Tilmeldingerne til it-redskabet Sentinel Datafangst er strømmet ind i hele 2011, og 33,6 pct. af de danske praktiserende læger er nu tilmeldt modulet. Det svarer til godt 1.200 læger, hvoraf  foreløbig ca. 1.000 har fået installeret modulet i deres klinik.

Region Nordjylland er den region, hvis praktiserende læger har været mest ihærdige med at tilmelde sig Datafangst. Her er 44 pct. tilmeldt. Region Syddanmark har med 42 pct. af regionens læger næsten lige så mange tilmeldte som i Nord, mens Region Sjælland med 26 pct. har den laveste procentdel tilmeldte læger. Region Midtjylland ligger også under gennemsnittet med 29 pct. tilmeldte, mens Hovedstaden holder sig på gennemsnittet med 33 pct. 

De regionale forskelle skyldes, at regionerne har forskelige initiativer til at få lægerne på Datafangst. Det siger fhv. praktiserende læge, ph.d., Henrik Schroll, som er chef for Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E), som i samarbejde med regionerne koordinerer implementeringen af Datafangst og diagnoseklassificerings-systemet ICPC (International Classification of Primary Care) i almen praksis.

Han giver som eksempel, at i Region Nordjylland og Region Syddanmark har man lagt sig meget i selen for at lave kurser og værkstedsmøder, og i Nordjylland har man uddannet en række ambassadører, der selv bruger Datafangst. Ambassadørerne har ansvaret for at få ti klinikker, der bruger samme lægesystem som dem selv, på Datafangst. Kollegernes dom er vigtig, mener Henrik Schroll:

»Det, at en lokalperson, som man har tillid til, dukker op i klinikken og siger: ’Jeg er på, og det er rigtig godt’, er særdeles effektivt.«

Efter en kort popularitetsperiode i 2007, hvor tilmelding til Datafangst blev mulig, lå tilmeldingskurven næsten ubevægelig i 2008 og 2009. Ved udgangen af 2010 begyndte den at stige stejlt, da tilmeldingerne begyndte at strømme ind efter at kravet om den omdiskuterede diabetesforløbsydelse blev ophævet i september 2010.

I den forrige overenskomst kunne praktiserende læger kun få Datafangst, hvis de brugte diabetesforløbsydelsen, som er en engangsydelse, der er uafhængig af, hvor mange gange, lægen ser patienten. Mange læger har kritiseret ydelsen for ikke at være økonomisk rentabel, hvis man ser patienten fire eller flere gange om året. Efter kravet blev ophævet, kan lægerne nu frit vælge, om de vil bruge forløbsydelsen eller et almindeligt konsultationshonoreringssystem, hvor der gives honorar for årskontrol og almindelige konsultationer.

Tilmeldingsboomet er fortsat ind i 2011, hvor antallet af tilmeldte klinikker blev mere end fordoblet fra januar til juli, fra 252 til 631 tilmeldte klinikker, og nu ligger på 695.

Det skyldes især den nye overenskomst, som i januar blev indgået mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Danske Regioner og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Ifølge overenskomsten skal alle praktiserende læger hurtigst muligt og inden for overenskomstperioden, dvs. inden 1. april 2013, være tilmeldt Datafangst inden for de kroniske sygdomme, det er udviklet til – diabetes, kol, hjertesvigt, åreforkalkning samt stress, angst og depression.

Hjælp til opstart nødvendigt
Tilbagemeldingerne fra de læger, der har installeret Datafangst, er generelt positive, fortæller Henrik Schroll. Lægerne giver udtryk for, at de har stor gavn af rapporterne fra DAK-E og føler, at det giver god mening at levere data til kvalitetsudvikling. Der er dog stadig behov for støtte og hjælp til praksis, især i opstartsfasen. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som DAK-E foretog for en måned siden.

I undersøgelsen blev 59 klinikker, der to måneder forinden havde installeret Datafangst, spurgt om deres oplevelser med modulet. For størstedelens vedkommende, 68 pct., blev selve installationen gennemført uden problemer, men lidt over halvdelen oplevede problemer, da klinikken gik i gang med at bruge Datafangst, f.eks. havde en fjerdedel problemer med, at pop-upperne ikke kom, som de havde forventet.

Noget tyder på, at problemerne mindskes, når lægerne først har fået kørt Datafangst i gang. Knap seks ud af ti adspurgte læger svarer, at de ikke aktuelt oplever problemer med Datafangst. 28 pct. svarer, at de oplever tekniske problemer, og 16 pct. har betjeningmæssige problemer.

Den hyppigste årsag til, at lægerne tilmelder sig Datafangst, er, at de gerne vil have oversigt over deres patienter med kroniske sygdomme, viser spørgeskemaundersøgelsen. Det svarer 63 pct. af de adspurgte læger til spørgsmålet, hvor der var mulighed for at sætte kryds ved flere svarmuligheder.

