Projektet, der har fået støtte hedder ”Mutationer i Na,K-pumpen: Det patofysiologiske grundlag for rapid-onset dystonia parkinsonism, migræne med halvsidig lammelse og epilepsi”.
Bente Vilsen er ansat ved Aarhus Universitet, Institut for Fysiologi og Biofysik.
Bente Vilsen beskæftiger sig med Na,K-pumpen der i centralnervesystemet udgør grundlaget for elektrisk signalering og sekretion og genoptagelse i nerveender af neurotransmittere.
Man ved at mutationer i Na,K-pumpen forårsager den arvelige migræne form Familial Hemiplegic Migraine (FHM) og bevægelsessygdommen Rapid-Onset Dystonia Parkinsonism (RDP).
Projektet går ud på, at belyse og sammenligne de patofysiologiske mekanismer for disse sygdomme ved hjælp af dyremodeller og cellekulturer, der udtrykker sygdomsmutanter.