Hæmatologisk Afdeling R, Århus Sygehus, fredag morgen.
Ledende overlæge Jørgen Schøler Kristensen sidder i kridhvid Region Midtjylland-kittel ved computeren i mødelokalet og planlægger dagens opgaver.
På afdelingen er der primært patienter med lymfe- og blodsygdomme, og størstedelen af behandlingerne foregår ambulant. Sidste år var der 16.500 amubulante patienter. Der er meget at holde styr på, og de 130 computere, som afdelingen råder over, spiller en vigtig rolle i den daglige varetagelse af de 197 ansattes opgaver.
»Vi har al vores medicin inde på Medicinmodulet, undtagen kemoterapi, som vi kører på skemaer, fordi Medicinmodulet ikke er beslutningsstøttet nok til, at vi kan køre kemoen over det,« fortæller Jørgen Schøler Kristensen.
Udover Medicinmodulet er blodprøver og booking en integreret del af sygehusets EPJ, mens røntgenbilleder og scanninger kører i et andet program.
»Vi er ved at have de funktioner, vi ønskede os til at starte med – ”the big five”: Medicin, booking, blodprøver, billeder og notat Vi mangler stadig den del, der skal gøre det ud for teksten i journalen. Den har vi stadig på papir, men vi vil meget gerne også gerne have den med i EPJ,« siger Jørgen Schøler Kristensen.
<object classid="clsid:D27CDB6E-AE6D-11cf-96B8-444553540000" width="430" height="319" id="soundslider"><param name="movie" value="http://www.walkingbones.dk/slides/aarhus/soundslider.swf?size=2&format=xml&embed_width=430&embed_height=319&autoload=false" /><param name="allowScriptAccess" value="always" /><param name="quality" value="high" /><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="menu" value="false" /><param name="bgcolor" value="#FFFFFF" /><embed src="http://www.walkingbones.dk/slides/aarhus/soundslider.swf?size=2&format=xml&embed_width=430&embed_height=319&autoload=false" quality="high" bgcolor="#FFFFFF" width="430" height="319" menu="false" allowScriptAccess="sameDomain" allowFullScreen="true" type="application/x-shockwave-flash"></embed></object>
Mere fleksibilitet og højere hastighed
Afdelingen er generelt glad for EPJ, men at der stadig er en række ting, som ikke fungerer optimalt, fortæller Jørgen Schøler Kristensen.
»Medicinmodulet kører stille og roligt, det er blevet mere og mere stabilt. Men modulet bliver ikke voldsomt udviklet her på sygehuset, den får et lille nøk ind imellem. Vi synes godt, den kunne få et ordentlig nøk,« siger han med et bestemt udtryk i øjnene bag de stålindfattede briller.
»Det er ikke læger og sygeplejersker, der blokerer for det. Vi er parate til meget mere. For nogle år siden var der nogle læger, der blokerede for det. Men nu er det os, der ønsker mere – og bedre – it,« siger Jørgen Schøler Kristensen.
Overlægen har masser af ideer til, hvad der kunne gøres bedre ved EPJ, en af forslagene er at gøre det mere beslutningsstøttet.
»Der er meget lidt beslutningsstøtte bygget ind i Medicinmodulet, som det er nu. Lægen vælger fra en liste af medicin, så man ikke skriver forkert, men systemet er ikke bygget op, så det kan regne ud, at det er et barn, som kun skal have 50 pct. dosis, eller en patient, hvor nyrefunktionen er nedsat, som kun skal have en tredjedel. Sådan nogle logiske beslutningsstøtter er ikke bygget ind i nævneværdigt omfang, dem kunne vi godt bruge flere af,« siger Jørgen Schøler Kristensen. Han synes heller ikke, at systemet er hurtigt nok og fortæller, at det ofte fryser fast eller går meget langsomt.
»Det er ikke parallelsystemerne, vi lider mest under. Det er værre, når systemet er nede eller kører for langsomt. Jeg bliver helt tosset, når jeg sidder og venter, og det kører for langsomt, så jeg ikke kan se billeder og booking,« siger Jørgen Schøler Kristensen og slår en knytnæve ned i bordet foran sig med en overdreven bevægelse og et stort grin.
Jørgens it-ildhu
I ambulatoriets bookingrum hænger en karikaturtegning af Jørgen Schøler Kristensen siddende på et toilet, hvor der ikke er mere toiletpapir tilbage. I taleboblen over hans hoved står der: »Jeg skulle aldrig have ønsket et papirløst system!«
Jørgen Schøler Kristensens passion for it var en af grundene til, at afdelingen i 2006 indgik en aftale med ph.d. Henriette Mabeck om at blive midtpunkt for hendes feltarbejde.
Siden da har Hæmtalogisk Afdeling R fået flere ting til at køre elektronisk, blandt andet fordi Henriette Mabecks afhandling satte fokus på nogle ting, som afdelingen ikke havde været opmærskom nok på.
