Narkolepsi er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet bruger sine egne biokemiske våben mod de søvnstof-producerende hjerneceller.
Det konkluderer en europæisk forskergruppe, som har offentliggjort sine resultater i tidskriftet Nature Genetics.
Forskerne ledte efter bestemte genvariationer hos 562 narkoleptikere og sammenlignede resultaterne med tilsvarende fund hos 702 raske kontrolpersoner.
Bestemt variationer i immungenerne DQB1*0602 er nødvendige for at få narkolepsi, men da denne variation findes hos 15-25 pct. af en normalbefolkning, konkluderer forskerne, at genvariationen er så godt som nødvendig for at udvikle narkolepsi, men at den ikke altid medfører sygdommen.
Derimod fandt forskerne fandt til en genvariant, som giver bæreren stort set 100 pct. beskyttelse mod sygdomsfremkaldende variation.
»Det er det hidtil bedste bevis på, at narkolepsi virkelig er en autoimmun sygdom,« siger professor Poul Jennum, der har deltaget i undersøgelsen, i en kommentar på Københavns Universitets hjemmeside.
Han har ligeledes deltaget i et forskergrupper, der tidligere på måneden offentliggjorde resultater, som viser, at to tredjedele, der inden for kort tid havde fået diagnosticeret narkolepsi, har en forøget forekomst af antistoffer mod streptokokker.
Kilde