Meget tyder nu på, at et nyt omstridt supersygehus i Midtjylland kan blive flyttet 16 kilometer fra Gødstrup ved Herning til Aulum, skriver Danmarks Radio.

Flytningen af det omstridte vestjyske storsygehus er blevet en afgørende brik i de igangværende finanslovsforhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

»Et supersygehus i Aulum vil tjene borgerne i Holstebro og den nordvestlige del af Region Midtjylland langt bedre end det forslag, der ligger nu. De vil spare vigtige minutter,« siger Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl til DR Nyheder.

Kravet fra Dansk Folkeparti bliver ikke umiddelbart afvist af regeringen. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (Kons) siger således, at det for ham er vigtigt, at sygehusene »bliver samlet på så få matrikler som muligt, fordi det er forudsætningen for den fornødne kvalitet.

Formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen, er irriteret over det nye politiske spil om sygehusplaceringen;

»Det er jo regionsrådet, som med store vanskeligheder og med store undersøgelser har fundet ud af, hvor det nye sygehus skal placeres,« siger han til Danmarks Radio.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gav i sin tale ved Folketingets åbning i begyndelsen af oktober et løfte til Region Midtjylland om, at der vil være penge til et nybygget hospital i Gødstrup. Indtil da havde regeringens ekspertpanel med Erik Juhl i spidsen ment, at det var tilstrækkeligt at udbygge og modernisere det eksisterende hospital i Herning.

<iframe width="430" height="430" frameborder="0" scrolling="no" marginheight="0" marginwidth="0" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&amp;ie=UTF8&amp;msa=0&amp;msid=110428868979804302110.000464ebb67d709efe90f&amp;ll=56.251743,8.783569&amp;spn=0.328058,0.590515&amp;z=10&amp;output=embed"></iframe><br /><small>Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&amp;ie=UTF8&amp;msa=0&amp;msid=110428868979804302110.000464ebb67d709efe90f&amp;ll=56.251743,8.783569&amp;spn=0.328058,0.590515&amp;z=10&amp;source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left">Gødstrup vs. Herning vs. Aulum</a> på et større kort</small>

Placeringen af et nyt hospital i Gødstrup har dog også givet anledning til splittelse i regeringspartierne. Så sent som 22. oktober luftede forsvarsminister Søren Gade (V), der er valgt i Holstebro, samt formanden for Folketingets sundhedsudvalg Preben Rudiengaard (V) deres bekymring over den valgte placering.

Fremtidens Hospitaler