Blandt mange danske læger har der de seneste år bredt sig stemning af, at akupunkturens positive effekter endegyldigt er slået fast. Akupunktur bliver brugt til behandling af en lang række sygdomme, men det område, hvor dokumentationen er størst, og hvor der er lavet flest videnskabelige undersøgelser, er inden for smertebehandling.

Fire ud af otte praktiserende læger, der tilbyder akupunktur i deres almindelige lægepraksis, fortæller da også deres patienter, at det er dokumenteret, at akupunktur virker mod smerter. Det viser en lille rundspørge, som Dagens Medicin har lavet.

Men et nyt studium, publiceret som artikel i British Medical Journal, hævder, at dokumentationen mangler.

»Historisk set har akupunktur vundet frem som behandling mod smerter. Men ser man nærmere på de store Cochrane-reviews over randomiserede forsøg, så har man et problem som akupunktør. Der mangler god dokumentation for, at akupunktur virker,« siger Asbjørn Hróbjartsson. Han er seniorforsker ved det Nordiske Cochrane Center og hovedmanden bag artiklen.

Studiet, som er det første af sin art, sammenligner på baggrund af 13 randomiserede undersøgelser med 3.000 patienter effekten af akupunktur, placeboakupunktur og ingen akupunktur mod smerter.

»Vi kan se, at der er en lille - men klinisk ligegyldig - forskel (4 mm på en 100 VAS, Visuel Analog Skala, som bl.a. kan måle smerteintensitet ) på smertebehandlinger med placeboakupunktur og akupunktur. Der er en moderat forskel (10 mm VAS) på dem, der ikke fik akupunktur, og dem, der fik placeboakupunktur, men den varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse,« siger Asbjørn Hróbjartsson.

Cochrane giver ingen dokumentation
At dokumentationen for, at akupunktur virker, er svagere, end mange læger tror, bekræftes af Peter Gøtzsche, overlæge og leder af det Nordiske Cochrane Center. Han har netop lagt sidste hånd på afsnittet om alternativ medicin i det nye Medicinsk Kompendium, og i den forbindelse har han nøje gennemgået de over 30 Cochrane-reviews, der er lavet om akupunktur.

»Ser man nøje på Cochrane, er de fleste Cochrane-reviews faktisk ikke særlig positive, og de fleste forsøg er desværre af dårlig kvalitet. Og jo bedre kvalitet forsøgene har, jo mere beskeden er effekten også. Dertil kommer en tendens til, at nogle af resumeerne er lidt for positive og har overdrevet de positive effekter mere, end hvad data kan bære,« siger han.

Asbjørn Hróbjartsson mener, at det for patienternes skyld er vigtigt, at lægerne sætter sig grundigt ind i den videnskabelige dokumentation.

»Jeg håber, de informerer deres patienter om, hvad dokumentationen er, for det er kun rimeligt, at de får at vide, hvad der er baggrunden for deres behandling. Hvad angår akupunktur mod smerter, ser det ud til, at det ikke virker ud over placeboeffekten. Det har patienterne ret til at få at vide,« siger han.

Fortolkningsstrid
Akupunktør, læge og professor ved Sheffield Universitet Palle Rosted er en af akupunkturens mest markante fortalere. Han er samtidig formand for Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur (DSEA), som kæmper for akupunktur på et videnskabeligt grundlag uden medianer, yin & yang og Qi, som de afviser som ren overtro.

Palle Rosted fastholder, at Cochrane-biblioteket rummer masser af dokumentation for, at akupunktur virker.

»Der er forskellige måder at fortolke de samme rapporter på, og derfor når vi frem til forskellige resultater. Men hvor de mener, at jeg og andre læger, der udøver akupunktur, tolker for positivt, så mener jeg, at de tolker for negativt,« siger han.

Ifølge Palle Rosted skyldes akupunkturens virkning, at nålene bremser smerteimpulser i det perifere nervesystem. Placeboakupunktur, hvor man bevidst stikker forkerte steder, vil derfor også have en positiv virkning mod smerter, mener han.

Vil have fair bedømmelse
Palle Rosted mener samtidig, at fordi akupunktur stadig betegnes som alternativ behandling, og fordi der stadig klæber megen overtro ved, bliver den mødt af meget større krav til evidens end de fleste andre behandlinger.

