60 leverandører af sundheds-it. Sundhedsdata-systemer i alle 5 regioner. 60 sygehuse med 642 sengeafdelinger med 12 medicinsystemer. Receptserver, medicinprofil. It-systemer hos både Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Cpr-registret. 15 forskellige lægepraksissystemer hos over 2.200 praktiserende læger og 800 speciallæger. It-systemerne på alle landets 331 apoteker. 700 plejehjem i 98 kommuner samt dertil 4.000 øvrige institutioner med 35 forskellige it-systemer. Det er hvad, der vil blive involveret i det, der måske kan betegnes som lidt af en revolution i Danmark, når det handler om udveksling af medicindata. Det vil sige data om, hvad der er ordineret den enkelte patient.

Omfatter alle
Projektet, som nok snart skal leve op sit navn ved berømmelse viden om i det danske sundhedsvæsen, har arbejdstitlen FAME (Projekt Faelles Medicindata).

Projektet kan nærmest betegnes som Medicinprofilen version 2, da det er en udvidelse af de data, som Medicinprofilen giver adgang til.

“Formålet er at få løst det vedvarende problem, at der ikke sker korrekt medicinering af folk. Projektet skal sikre, at man altid i hjemmesygepleje, i lægepraksisserne og på sygehusene har et korrekt og opdateret overblik over folks medicinering,” siger Henrik Bjerregaard Jensen, der er centerchef i MedCom og sidder i arbejdsgruppen bag FAME.

“Medicindata er en af de ting i sundhedsvæsenet, som involverer flest parter og personer. Der findes ingen hvidkitlede, der ikke dagligt arbejder med folks medicinering. Det sker på alle sygehusafdelinger, for al hjemmeplejepersonale og i alle lægepraksisser,” siger han.

“Og de vil alle få adgang til fælles medicindata,” siger han.

Projektet går altså ud på, at alle it-systemer og alle enheder på tværs af sygehusafdelinger, lægepraksisser og hjemmesygepleje skal udveksle oplysninger om hinandens medicinering af patienterne.

Platformen bliver Medicinprofilen og Receptserveren – det vil sige, det bliver den centrale landsdækkende server for de fælles medicindata.

Det skal give den enkelte læge et mere korrekt og ikke mindst aktuelt overblik over, hvad andre læger har ordineret den enkelte patient. Dermed vil man forsøge at komme de mange medicineringsfejl og de nærmest alarmerende statistikker over antallet af fejl til livs.

Pilotforsøg til foråret
Henrik Bjerregaard Jensen fortæller, at det vil tage tre-fire år, før projektet er fuldt ud gennemført. Men de første pilotforsøg er allerede i gang. De næste store pilotprojekter kommer til at køre med Re­gion Syddanmark og Region Hovedstaden. Seks store kommuner vil blive fuldt implementeret i 2008 – og derefter vil følge en stor bølge i 2009, fortæller han.

“Det her kan lade sig gøre i Danmark, fordi vi de seneste 10-15 år fået en meget avanceret brug af medicindata. For eksempel har slet ingen andre lande Medicinprofilen. Man er organisatorisk og teknisk klar til det nu herhjemme,” siger han.

Baggrunden er, at Danmark siden midten af 1990’erne har udvekslet elektroniske recepter – det har gjort at stort set alle it-systemer i sundhedssektoren benytter samme struktur for medicindata. Det gør fælles medicindata nemme at indføre.

Henrik Bjerregaard Jensen fortæller, at de nye medicin­data vil blive vist i de nuværende systemer, man skal altså ikke ind på en eller anden hjemmeside. Det vil også sige, at der skal ikke udskiftes it-systemer hos læger, apoteker, sygehuse og så videre. Rent teknisk skal der dog indkodes nogle dataudvekslingsprotokoller og snitflader.

Fælles nationale standarder for alt dette er allerede defineret pr. 1. juni, og it-leverandørerne har lige nu travlt med at indkode dem i deres respektive systemer. Og ifølge tidsplanen er det meningen, at der skal være indgået kontrakter med it-leverandørerne i løbet af første kvartal 2008.

Patienten selv vil få adgang til sine egne medicindata via sundhed.dk.

Glad for FAME
Henrik Dibbern, der er næstformand for PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og formand i IT-Forum, som er PLO og DSAM’s (Dansk Selskab for Almen Medicin) fælles it-udvalg, er glad for, at FAME-projektet er på vej.

