»Der har været meget stor og positiv interesse for vores stand. Enkelte har trukket lidt på smilebåndet, når de er gået forbi, men generelt har det været yderst positivt at være med. Vi skal også med næste år, det er helt sikkert,« siger Birte Nielsen, formand for Praktiserende Akupunktører, som er debutanter på Lægedage.
Birte Nielsen og kolleger har udleveret så meget informationsmateriale, at de er nødt til at tage hjem og trykke noget mere.
»Det har overrasket os, at hovedparten af lægerne kender vores forening i forvejen, og også er bekendt med registreringsordningen (lovgrundlaget for alternative behandlere under, red.). De er forbavsede over, at vi har så solid en uddannelse, som vi har.
Vi har en stor berøringsflade med læger, såvel på hospital som praktiserende læger, fordi et stigende antal patienter vælger at supplere den behandling, de får hos deres læger, med akupunktur fra vores medlemmers klinikker. Mange praktiserende læger bruger det også selv. Derfor vil vi gerne fortælle, hvad vores medlemmers kompetencer er, hvordan de er forsikrede osv.«sjk
Lægedage 2009