En høj hyletone signalerer, at computeren på Rigshospitalets ortopædkirurgiske ambulatorium har etableret forbindelse med Bornholms Hospital.

Overlæge i Rigshospitalets hoftesektion, Jens Retpen, tager plads på kontorstolen bag skrivebordet, hvorfra han kan se en midaldrende kvinde tone frem på computerens skærm. Sygeplejerske på Bornholms Hospital, Annemette Rasmussen, har lige været i telefonen for at forvisse sig om, at overlægen var parat ved skærmen i København.

150 kilometer fra det sjællandske fastland har sygeplejersken taget imod patienten, placeret hende foran en computer med et fastmonteret kamera og sat en lille mikrofon på hendes jakkerevers.

På Rigshospitalet har Jens Retpen brugt de sidste par minutter på at finde de røntgenbilleder frem, han har fået tilsendt elektronisk, og som forestiller den bornholmske kvindes hofte. Han er klar, og om et øjeblik vil han fortælle patienten via internettet, at hun har slidgigt og skal have hoften skiftet ud med titanium.

Bornholm er prøveklud
Teknikken, Jens Retpen bruger, kaldes telemedicin og er gennem de seneste tre år blevet afprøvet som et pilotprojekt mellem Rigshospitalet og Bornholms Hospital.

Tidligere har systemet kun været brugt til lægefaglige konferencer, så pilotprojektet skal give overblik over, hvordan telemedicin fungerer i patientkonsultationer.

Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med mtv-midler, og Bornholm er prøveklud, fordi øen ligger isoleret og har et relativt stort befolkningsunderlag, der samtidig er for lille til at opretholde specialiserede funktioner.

Konsekvensen er, at hospitalet skal punge ud for tusindvis af patientrejser – i 2004 var tallet 13.000. Desuden rejser adskillige speciallæger flere gange ugentligt mellem Sjælland og Bornholm, fordi der er et behov, men ikke nok til at fylde en fuldtidsstilling.

Et rejseri, der koster i regionskassen. Derfor er der købmandslogik i at undersøge telemedicinen i situationer, hvor lægen ikke har brug for at være i fysisk kontakt med patienten.

I det bornholmske pilotprojekt blev hofte- og knæalloplastikker samt ekkokardiografier valgt ud, fordi både forundersøgelse, diagnostik og opfølgning kan udføres via internettet.

Succes
I dag har Jens Retpen fået røntgenbillederne tilsendt og skal bare informere patienten om, hvor smerterne kommer fra, og hvilken operation der kan fjerne dem.

Konsultationen tager under en halv time, men hvis patienten skulle møde fysisk op på Rigshospitalet, som bornholmske patienter plejer at gøre, ville det have en ekstraomkostning på 873 kr. i gennemsnit.

Sundhedsstyrelsen har beregnet, at teleudstyret dermed kan tjenes hjem på to år. Projektet er ifølge styrelsen en succes (pdf).

»Telemedicinen har overordnet set været vellykket. Patienterne oplever en forbedring af både komfort og tidsforbrug som følge af, at de ikke skal rejse til Rigshospitalet. Ligeledes er der en betydelig økonomisk besparelse ved, at antallet af patienttransporter reduceres. Afledt af den reducerede rejsetid vil der potentielt også være en samfundsøkonomisk gevinst, i og med at patienten ikke behøver at tage fri fra arbejde i lige så lang tid som tidligere,« hedder det i rapporten.

Overlæge Jens Retpen udveksler høflighedsfraser med kvinden på skærmen og springer rask videre til konsultationens indhold.

»Hvis du kigger på de røntgenbilleder, du også gerne skulle have på computeren derovre, kan du se, at brusken er slidt ned, og nogle steder er den næsten helt væk. Kan du følge med?« spørger Jens Retpen med høj stemme og tydelige ord, som talte han i en mobiltelefon med dårlig forbindelse.

»Jeg går lige ud af billedet og henter min kunstige hofte,« informerer han og finder en plastikmodel af lårbensknoglen og hoften samt en kopi af det titaniumimplantat, kvinden skal have sat i. Han demonstrerer, hvordan indgrebet vil foregå, og hvilke risikofaktorer der er.

