Siden 30. januar har borgere i Region Hovedstaden kunne spørge særligt uddannede sygeplejersker til råds om sygdom og behandling.
Men selvom sygeplejerskerne kan vurdere, om patienterne behøver tage på skadestuen eller kan vente til den praktiserende læge igen holder åbent, så dukker mange patienter fortsat op uden først at have konsulteret akuttelefonen.
Det skriver Berlingske.dk.
En ny oplysningskampagne skal forsøge at ændre billedet.
»Jeg har svært ved at forstå, at folk ønsker at tage til en skadestue, hvor de risikerer at komme til at vente nogle timer på at få behandlet en banal lidelse frem for at ringe til akuttelefonen for at få råd om, hvad de eventuelt selv kan gøre, eller få at vide, hvor der er kortest ventetid. Men folk skal lære at bruge den. Det er kun et spørgsmål om tid, før den er indarbejdet, og folk vil føle, at det er et supergodt tilbud,« siger formand for kvalitetsudvalget Kirsten Lee (R) til avisen.
Kun 14 pct. af de patienter, der ringer til akuttelefonen, bliver anbefalet at tage på skadestuen, men alligevel er antallet af henvendelser på akutmodtagelserne ikke er faldet, siden regionen åbnede for akuttelefonen, viser en undersøgelse.
Mikkel Aabenhus Hemmingsen