Modstanden var udtalt, da brandmænd i Aalborg for næsten to år siden blev bedt om at deltage i et projekt, der går ud på – via arbejdspladsen - at opspore, diagnosticere og forebygge depression og angst.
»Vi skal satanedme mig ikke være med i noget,« husker brandmand Henrik Vestergaard Dich en af kollegerne udbryde. Selv mente han, at de lige måtte finde ud af, hvad projekt ’Psykisk sundhed på arbejde’ indebar, på trods af at han selv var skeptisk:
»Hvad vil professoren (projektleder, overlæge Povl Munk-Jørgensen, red.) bruge svarene om psyken til? Hvis man havde eller var ved at udvikle et problem, ville man hjælpe, eller ville vi blive ladt i stikken – som i andre offentlige projekter, når der ikke længere er penge? Måske var mange kolleger også skeptiske, fordi de var bange for at finde ud af, at der evt. var lidt i vejen med psyken.«
I januar 2006 syntes Lone Brun Olsen som nyansat sekretariatsleder og daglig sikkerhedsleder, at projektet passede fint til Beredskabscenter Aalborgs arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Efter en ledelsesintroduktion til projektet og behandling i samarbejdsudvalget var hun ikke i tvivl om, at det kunne blive et fint forløb. Desuden var man netop ved at lægge sidste hånd på en omsorgsplan for de ca. 200 fastansatte, heraf 43 brandmænd i døgnvagter:
»Hvordan gør vi, hvis en bliver syg efter en udrykning? Vi reagerer jo forskelligt. Vi har også p-vagter, der bliver udsat for vold og trusler, og folk, der kører ud med hjælpemidler og ser nogle tragiske forhold.«
På grund af beredskabscentrets vagter døgnet rundt måtte projektleder Povl Munk-Jørgensen bruge fire møder på at orientere alle medarbejdere om detaljerne. Til gengæld forsvandt modstanden som dug for solen. Med til at overbevise brandmand Henrik Vestergaard Dich var, at projektet gik ud på at måle psyken hos alle på arbejdspladsen, at det var frivilligt at melde sig, at spørgeskemaerne blev sendt hjem til folk privat, og at projektgruppen ville sætte ’hele apparatet i gang’, hvis det blev nødvendigt.
Sekretariatsleder Lone Brun Olsen:
»Han forklarede f.eks. om vinterdepressioner på en måde, hvor man kunne se sig selv i de situationer, som han beskrev: Den der følelse af at gå i vinterhi og at tage på i vægt. Og så havde han de der fakta, der fortæller: Du er ikke alene om at have det sådan!«
»Anonymiteten var vigtig. Oplysningerne går ikke videre til ledelsen. Vi ved ikke, hvor mange der har svaret på spørgeskemaer, og hvor mange der har været i behandling eller til forebyggende samtaler.«
Fem dødsulykker
Netop forebyggende samtaler har brandmand Henrik Vestergaard selv haft glæde af for fem år siden efter en periode med fem dødsulykker i træk.
»Jeg havde brug for lige at vende oplevelserne. Hverdagen bliver træls, når man føler, at alting bliver negativt, og man får destruktive tanker. F.eks. når man læser i avisen om en, der går amok, og man tænker: Kan det blive en selv?«
»Jeg tog selv kontakt til en psykolog, som jeg besøgte en tre gange, så kørte det igen. Jeg valgte at gøre det uden om stationen – jeg tror, det kostede 4.000 kroner. Jeg havde brug for en professionel, der fortalte mig, at det var en helt normal reaktion på det, jeg havde været udsat for.«
»Jeg valgte at være åben om det – det er meget lettere – også for at få andre med på vognen. Og det er så lykkedes efterfølgende, kan jeg se. Andre har siden fået betalt psykologhjælp. Så nogen effekt har det haft,« fortæller Henrik Vestergaard Dich.
I dag har Aalborg Kommunes beredskabscenter en psykolog tilknyttet og en plan for hjælp efter alvorlige hændelser.
Sort humor har en grænse
Fra snakken i brandmændenes vagtstue ved Henrik, at et par stykker efter to runder med spørgeskemaer har haft individuel kontakt med projektgruppen. En fik at vide, at han havde for meget om ørerne, en anden har været til en fysisk undersøgelse. Brandmanden glæder sig over den større åbenhed om psyken – den gør det lettere for andre at komme ud af busken.
»At have ondt i psyken er ikke sjovt. Jeg tror, vi har let ved at snakke om det internt – vi behandler egentlig mange ting selv med sort humor – og ved, hvornår det er nok!«
Projektet nærmer sig sin afslutning. Der resterer to spørgeskemaer og en afsluttende præsentation af resultaterne for beredskabscentrets ansatte plus ikke mindst et tilsagn om at stille op til evt. behandling og samtaler i et år efter projektet..
Forløb – projekt psykisk sundhed på Beredskabscenter Aalborg
Maj 2006: Projektlederen orienterer grundigt alle medarbejdere på fire møder.
Januar 2007: De medarbejdere, der har meldt sig, udfylder første spørgeskema med overordnede spørgsmål om søvnvaner, sexlyst, medicin- og alkoholforbrug og fysiske symptomer som gråd og ond i maven. Ca. fem sider med spørgsmål, som det tager godt 20 minutter at udfylde.
August 2007: Spørgeskema nr. 2 med gentagne, flere og mere detaljerede spørgsmål. Mangler du appetit, trøstespiser du? Føler du dig utilstrækkelig? Bagtalt eller mobbet? Andre spørgsmål retter sig mod medarbejderens relationer til kolleger og familie.
Samtidig kommer også tilbud om værktøjer til at løse evt. problemer.
Der resterer to afsluttende spørgeskemaer og en fremlæggelse af resultaterne.