Knap halvdelen svarer, at de har tilmeldt sig, fordi de gerne vil have adgang til DAK-E’s kvalitetsrapporter, og samme antal svarer, at de har hørt positive udtalelser om Datafangst. Svarene vidner om, at faglig stimulation og stolthed er en vigtig indikator for, hvorfor lægerne tilslutter sig Datafangst, mener Henrik Schroll:

»Lægerne er nysgerrige for at se, hvordan de ligger i forhold til andre læger, hvor de kan gøre det bedre osv. Det giver en faglig tilfredsstillelse at se, at man gør det godt. Kim Rønhof (praktiserende læge, red.) kalder i en artikel DAK-E’s kvalitetsrapporter »en slikbutik for kvalitetsbevidste læger«. Jeg tror, at langt de fleste læger har en faglig stolthed – de vil gerne gøre det godt.«

Der er dog også en god del af lægerne, der blot tilmelder sig Datafangst, fordi der ingen vej er udenom. 42 pct. af de adspurgte læger svarer, at de kun har meldt sig til, fordi overenskomsten siger, at de skal. Om det er lyst eller tvang, der driver værket – tilmeldingerne strømmer fortsat ind, og om halvandet år vil alle danske praktiserende læger være tilmeldt Datafangst.

Datafangst når det er bedst

Brug en eftermiddag på Datafangst, og hvordan almen praksis kan anvende data fra Datafangst til at udvikle kvaliteten i det kliniske arbejde.

Læs mere

Sentinel Datafangst samler data om patienter

  • Sentinel Datafangst er udviklet af DAK-E i samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet, med det formål at udvikle et softwareprodukt, der passivt opsamler data om patientbehandlingen.
  • Datafangstmodulet er udviklet til, uanset hvilket lægesystem, der anvendes, at opsamle data i takt med, at de produceres. Datafangst indsamler data, der vedrører medicin, ydelseskoder, laboratoriesvar og ICPC-koder. Dataene overføres automatisk til Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD), og DAK-EIT udarbejder på baggrund af DAMD-databasen kvalitetsrapporter, som leveres tilbage til de deltagende læger. Data opdateres løbende, så der en gang om ugen er nye, friske rapporter. Rapporterne behandles fortroligt og præsenteres anonymt, men ved at logge på Sundhed.dk eller DAK-E’s hjemmeside med sin professionelle digitale signatur kan den enkelte læge se sine egne patienter og f.eks. identificere, hvem der skal fokus på for at forbedre behandlingen, og se hvor han eller hun er placeret i forhold til kollegerne.
  • Tilmelding til Datafangst sker hos DAK-E, og implementering i lægesystemet sker ved, at der installeres diverse services på serveren og arbejdspladserne på klinikken. Herefter aktiveres modulet og er klar til brug.

Sådan begyndte Datafangst

I begyndelsen af 1990’erne tog det uendelig lang tid for den enkelte læge at indsamle data og lave kvalitetsrapporter i sit eget lægesystem. På baggrund af den problematik grundlagde Henrik Schroll i 1995 et ph.d.-studium, der handlede om dataindsamling til kvalitets- og forskningsformål.

Studiet endte med at konkludere, at det godt kunne lade sig gøre at samle informationer ind i de forskellige lægesystemer, men det var så besværligt, at det tog hver læge en halv times ekstra arbejde dagligt at indsamle data for bare 60 patienter. Konklusionen var altså, at det godt kunne lade sig gøre at lave kvalitetssikring med de lægesystemer, der var, men at det ikke fungererede i en dagligdag.

Ud fra den indsigt arbejdede Henrik Schroll videre med ideen om at samle data ind ét sted og lave kvalitetsrapporterne til praksis, så de ikke skulle bruge tid på at slås med det. Næste skridt blev udviklingen af et datafangstmodul, som samler de strukturerede oplysninger ind og allokerer dem til patienterne.

Udover de strukturerede oplysninger er der nogle få ikke-strukturerede oplysninger, som man også har brug for i sikringen af en god behandling, f.eks. om lægen har talt med patienten om kost, rygning osv.

Derfor udviklede man et pop up-system, hvor der en gang om året dukker et spørgeskema op, når lægen har konsultation med en patient, der lider af en af de kroniske sygdomme, som Datafangst er udviklet til: Diabetes, kol, hjertesvigt, åreforkalkning samt stress, angst og depression. Spørgeskemaet tager godt et minut at udfylde.

Når Datafangst kører, skal lægen blot stille diagnosen, så kommer spørgsmålene af sig selv en gang om året. De øvrige data indhentes af sig selv.

