Brugen af Omniscan var tilfældig

Beslutningen om at bruge mr-kontrastmidlet Omniscan til nyresyge patienter blev tilsyneladende aldrig diskuteret på landets billeddiagnostiske afdelinger. Som landets eneste hospital fravalgte Rigshospitalet bevidst Omniscan, fordi stoffet var ustabilt, men selv ikke disse oplysninger gav anledning til en faglig debat. Flere sygehuse i Danmark satte aldrig spørgsmålstegn ved radiologiprofessor Henrik Thomsens undersøgelse fra 1997, som fjernede kontraindikationen af Omniscan til nyresyge patienter – eller måske havde de slet ikke hørt om undersøgelsen.

Et af sygehusene er Skejby Sygehus, som i perioden 1997-2006 undersøgte mindst 400 dialysepatienter med Omniscan eller et af de øvrige kontrastmidler. Ledende overlæge på billeddiagnostisk afdeling, Marianne Egeblad, siger:

»Det stod i instruksen, at man skulle være forsigtig med Omniscan til nyresyge patienter, men man havde vel ikke forestillet sig, at det var så betydningsfuldt. Jeg har ikke registreret, at Rigshospitalet slet ikke brugte Omniscan til nyresyge patienter, og jeg tror heller ikke, at vi har diskuteret det i Dansk Radiologisk Selskab,« siger Marianne Egeblad.

Samme melding lyder fra Carsten Hædersdal, som er ledende overlæge på billeddiagnostisk afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

»Før der i 2006 kom en klar udmelding fra Lægemiddelstyrelsen, har vi ikke aktivt fravalgt Omniscan, og jeg mindes ikke, at der har været den store faglige diskussion om risikoprofilerne ved de forskellige kontrastmidler,« siger Carsten Hædersdal.

Han husker heller ikke at have læst eller diskuteret Henrik Thomsens undersøgelse eller fjernelsen af kontraindikationen.

Ingen facitliste
Ifølge Rigshospitalets lægelige direktør Jannik Hilsted var hospitalets fravalg af Omniscan ikke et udtryk for en uenighed med Herlev Hospital og Henrik Thomsen.

»I Herlev traf lægerne et valg, som man nu kan diskutere, og vores læger valgte at gøre noget andet. Når det gælder kontrastmidler, er der dog ingen facitliste, og der er positive og negative konsekvenser ved ethvert stof. Der er almindelig enighed om, at man skal passe på, når man behandler nyresyge, og så er det op til den enkelte klinikchef at vægte risici,« siger Jannik Hilsted.

Men hvordan kan man så sikre patienterne, at der er enighed om den gode behandling?

»Det kan man aldrig være sikker på, og det er utopisk, at vi når det punkt. Men vurderingerne afhænger af erfaringer, og det er selvfølgelig vigtigt, at de bliver hurtigt spredt i det faglige miljø,« siger han.

Intet fælles fodslaw
Forskellen i behandling burde have fået det faglige miljø til at reagere tidligere, mener overlæge Hanne Rolighed Christensen, som er formand for lægemiddelkomitéen i Region Hovedstaden.

»Det synes ikke hensigtsmæssigt, at et præparat bliver fravalgt et sted på grund af. bivirkninger og anvendt et andet sted. For at sikre kvaliteten i lægemiddelbehandlingen skal man i de faglige miljøer sikre sig, at der er konsensus om risikovurdering og behandlingseffekt,« siger Hanne Rolighed Christensen, som dog understreger, at hun ikke kender den konkrete sag.

Den Regionale Lægemiddelkomite i Region Hovedstaden har bl.a. til opgave at sikre alle patienter en lige adgang til lægemiddelbehandling. Dette sker ved at udarbejde fælles rekommandationer for lægemiddelvalg i tæt kontakt med sygehusenes lægemiddelkomiteer.

Selv om forbruget af Omniscan i perioden fra 1998 og frem har varieret kraftigt mellem hospitalerne, er den regionale lægemiddelkomite ikke blevet blevet orienteret om denne problemstilling, fortæller hun. Ligeledes har Hanne Rolighed Christensen ikke været bekendt med en klagesag fra Patientforsikringen i 2003, hvor en 55-årig kvinde med stærkt nedsat nyrefunktion dør efter at være blevet scannet med Omniscan.

Hun understreger, at en sådan sag er en oplagt advarsel, som var blevet undersøgt nærmere, hvis den havde været rejst i komitesystemet. Hun opfordrer derfor de enkelte afdelinger og læger til at være mere udadvendte med så alvorlige bivirkninger og involvere både kolleger og de kliniske farmakologer i diskussionen, så sådanne sager undgås i fremtiden. Et oplagt organ for den diskussion kunne være de sundhedsfaglige råd i regionerne, mener hun.