Det var, hvad de anspændte forhandlinger mellem regionerne og privathospitalernes organisation endte i, da de skulle finde nye takster til de mest populære behandlinger, som regionerne køber sig til hos privathospitaler og -klinikker.
Nu må parterne væbne sig med tålmodighed - og så hver især håbe på forståelse hos Carsten Koch.
Den tidligere sundhedsminister og nuværende direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond står i spidsen for det voldgiftsnævn, der i realiteten kommer til at diktere priserne på 12 specifikke behandlinger, som Danske Regioner og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) ikke kunne enes om.
Der går tre uger, før svaret foreligger. Mindst.
På en række andre ydelser accepterer BPK at skære yderligere 2 pct. af prisen som følge af det udvidede frie sygehusvalg. Det sker oven i en prisnedgang på 17 pct. sidste sommer.
Men på de 12 behandlinger, hvor de private har mest aktivitet, forlangte regionerne større rabatter. Tal på 18-50 pct. har været nævnt for bl.a. mr-scanninger, knæ, ryg, skulder og hjerter. Her siger BPK stop!
Brancheforeningen håber på et endeligt opgør med en prisstruktur, som den finder fundamentalt forkert.
BPK’s formand, Nis Alstrup, siger, at det er problematisk, at regionerne under prisforhandlingerne har lænet sig op ad referencetaksterne.
»Det er et grundlag, som vi finder helt urealistisk,« siger Nis Alstrup.
Der er efter hans opfattelse fremlagt priser, som er baseret på »åbenlyst forkerte tal«.
Til eksempel nævner han, at en korsbåndsoperation takseres til 4.700 kr. Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi vurderer, at den rimelige pris er mere end tre gange så høj.
Fedmeoperationer er også blandt de behandlinger, hvor parterne ligger langt fra hinanden.
Nis Alstrup siger, at sidestillingen af offentlige sygehuse og privathospitaler, når det gælder priser, er som at blande pærer og bananer sammen. Han påpeger, at privathospitalerne og –klinikkerne har en række udgifter, som er unikke: moms, husleje og lønsum.
Særskilte beregninger
BPK får medhold i sin kritik. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, fastslår, at det er et reelt problem i forhandlingerne, at referencetaksterne fra de offentlige sygehuse bruges som afsæt.
»Det store spørgsmål er, hvordan man kan tilpasse priserne til det private marked,« siger Kjeld Møller Pedersen.
»Der burde laves særskilte omkostningsberegninger fra bunden i stedet,« foreslår sundhedsprofessoren.
Hos BPK’s modpart i regionerne er forståelsen for prisfrustrationerne beskeden. Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, erklærer sig enig i, at der er betydelig forskel på privathospitaler og offentlige sygehuse med hensyn til prisberegning. Blot drager hun, som er socialdemokrat, en anden konklusion.
Ulla Astman fremfører, at de offentlige sygehuse står med en enorm opgave. De skal håndtere »en bred ramme« af sygdomme, de skal være parat til akutte behandlinger foruden de planlagte, og de skal varetage uddannelse og forskning.
Privathospitalerne skal ’kun’ tage sig af planlagte behandlinger, de udfører behandlinger på områder, ’hvor det kan betale sig’, f.eks. fedme, ortopædi og plastik, og de har placeret sig de steder i landet, hvor der er størst behov.
»Det gør det lettere at drive en forretning,« siger Ulla Astman.
Staten som overdommer
»Hvis de vil agere på det private marked, må de acceptere vilkårene, nemlig at der er konkurrence på pris med andre private og offentlige sygehuse,« siger formanden for Regionernes Sundhedsudvalg.
Tilbagevendende frustrationer under prisforhandlingerne får Nis Alstrup til at foreslå, at staten overtager forhandlingerne. Staten er tredjepart. Samtidig er det staten, som styrer sundhedspolitikken.
BPK-formanden finder det urimeligt, at det offentlige sygehusvæsen både er udbyder og konkurrent i forhold til de private, sådan som strukturen er i øjeblikket.
»Der er en interessekonflikt,« mener han.
Ulla Astman afviser, at staten skulle overtage forhandlingerne. Hun siger, at hospitalsdriften hører under regionerne. Det er også regionernes kasse, pengene kommer fra.
»Privathospitalerne skal ikke håbe på skjult hjælp til opstart i form af priser, som er for høje. Vi er ikke ude i et ideologisk korstog. Vi synes, at privathospitalerne er et godt aktiv. De er et supplement til det offentlige, men også kun det,« siger formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg.
Hvis BPK regner med politisk hjælp fra VKO-regeringen, som har presset på med privatisering, må foreningen tro om. Venstremanden Preben Rudiengaard, som er formand for Folketingets Sundhedsudvalg, afviser, at staten skal lede prisforhandlingerne. Han konstaterer, at regionerne udbyder en vare, som privathospitalerne vil købe.
»Der er god tradition for, at parterne sætter sig sammen – med en objektiv og central institution som opmand. Det vil der ikke blive ændret en tøddel ved,« siger Preben Rudiengaard.
Han tilføjer, at privathospitalerne er – og fortsat vil være – »et ydmygt supplement til en velfungerende offentlig sektor«.
Regner Hansen (redaktionen@dagensmedicin.dk)