»Så man på ortodoks medicin med de samme briller, som man ser på akupunktur med, må man erkende, at der dagligt bliver udført mange behandlinger, der er langt dårligere videnskabeligt underbygget end akupunktur, Man bør give akupunktur den kredit, den fortjener – og så ikke mere end det,« siger han.

Det afviser Peter Gøtzsche pure.

»Jeg har intet imod akupunktur og stiller de samme krav til alle typer behandlinger. Men man skal også huske, at de læger, der bruger akupunktur, og som har indtryk af, at patienterne er glade for den, vil læse undersøgelserne i et positivt lys. Jeg vil ikke afvise, at akupunktur kan have en positiv effekt, men jeg kan altså ikke sige, at dokumentationen er der, når ikke jeg kan finde den,« siger han.

17 pct. har brugt akupunktur:

16,6 pct. af alle danskere - 719.000 personer - har benyttet en akupunktør uden for det etablerede sundhedsvæsen, viser den seneste Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse fra 2005. Samme undersøgelse viste, at alene i 2005 fik 5,4 pct. af alle danskere - 234.000 personer – akupunktur.

600-2.000 læger bruger akupunktur
Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur angiver, at de har 600 praktiserende læger som medlemmer.

Et andet tal, der ofte bliver citeret, stammer fra Palle Rosted, professor, læge og akupunktør. Han vurderer, at tallet ligger på 1.500-2.000 - det svarer til 35-40 procent af de praktiserende læger. Beregningen er fra 2004 og bygger på tal ud fra en videnskabelig undersøgelse (Ugeskr. 2004;166(03):148) sammenholdt med antallet af praktiserende læger.
Mellem 600 og 2.000 læger vurderes altså at udøve akupunktur.

Et lille, uvidenskabeligt regnestykke om penge

  • Standardprisen er et konsultationshonorar på 123 kr. Flere læger angiver, at de lægger et ’nålehonorar’ på 20-30 kr. oveni.
  • Hvis hver læge, der udøver akupunktør, gør det én enkelt gang om ugen, er det 45 uger x 123 kroner = 5.535 kr. om året pr. læge.
  • Hvis 600-2.000 læger giver én behandling om ugen, bliver prisen i alt:

3,3-11 mio. kr. årligt.

  • Dagens Medicin skrev ud til en række praktiserende læger, der samtidig er medlemmer af Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSA). Ud af mange svar blev otte udvalgt, da de havde en ganske almindelig lægepraksis, hvor akupunktur var et supplerende tilbud. Flere delte lægepraksis med andre og fik henvist patienter fra deres kolleger.
  • De otte fortalte, at de bruger akupunktur fra tre til 30 gange ugentligt.
  • Gennemsnittet lå på 15 gange om ugen pr. læge.
  • Hvis 600-2.000 læger giver 15 behandlinger om ugen, bliver prisen i alt på mellem:

50 og 166 mio. kr. om året.

Vi har ikke taget stilling

Michael Dupont, PLO.

»Det er min opfattelse, at akupunktur bliver set som en accepteret del af sundhedsvæsnet. Især som behandling mod smertetilstande. Det er derfor heller ikke noget, vi har taget særlig stilling til.«

Vi tror ikke, at det er en merudgift

Thorkild Rotenberg, kontorchef, Lønnings- og takst-nævnet, Danske Regioner.


»Akupunktur har sådan en status, hvor lægerne gerne må bruge det, men det er ikke noget, vi kontrollerer. Vi mener ikke, at det er en merudgift for os, for der bliver ikke brugt penge ud over et konsultationshonorar, og patienten er jo alligevel hos lægen. Før Sundhedsstyrelsen har en mening om det, lader vi det være åbent.«

En gevinst

Morten Freil, formand for Danske Patienter.

»Vi mener, at der kan være store gevinster at hente ved at øge udbredelsen af alternativ behandling i sundhedsvæsenet. Men der er behov for at øge forskningen. Alternativ behandling skal være et supplement, og det skal selvfølgelig ikke erstatte konventionel behandling, hvis der ikke er fuld dokumentation for virkningen.«
 

Kilder