Colibakterier fra svin og kyllinger er en væsentlig årsag til det store antal urinvejsinfektioner blandt mennesker. Cand.scient. Lotte Jakobsen, Statens Serum Institut, har i sit netop afsluttede ph.d.-projekt påvist, at antibiotikaresistente colibakterier fra svin og kyllinger kan genfindes i tarmfloraen hos mennesker, hvor bakterierne kan give urinvejsinfektioner, som er svære at behandle med de typer antibiotika, som normalt anvendes.
Ph.d.-projektet peger dermed også på en tæt sammenhæng mellem antibiotikaforbrug til husdyr og infektioner hos mennesker, som er vanskelige og ressourcekrævende at behandle.
»Vi kan nu klart vise, at bakterier fra grise og kyllinger kan give blærebetændelse hos mennesker. Og at nogle af de resistente bakterier fra dyrene kan overføre deres resistens til andre bakterier i den menneskelige tarm og derfra give urinvejsinfektioner,« siger Lotte Jakobsen.
Konsekvenserne af en urinvejsinfektion kan være alvorlige. Hvert år fører urinvejsinfektioner til ca. 2.000 tilfælde af blodforgiftning, og ca. 400 af disse patienter dør. Lotte Jakobsen understreger, at det er vanskeligt at sige, hvor stor en del af infektionerne og dødsfaldene der kan kædes direkte sammen med colibakterier fra svin og kyllinger.
»Det er et regnestykke med mange ubekendte. Vi kan ikke fremvise et regnskab for, hvor mange kvinder der har spist sig til deres blærebetændelse. Det ville kræve, at vi udvalgte et stort antal kvinder med diagnosticeret blærebetændelse og lavede detaljerede analyser af deres fødevareindtag mange dage tilbage i tiden – hvor længe ved vi ikke, for vi kender endnu ikke inkubationstiden for colibakterier fra kød. Det er heller ikke alle colibakterier fra dyr, som giver infektioner. Men i betragtning af det store antal urinvejsinfektioner om året vil det være en betydelig gevinst, hvis vi kan forebygge selv en mindre del af tilfældene ved hjælp af mere sikker identificering af dyr og kød som smittekilder,« mener Lotte Jakobsen.
Stadig flere resistente colibakterier
Alvoren af Lotte Jakobsens resultater understreges af data fra den seneste såkaldte Danmap-rapport (Danmap er et samarbejde mellem Fødevare- og Sundhedsministeriet og har siden 1995 overvåget antibiotikaresistens i bakterier fra dyr, fødevarer og mennesker, red.).
Rapporten viser, at colibakterier ved urinvejsinfektioner i stigende grad bliver resistente over for de normale førstevalgs typer antibiotika som ampicillin og trimethoprim. Næste led i kæden til behandling af urinvejsinfektioner hedder ciprofloxacin, og de seneste år har der været et stigende forbrug af netop ciprofloxacin. Forekomsten af colibakterier, som er resistente over for ciprofloxacin, er derfor også stigende.
Lotte Jakobsens ph.d.-projekt udgår fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet.
Stigende forbrug giver stigende resistens
Til trods for en intens og langvarig indsats fra Statens Serum Institut og kliniske mikrobiologer på hospitalerne fortsætter forbruget af de bredspektrede antibiotikatyper tetracykliner alligevel med at stige.
Stigende resistens over for disse typer antibiotika er en direkte konsekvens af det fortsat stigende forbrug.
Forbrug af tetracykliner i mio. definerede døgndoser:
- 2005 2,518
- 2006 2,721
- 2007 2,936
- 2008 3,095
- 2009 3,247