Forskningsprojektet udføres på Statens Serum Institut. Målet med projektet er, at komme et stort skridt nærmere til indsigt i astmaens og allergiens gåde.
Gennem de sidste årtier har vi i den vestlige verden været vidne til en markant stigning i forekomsten af astma, allergi og eksem.
Meget tyder på, at tendensen til astma og allergi etableres tidligt i barndommen i forbindelse med modning af immunforsvaret forklaret ved “Hygiejnehypotesen”. Flere forskere har peget på, at koloniseringen med ’sunde’ bakterier påvirker immunforsvaret i en ”rigtig” retning, der beskytter mod udviklingen af allergiske sygdomme og samtidig nedsætter forekomsten af almindelige virusinfektioner.
Menneskets slimhinder er altid koloniseret med mikroorganismer, der er gavnlige for værten og ikke medfører sygdom. Det nyfødte barn bliver påvirket af bakterier fra hovedsageligt fødselskanalen og dernæst bakterier fra moderens endetarm og hud.
Under ledelse af professor Hans Bisgaard, Dansk Børne Astma Center har COPSAC-studiet vist en sammenhæng imellem kolonisering af luftvejene hos småbørn og senere udvikling af astma.
Studiet viste en 3-4 gange øget risiko for at udvikle astma og tidlig allergi hos de børn, der var koloniseret med bakterierne S. pneumoniae, H. influenzae og/eller M. catarrhalis – bakterier, der betegnes som potentielt sygdomsfremkaldende.
Denne viden har ledt professor Karen Angeliki Krogfelt til de essentielle spørgsmål: Hvad er den underliggende mekanisme bag denne øgede risiko? Er bakterierne årsag til astma eller ....? Hvis bakterierne er årsag til astma, hvad kan man så gøre for at forhindre udviklingen hos særligt udsatte børn?
Projektet vil belyse udviklingen af allergiske astmalignende symptomer i en dyremodel efter eksponering over for de bakterier der er fundet hos astma-børnene i COPSAC studiet. Og det store potentiale er at det i nær fremtid vil blive muligt at behandle særligt udsatte børn med en kombinationsbehandling af probiotika/antibiotika og vaccine og forhindre udviklingen af svær astma hos børn.