Et dagligt tilskud af D-vitamin og calcium kan reducere risikoen for en række af de mest udbredte kræftformer markant. Det viser en amerikansk undersøgelse fra sidste år, hvor godt 1.100 personer blev fordelt til behandling med enten placebo, calcium eller D-vitamin og calcium. Deltagerne blev fulgt gennem fire år. På det tidspunkt havde 6,9 pct. af deltagerne i placebogruppen udviklet brystkræft, tyktarmskræft eller en række andre former for kræft. I gruppen behandlet med d-vitamin og calcium var det tilsvarende tal 2,9 pct. Undersøgelsen er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

En analyse i Journal of Steroid Biochemistry & Molecular Biology fra sidste år beregner konsekvenserne af at sikre alle amerikanske kvinder et dagligt indtag af D-vitamin på de i USA anbefalede 25 mikrogram. Det vil årligt forhindre 45.000 tilfælde af brystkræft i USA, hvilket skal ses i forhold til et samlet antal tilfælde af brystkræft i USA på ca. 215.000. En analyse af en række observationsstudier fra samme tidsskrift fra 2005 peger på, at et dagligt indtag af 25 mikrogram D-vitamin kan halvere risikoen for tyk- og endetarms-kræft.

Mindre kræft i solrige stater
Hvis forekomsten af brystkræft og tyktarmskræft i de enkelte delstater plottes ind på et kort over USA, tegner der sig et billede af, at de sydlige og mere solrige stater også har langt færre tilfælde af disse kræftformer end de nordlige og mere solfattige. En direkte sammenkædning mellem borgere, der får rigeligt med sollys, producerer mere D-vitamin og dermed reducerer kræftrisikoen, er nærliggende. Men det er for snæver en fortolkning, mener overlæge Jens-Erik Beck Jensen, endokrinologisk klinik på Hvidovre Hospital.

»Man skal passe på med at drage den type konklusioner. Levevaner, antallet af fattige i de enkelte stater, kost-, motions- og alkoholvaner spiller også ind på kræftforekomsten. Det er for snævert alene at fokusere på antallet af soltimer og forekomsten af kræft,« siger Jens-Erik Beck Jensen.

Nordboer får for lidt sol

  • D-vitaminbehovet for en voksen person er minimum 10 mikrogram, eller 400 ie dagligt. 20 mikrogram/800 ie regnes for den optimale dosis.
  • Som normalværdi for D-vitamin i blodet regnes mere end 50 nanomol (nmol) per liter blod. 25-50 nmol regnes for utilstrækkeligt til at give beskyttelse mod bl.a. øget knogletab hos voksne. 12-25 nmol regnes for moderat D-vitaminmangel, og under 12 nmol svær mangel.
  • Den vigtigste kilde til D-vitamin er sollys. Huden danner vitaminet, når den rammes af ultraviolette stråler, og står dermed for ca. 80 pct. af kroppens D-vitamin. Resten kommer fra fødevarer, som f.eks. fed fisk. Med lange og mørke vintre har mange nordboer lave D-vitaminniveauer størsteparten af året. I en dansk undersøgelse fra 2001 blev D-vitaminværdierne hos godt 2.000 raske kvinder i 45-58-års alderen fulgt gennem to et halvt år. Fra efteråret og frem til juni var koncentrationen af D-vitamin hos kvinderne faldende, og koncentrationen på grund af D-vitaminproduktion fra sollys steg kun i juni og juli. Selv om deltagerne i undersøgelsen solbadede, havde de kun normalværdier af D-vitamin højst fire måneder om året. Kosten gav kun lidt D-vitamin, mindre end ti pct. af behovet, og sollys/solbadning bidrog reelt med mindre end 25 pct. af behovet. Næsten 60 pct. af kvinderne lå under den anbefalede mindsteværdi på 50 nmol i vinter og forårsmånederne, og undersøgelsens konklusion var derfor også, at en stor del af kvinderne havde D-vitaminmangel mindst halvdelen af året.
  • På grund af den øgede risiko for hudkræft ved solskoldning er solbadning de senere år kommet i modvind. Danskerne rådes til at dække sig til og smøre sig ind i solcreme, hvilket i endnu højere grad forhindrer dannelsen af D-vitamin.
  • Der findes ikke samlede opgørelser over, hvor stor en del af den danske befolkning der i større eller mindre grad har D-vitaminmangel. En undersøgelse fra 2002 peger på, at to tredjedele af børn har moderat D-vitaminmangel, ni pct. har svær mangel. Blandt yngre danske bloddonorer havde 33 pct. i en opgørelse fra 2001 utilstrækkelige mængder D-vitamin i kroppen om vinteren, 10 pct. havde egentlig mangel. En undersøgelse fra Randers i 2002 viste, at 80 pct. af ældre hjemmeboende i kommunen havde utilstrækkelige D-vitaminværdier.
  • Epidemiologiske undersøgelser peger på en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og øget risiko for en række sygdomme: Brystkræft, tyktarmskræft, prostatakræft, infektionssygdomme, sklerose, tuberkulose, type 1-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

     

Kilder