derfor arbejdsgiverbetalt.«
De ansatte yngre læger hører som udgangspunkt under funktionærloven. Det betyder f.eks, at deres løn ved sygdom er arbejdsgiverbetalt i de første tre uger og herefter kan praksis søge dagpengerefusion for lægens fravær. Den sats udgør ca. 10.000 kr. om måneden, men den ansatte læges løn ligger markant højere.
Hvis den ansatte læge i stedet var medlem af PLO, ville lønnen under sygdom blive dækket af Administrationsfonden. Det er en fond, som regionerne bidrager til via overenskomsten med de praktiserende læger. Fonden betaler bl.a. fuld løn under sygdom og barsel.
Fået langtidssygemelding
Berit Lavik og Morten Hovgaard-Sveen har netop fået en langtidssygemelding fra en af deres ansatte læger, som blev gravid, og det er en stor udskrivning for deres praksis.
De to læger har svært ved at forstå, at de ansatte læger ikke kan få hjælp fra Administrationsfonden, når de arbejder som praktiserende læger. Ifølge de praktiserende lægers overenskomst står der, at læger, der virker eller har virket i almen praksis inden for overenskomstens område har ret til at blive dækket af Administrationsfondens midler.
Men en vedtægtsændring i april betyder, at lægerne i minimum tre måneder skal have været medlem af PLO for at blive dækket af Administrationsfonden.
Det er siden vedtægtsændringen blevet besluttet, at de praksis, der har ansatte læger, som ikke er medlem af PLO, skal have udbetalt ca. 17.000 kr. årligt, hvilket svarer til det beløb, der i gennemsnit indbetales pr. læge fra regionerne til Administrationsfonden.
Formanden for PLO, Henrik Dibbern, synes, det er fint, at de Yngre Læger ikke kan få del i Administrationsfonden.»Det er penge, der er reserveret til PLO’ere. Det er dem, der har været med til at oparbejde fondens formue. Praksis, som ansætter yngre læger i faste stillinger, må finde andre forsikringsordninger,« siger Henrik Dibbern.
Fortsat utilfreds
Han lægger ikke skjul på, at han fortsat er utilfreds med, at læger, der arbejder som praktiserende læger, skal organiseres i Yngre Læger i stedet for hos PLO.
»Det er ingen hemmelighed, at den store diskussion, der har været om, hvor lægerne skal høre til, har ændret vores syn på, at det var en god idé at kunne ansætte læger i praksis. Bekymringen for konsekvenserne af sygdom og barsel vil formentlig påvirke, hvor mange ansættelser vi ser, og det er vi ikke så kede af,« siger Henrik Dibbern.
Skal være med i PLO
Det er Rødovre-lægerne, Berit Lavik og Morten Hovgaard-Sveen til gengæld.
»Konsekvensen for os er, at vi ikke kan ansætte Yngre Læger. Hvis vi skal ansætte læger, skal det være nogen, som er medlem af PLO i forvejen, ellers er det for dyrt med refusioner,« siger Berit Lavik og tilføjer, at hun ofte bliver kontaktet af Yngre Læger, som meget gerne vil ansættes i praksis.
»PLO burde ændre vedtægterne for Administrationsfonden. Lige nu siger de til de kommende praktiserende læger, at de skal købe egen praksis med det samme,« siger Morten Hovgaard-Sveen.
»Samtidig gør de det umuligt for ældre praktiserende læger, som gerne vil ansætte en læge med henblik på overtagelse af praksis, fordi mulighederne for refusion ved fravær er så ringe,« siger Morten Hovgaard–Sveen. De to læger skulle til april åbne landets første satellitklinik i Albertslund, men hvis de ikke har råd til at have ansatte læger, kan den drøm måske ikke lade sig gøre.
Mærkværdig beslutning
Formanden for Yngre Læger kalder det en mærkværdig beslutning fra PLO, at ansatte læger ikke kan få adgang til midlerne fra Administrationsfonden.
»De ansatte læger er med til at tjene penge til at finansiere fonden, så derfor synes vi, det er uheldigt. Vores formål er at sikre vores medlemmer gode vilkår bl.a. under sygdom og barsel, og det gælder uanset, om pengene kommer fra en fond eller et andet sted,« siger Lisbeth Lintz.
I øjeblikket er PLO og Yngre Læger ved at forhandle overenskomster for alle de Yngre Læger, der er ansat i praksis, men endnu er de ikke nået til enighed.
»Vi ønsker forbedringer for alle yngre læger, også speciallægerne i almen praksis. Det er ikke optimalt, når forhandlingerne trækker ud, men nogle gange tager det tid, før man når til et tilfredsstillende resultat,« siger Lisbeth Lintz.
Hos PLO siger Henrik Dibbern, at man arbejder med forskellige løsningsforslag, som han dog ikke vil beskrive nærmere end, at en mulighed kunne være, at en yngre læge kunne købe et lille ejerskab i en praksis og på den måde blive medlem af PLO.