»Vi har brugt afhandlingen til at få forbedret nogle ting, bl.a. fik vi øje på, at vi faktisk ikke brugte Medicinmodulet på ambulatoriet, når der skulle udleveres medicin. Når vi skulle give medicin, skrev vi en seddel, som patienten fik med til sygeplejersken, som udleverede medicin,« fortæller Jørgen Schøler Kristensen og forklarer:
»Systemet var langsomt, og vi havde en anden metode, som var hurtigere. Men da jeg så Henriettes beskrivelse, tænkte jeg, at vi ikke kan have siddende på os, at vi slækker på kvaliteten, fordi det er besværligt. Så må vi jo gøre det, selvom det tager længere tid. Det koster noget energi, og det kan også godt være, der bliver behandlet en patient eller to færre, men hvis vi skal holde et højt sikkerhedsniveau, skal vi implementre mere it i dagligdagen.«
Ikke interesseret i it
Jørgen Schøler Kristensen er generelt en varm fortaler for elektroniske styresystemer. Han var selv med til at udvikle Medicinmodulet fra 1999 til 2003, men siden da har han og sygehuset ikke været nævneværdigt med i videreudviklingen af EPJ.
»Dengang vi begyndte på systemet her i Århus, var vi en arbejdsgruppe med 17 læger, sygeplejersker og sekretærer. Men 1. januar 2003 fik vi at vide, at nu havde vi egentlig givet de input, vi skulle, og der var ikke penge til mere. Siden er det som om, at afstanden mellem de, der sidder og udvikler på systemerne, og læger og sygeplejersker er blevet større. Det er som om, læger og sygeplejersker lidt har mistet lysten til at være med i det,« siger han og uddyber:
»Vi har vores faglige arbejde. Vi er egentlig ikke interesserede i at udvikle it, vi er interesserede i at bruge løsninger, der fungerer godt. Det har også noget med strukturen at gøre. Hvis vi siger, at vi vil have noget personale med i udviklingen, skal vi tage dem ud af deres arbejde – og så mangler de et sted. Det er der ikke penge til.«
Vil gerne være med
På trods af ressourcemangel er Jørgen Schøler Kristensen indstillet på at deltage i udviklingen, hvis afdelingen bliver spurgt.
»Hvis de kommer og spørger os, om vi vil være med til at videreudvikle, så er vi parate til at tage nogle af vores læger og sygeplejersker ud og sige, at så må de bruge en dag om ugen. Vi er parate til at prioritere det,« siger Jørgen Schøler Kristensen, selvom han godt ved, det ikke er en opgave, der kun vil tage et par uger.
»Der er jævnligt et it-firma eller en praktiserende læge, der siger: ”Ej, hvor er I ringe inde i sygehuset, at I ikke kan finde ud af at lave det her. Det kunne jeg ordne på 14 dage.” Men det kan de ikke, det er så komplekst, når man kommer ind i det,« siger Jørgen Schøler Kristensen og uddyber:
»Vi er jo ikke sådan en Mærsk-enhed, der er trimmet. Dét er at flytte et hospitalsvæsen indretning af papir fra it, det foregår langsomt og i nogle step, fordi vi skal lære noget undervejs, og fordi der er ikke så mange penge. Der er generelt også mere fokus på andre vigtige ting som f.eks. at skaffe penge til ny behandling.«
Fælles system er vejen frem
Jørgen Schøler Kristensen mener, det er et problem, at sygehus og praksis ikke har det samme system.
»Jeg vil gerne have indført et nationalsystem, eller i hvert fald nogle få systemer, der kommunikerer. Her i Region Midt kan de sygehuse, der bruger det samme Medicinmodul se hinandens data. Jeg kan sidde her og se, hvem der ændrer og hvad der er sket, selvom det er gjort i Silkeborg. Det er da smart,« siger han.
Siden foråret 2008 har afdelingen gjort brug af CITRIX-systemet ’single sign on’, som Jørgen Schøler Kristensen er begejstret for.
»Før blev vi smidt af systemet hver femtende minut af sikkerhedsgrunde og skulle skrive password og bruger-id ind hver gang, vi var blevet smidt af. Med ’single sign on’ kan vi gå fra det ene sted til det andet og så at sige tage kontoret med os. Jeg sidder f.eks. på kontoret og forbereder mig til et møde, så tager jeg en taxa op til chefen, sætter mig, slår min bærbare op, taster to gange password og bom, så har jeg netværket. Det er helt vildt, det kan lade sig gøre,« siger han.
Jørgen Schøler Kristensen synes, at der allerede er iværksat nogle gode projekter til at fremme samarbejdet mellem forskellige sektorer og afdelinger.
»Den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM) og det Fælles Medicin Kort (FMK) er begge gode initiativer for at få gjort synligt, hvad praksis har skrevet ud. Vi er virkelig ude efter FMK, hvor man et sted i Danmark opbevarer alle patientens medicinoplysninger på en fælles database, så vi alle sammen kan se dem. Det er et skridt i den rigtige retning., for praksis er et problem. Vi skal sidde og spørge patienten om, hvad deres egen læge har sagt. Det ville være lettere, hvis vi hver gang, vi havde fat i patienten, kunne bruge vores eget driftssystem, men når vi så var færdige, skulle vi sende oplysninger til den centrale,« siger Jørgen Schøler Kristensen og siger med et stort smil:
»Vi ved godt, hvad vi vil. Vi har lidt ild i rumpen på det, vi synes det er spændende, fordi vi har været med fra begyndelsen, og fordi behovet jo er her.«