Århus Kommune har så gode erfaringer med efterbehandling i hjemmet af ældre hoftepatienter, at kommunen i samarbejde med Region Midtjylland vil udvide buketten af behandlinger, som patienterne kan få derhjemme.

Parterne tog et skridt i den retning i går, da de på et møde i Århus aftalte at borgere med behov for antibiotika kan blive i privaten og få behandlingen gennem et drop ved sengekanten. Den nye aftalen følger i hælene på en eksisterende ordning med hjemmebehandling af ældre århusianske hoftepatienter – en ordning, der har halveret dødeligheden i gruppen.

Det nye samarbejde lægger ligeledes op til, at kommunalt personale skal have en specialuddannelse i at tage sig af de udskrevene patienterne. Desuden vil personale fra hospitalerne komme ud i hjemmene og udfører behandlinger, og patienter i eget hjem vil få udvidet mulighederne for at få bruge telemedicinsk udstyr til at kommunikere med hospitalernes specialafdelinger.

Rådmand i Århus Kommune, Dorte Laustsen (SF), ser et potentiale i at kommunen hjælper med hjemmebehandling og hurtigere udskrivning.

Samarbejdet mellem kommunen og region vil også indebære uddannelse af kommunalt personale, der bliver specialiseret til at tage sig af patienterne, når de bliver udskrevet.

Personale fra hospitalerne vil ligeledes komme ud i hjemmene og udføre behandlinge i samarbejde med det kommunale sundhedspersonale. Patienten og dennes hjælpere vil desuden få mulighed for at bruge  telemedicinsk udstyr til at holde sig i kontakt med hospitalets specialafdeling.

»Et nært sundhedsvæsen kræver, at vi ændrer vores vanetænkning om, hvad der foregår på hospitalet og hvad der kan ske i hjemmet. Vi ser meget store perspektiver for borgerne i at udvikle en avanceret sygepleje i kommunen i tæt samspil med hospitalerne,« siger Dorthe Laustsen til Region Midtjyllands hjemmeside.

Formand for Regionsrådet for Region Midtjylland, Bent Hansen (S) mener, at den traditionelle forståelse af, hvornår syge mennesker bliver indlagt på hospitalet står for fald.

»Forskningen viser, at langt de fleste kommer sig bedst i hjemmet – hvis de samtidig får den rette behandling og pleje. Det gælder især for ældre og mennesker med en kronisk sygdom«, siger han.