Eksempler på Datafangst-forskningsprojekter

Der er i øjeblikket 24 Datafangst-forskningsprojekter rundt omkring i landet. Projekter, der inddrager Datafangst, er bl.a.:

  • Datafangst i speciallægepraksis. Der er kørt et pilotprojekt med 72 dermatologer igennem det seneste halve år, og meget tyder på, at en stor del af speciallægerne også vil komme på Datafangst de kommende år. Et initiativ, der også er skrevet ind i speciallægernes overenskomst.
  • P-journalen. Praksis’ svar på den fælles platform E-journalen, som hospitalernes elektroniske patientjournaler og administrative systemer leverer data til. Både patienter, hospitaler og praktiserende læger har adgang til journaloplysninger om f.eks. notater, procedurer, diagnoser, medicinoplysninger og prøveresultater i E-journalen via Sundhed.dk. Man vil gerne lave et lignende tiltag for praksis, så lægen på sygehuset også kan følge med i, hvad der sker i praksis. Tekstdelen bliver i praksis. P-journalen bliver muligvis indført inden årets udgang og der er afsat midler til projektet i overenskomsten.
  • Kronikerjournalen. Et større pilotprojekt, hvor målet er at udvikle en tværsektoriel kronikerjournal til brug i den tværsektorielle behandling af kronisk syge patienter med henblik på at skabe en mere sammenhængende kronikerbehandling. Formålet med at have en fælles kronikerjournal er at befordre vidensdeling og kommunikation mellem parterne fra de tre adskilte sektorer samt patienten selv. Patientens plan skal give mulighed for, at det sundhedsfaglige personale, der varetager behandlingen af den kronisk syge patient, let og hurtigt efter en konsultation kan udskrive en plan til patienten med de aktuelle aftaler, der er truffet med patienten under konsultationen.
  • Håndtering af MUS (Medicinsk Uforklarede Symptomer). Handler om at uforklarlige symptomer ofte er tegn på psykiske tilstande som f.eks. angst, bekymring osv. Datafangst indentificer dem, der har de uforklarlige symptomer, dvs. har henvendt sig gennem et halvt år med mere end tre symptomdiagnoser, som ikke kan forklares, f.eks. træthed eller svimmelhed. Tanken bag studiet er, at ved at blive ved med at udrede patienten for symptomerne, fikserer man vedkommende i, at han/hun nok fejler noget. Herudover er det en bekostelig affære for samfundet. I virkeligheden drejer det sig om, at man skal kigge på noget andet end selve symptomet og måske gå ind og hjælpe med f.eks. mere eksistentielle problemer.
  • Frygt for cancer. Ser på, hvor ofte patienten og lægen er bekymret for, at patienten har kræft. Ved hver femte patientkontakt hos de praksis, der er tilmeldt studiet, dukker der et pop up-skema op med spørgsmål, der vedrører, om lægen har overvejet, at patienten har kræft. Patienten bliver også spurgt.
  • Hvem får hjerte-karsygdomme? Pilotprojekt, der ser på hvilke patienter, der får hjerte-karsygdomme ved at se på, hvad patienten havde af symptomer et år, inden vedkommende fik en hjertesygdom. Det viser sig, at de, der får det, først og fremmest er patienter i højrisikogruppen, dvs. patienter, der f.eks. har diabetes, for højt blodtryk mv.
  • DD2. Verdens største forskningsprojekt om type 2-diabetes, som blev sat i gang for knapt et år siden. Det går ud på at finde 50.000 nye diabetespatienter på fem år. Der kommer 20.000 nye diabetestilfælde per år, altså skal lægerne finde halvdelen. Det overordnede mål er at forbedre diabetesbehandlingen hos nydiagnosticerede type 2-diabetespatienter for at hindre diabeteskomplikationer og forbedre livskvaliteten. Via genetiske undersøgelser af de nydiagnosticerede kan man muligvis finde ud af, hvilken medicin der passer til hvilke patienter. Visionen er, at i løbet af få år vil man ud fra en blodprøve kunne afgøre, hvilken medicin, patienten med type 2-diabetes skal have, for at blive bedst behandlet.
  • Prednisolon. Datafangst har i dette studium udviklet et reminder-system, hvor et pop up-skema kommer frem ved konsultation af patienter, der får binyrebarkhormonet Prednisolon. Skemaet spørger lægen, om han eller hun har husket at fortælle patienten, at vedkommende bør tage kalk- og D-vitamintilskud
  • Lavtsiddende lændesmerter. I Datafangst-regi er der i dette pilotprojekt udviklet et pop up-skema med et score-system, hvor lægen ved at svare på få spørgsmål kan vurdere patientens lændesmerter: Er det en patient, hvor det går over af sig selv (kategori et), eller er det længerevarende, så du skal sørge for at gøre noget, f.eks. henvise patienten til fysioterapeut eller kiropraktor, eller er det kategori tre, hvor der er risiko for, det bliver til et langvarigt, måske kronisk, sygdomsforløb.
  •