Spørgsmål får patienter til at ændre adfærd

Patienter har selv svaret på, hvordan de kan lykkes med at ændre livsstil, siger coach og sygeplejerske Rikke Ager, som netop har udgivet bogen ’Den helbredende patientsamtale’ til behandlere om, hvordan man hjælper patienter med livsstilsproblemer.

De fleste praktiserende læger har oplevet at løbe hovedet mod en mur i forsøget på at hjælpe livsstilssyge patienter til at ændre adfærd. 

Problemet med danskere, der bliver syge af at leve usundt, er stigende, og i lægens konsultation sidder oftere og oftere en overvægtig, deprimeret eller på anden måde syg patient, som ikke vil få det bedre, medmindre livsstilen bliver lagt om. Mange læger oplever imidlertid, at patienterne ikke tager råd om sundhed til sig. Det skyldes, at behandlere ofte griber samtalerne forkert an, siger Rikke Ager.

»Det er på høje tid at komme væk fra det lidt gammeldags syn, at vi som behandlere ved, hvordan den livsstilssyge patient bedst kan ændre sit liv. Læger og sygeplejersker er uddannet til at udtænke løsninger for andre mennesker, men i forhold til livsstilsproblemer er vi nødt til at acceptere, at det er patienten selv, der har løsningen,« siger Rikke Ager.

Bag om symptomerne
For seks år siden blev hun efter ni år som sygeplejerske frustreret over at behandle symptomer uden nogensinde at komme nær årsagen til sygdommen.

»Det var hårdt som sygeplejerske at blive ved med at behandle symptomer. Det var som at lægge plaster på et sår, der bare blev ved med at bløde. Havde patienten kvalme, fik han noget kvalmestillende, uden at vi fandt ud af, hvorfor han havde kvalme. Jeg blev interesseret i, hvordan vi kunne bliver dygtigere til at finde ind til det, der egentlig var problemet,« fortæller Rikke Ager.

Sygeplejersken tog en uddannelse som coach, og gennem de seneste fire år har hun udviklet en samtalemetode, der flytter ansvaret for helbredelsen fra lægen og over til patienten.

Hun lever af at undervise behandlere i metoden, og nu har hun også skrevet bogen ’Den helbredende patientsamtale – fra livsstilssygdom til livskvalitet’, som skal hjælpe behandlere med de svære samtaler.

Råd hjælper ikke
Metoden har hun givet navnet Respons, og kernen er, at behandlere skal holde op med at give råd og i stedet påtage sig rollen som interviewer.

I stedet for at diktere, hvad patienterne skal gøre, skal lægen stille de rigtige spørgsmål, som får patienten til indse, at forandring er nødvendig, og formulere, hvordan han kan ændre adfærd, siger Rikke Ager. På den måde finder patienten en løsning, der passer til ham, og som er realistisk. 

»Behandlere er desværre medskyldige i, at rigtig mange patienter forbliver syge f.eks. med depression og overvægt, fordi vi i den bedste mening giver råd og vejledning på en forkert måde. Al den viden, lægen kan diske op med, får ikke patienten til at tage ejerskab over sin egen helbredelse. Ejerskabet og lysten til at gøre noget nu og her opstår, når patienten bliver involveret. Sker det, begynder den selvhelbredende effekt, og symptomerne og behovet for medicin forsvinder overraskende hurtigt,« siger Rikke Ager.

Patientens opfattelse afgørende
Teknikken i Respons er enkel. Ifølge Rikke Ager ligger der altid det, hun kalder for en hæmmende overbevisning hos den syge i vejen for at ændre livsstil. F.eks. at han eller hun ikke kan, at det er kedeligt at motionere, eller at der ikke er tid til det. Den hæmmende overbevisning er årsagen til, at patienten dybest set ikke tror på en forandring. 

»Går patienten ud ad døren med den samme hæmmende overbevisning, som han kom med, så har vi ikke hjulpet ham,« siger Rikke Ager.

Og derfor går Respons ud på med åbne spørgsmål at afklare patientens mål, udfordre den hæmmende overbevisning og få patienten til at reflektere over konsekvenserne af at fortsætte som hidtil og af at ændre livsstil.

Sænk overliggeren
En væsentlig årsag til, at livsstilssamtaler strander, siger Rikke Ager, er, at patienterne ofte har så dårligt selvværd, at de ikke selv tror, de kan klare opgaven.

Hvis lægen ikke er opmærksom på det, kan han meget nemt komme til at sætte et uoverkommeligt mål for patienten.

»Når lægen møder en patient med lavt selvværd med en masse gode råd til, hvad patienten skal, så holder han overliggeren så højt, at patienten mister modet. Mennesker kan ikke præstere efter andres overligger, og derfor mislykkes rådgivningen,« siger Rikke Ager.

Fordi patienterne har lavt selvværd, er det afgørende at glemme de langsigtede mål og bryde opgaven ned til små overkommelige dele, som patienten kan gå i gang med nu og her. 

»Essensen af spørgeteknikken er at holde sig for øje, at det er fra i dag. Hvis patienten kan gå hjem fra en samtale med en beslutning om, hvad han vil gøre allerede i dag for at få det bedre, så ved vi, at kroppen er fantastisk til at give øjeblikkelig feedback på selv en lille indsats. Og den lille forskel giver lysten til at gøre mere. Det er de små skridts lov baseret på de små succeser. Den store forskel hos livsstilspatienterne ser man, når man tager ændringen en dag ad gangen,« siger Rikke Ager.