»Har jeg skræmt dig?«
»Nej,« svarer kvinden efter et par sekunders forsinkelse i forbindelsen og tilkendegiver, at hun meget gerne vil opereres. Hun kommer til at puste i mikrofonen, der afgiver en skrattende lyd.
Knasterne

Forsinkelsen i signalet og mikrofonens skratten er ikke de eneste knaster i telemedicinen. Sundhedsstyrelsen bemærker, at selvom besparelserne på konsultationerne over tid er større end udgifterne til apparaturet, mangler der fælles retningslinjer for brugen af telemedicin og overblik over, hvor gevinsten vil være størst. Det står i vejen for den rette uddannelse til den rette mængde personale.

Oversygeplejerske ved Bornholms Hospital, Peter Juul, har været involveret i projektet siden begyndelsen. Han håber, at der vil komme opmærksomhed omkring telemedicin, så det kan blive et integreret klinisk værktøj, frem for endnu et frivilligt forsøg til de i forvejen pressede læger.

Et af de vigtigste aspekter bliver ifølge Peter Juul afregningen, der i dag slet ikke indbefatter telemedicin. Ydelseshonoreringen er slet ikke defineret, og derfor eksisterer den økonomiske tilskyndelse til at bruge telemedicin ikke endnu.

Ubetinget tilfreds
I ambulatoriet på Rigshospitalet er tilfredsheden dog ubetinget. Kvinden med den slidte hofte tilkendegiver efter konsultationen, at hun tydeligt kunne forstå overlægen og det indgreb, hun sagde ja til.

»Det var som at sidde i samme rum,« siger hun til Dagens Medicin, før sygeplejersken følger hende ud og gør klar til næste telekonsultation.

Udlægningen stemmer overens med de patienter, Sundhedsstyrelsen har interviewet til rapporten. Bekvemmeligheden ved at blive fri for rejsen overstiger klart behovet for at sidde i samme rum som lægen.

Peter Juul har samme positive opfattelse fra de patienter, han løbende har mødt.

»Patienterne, der ikke kendte telemedicinen, var faktisk de mest skeptiske. Så snart de havde prøvet det, var de glade. De var helt opslugt af skærmen. Faktisk vil jeg sige, at opmærksomheden bliver skærpet, når man sidder over for en skærm, fordi kun det relevante er i billedet,« siger Peter Juul.

Begrænser rejseaktivitet
Han mener ikke, telemedicinen helt kan erstatte ’rigtige’ konsultationer, men i stedet begrænse overflødige rejser. Peter Juul vil derfor gerne have systemet afprøvet på mange flere patientgrupper, fordi flere af dem »bruger en stor del af deres i forvejen begrænsede ressourcer på at rejse «.

»Selvfølgelig skal patienten rejse til selve operationerne. Men vi kan lave alt forarbejdet, så patienten ikke rejser forgæves eller får unødig ventetid. Telemedicin hindrer forhastede beslutninger, fordi vores læger kan konferere med speciallægen inden,« siger Peter Juul og tilføjer: »Det er ufatteligt, at vi i 2010 stadig samarbejder med telefon og fax.«

Lige inden oversygeplejerske Peter Juul får hul igennem til Rigshospitalet, ser han sig selv på skærmen. Så ved han, hvor patienterne skal placeres, så de og overlæge Jens Retpen kan se hinanden under konsultationen. Foto: Christian Møller Nielsen.

Telemedicin på Bornholm

  • Telemedicin for ekkokardiografi koster 19.685 kr. årligt og er tjent ind på 68 konsultationer.
  • Hofte- og knæalloplastisk telemedicin koster 17.661 kr. årligt og er tjent ind på 49 konsultationer.
  • Systemerne kører via regionens dedikerede bredbånd. Normalt bredbånd er for ustabilt.
  • Hospitalet råder også over et øjenmikroskop, der kan kobles direkte til konferencecomputeren.
  • Billeder af hudsygdomme bliver sendt til dermatologisk afdeling på Bispebjerg.
  • Rigshospitalet kan styre kameraet på Bornholm og omvendt.
  • Kameraet kan zoome helt ind på detaljer på f.eks. en patients vielsesring

Link