“Der sker rigtigt mange medicineringsfejl, fordi man mangler oplysninger om, hvad det egentligt er patienten går og tager. Fejlene sker både inden for de enkelte sektorer, og ikke mindst, når patienten krydser en sektorgrænse eller skifter mellem sygehusafdelinger,” siger Henrik Dibbern.

Han mener, at fælles medicindata for alle læger kan reducere antallet af medicinfejl markant og dermed også reducere antallet af genindlæggelser på sygehusene – da mange af disse alene skyldes medicineringsfejl på grund af kommunikationsbrist mellem sekundær og primær sektor.

“Tanken om, at alle læger ser og arbejder i den samme oversigt, så det er de samme oplysninger både læger og sygeplejersker ser på, er rigtig god. Nu vil jeg godt se det virke først, men når vi dertil, at alle har tilgang til en oversigt, der viser helt aktuelt, hvad der er ordineret til en patient, er vi nået meget længere, end vi er nu,” siger Henrik Dibbern.

Vide perspektiver
Perspektiverne for FAME-projektet er mange. Selv om projektet først og fremmest handler om at give fælles adgang til medicindata, vil infrastrukturen oplagt også kunne bruges til andre sundhedsfaglige data.

“Efter medicindata vil laboratoriedata være det meste oplagte. De er selvfølgelig knap så kritiske – det allervigtigste er, at vi ikke skader patienten ved at give noget forkert medicin – men det ville da også være en stor fordel, hvis man kunne se prøvesvar fra laboratoriet med det samme, det foreligger. Jeg tror dog, at det er vigtigt – som med al anden it-udvikling – at vi får trin 1 til at virke, før vi sætter gang i trin 2,” siger Henrik Dibbern.

Og efter laboratoriesvar mener han også, at man kan inddrage andre data.

“Tanken er jo nærliggende, at man kunne gøre alle sundhedsdata tilgængelige på nettet. Så kunne man en dag opnå, at alle journaler ligger på nettet, og at det er patientens journal, og han bestemmer, hvem der må tilgå den og, hvem der ikke må. Det er oplagt at tænke tanken, men der er meget meget længere derhen, end til at kunne lave fælles medicindata. Det er nemmere at beskrive medicin, for eksempel fordi der her er numre på alt ned til den mindste pakning,” mener Henrik Dibbern.

Den nye infrastruktur
Henrik Bjerregaard Jensen fortæller da også, at FAME og indførelsen af online-medi­cindata blot er starten på, hvad der kan betegnes som sundhedvæsenets nye it-infrastruktur.

Han fortæller, at selv om en stor del af formålet med FAME er at give adgang til fælles medicindata, er det dernæst også et væsentligt formål at indføre en online-infrastruktur i sundhedsvæsenet. En infrastruktur, der kan bære mange andre data.

“Det kan for eksempel være indberetninger til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, cpr-opslag, sygehus- og praksisdata og så videre,” siger han.

Steffen Fog

Fra push til pull

FAME-projektet er et opgør med den hidtidige push-filosofi for meddelelser mellem enheder i det danske sundhedsvæsen. I hvert fald på området for medicindata. Denne filosofi har især været karakteriseret ved Edifact-standarden, som man har anvendt til meddelelsesdata. Fremover vil man i stedet følge pull-filosofien, det vil sige, at de personer, som ønsker data, selv trækker dem til sig (pull), frem for tidligere, hvor man fik dem tilsendt (push). Rent teknisk går man således fra Edifact-kommunikationen og erstatter den med en online SOA-infrastruktur med XML-webservices.

Forstadier til FAME

  • Medicinprofilen er et væsentligt forstadie til FAME, men den er ikke tilstrækkelig, for den indeholder kun apoteksudleveret medicin – og mange patienter modtager medicin fra andre kilder – for eksempel sygehuse. Medicinprofilen har været i drift siden 2004. I 2006 blev Receptserveren etableret som en udvidelse af Medicinprofilen. Integration til apotekernes it-systemer er gennemført i efteråret 2006, og alle landets apoteker er fra januar 2007 tilkoblet Receptserveren.
  • I 2006 blev der sat gang i et projekt, som integrerer hjemmesygeplejens elektroniske omsorgsjournaler (EOJ). Hjemmesygeplejens adgang til medicinprofilen omfatter de borgere, der i en given kommune er tilmeldt medicinservice. Parterne i dette projekt har påbegyndt udviklingsarbejdet. I 2006 blev ligeledes iværksat et pilotprojekt (SOSI) mellem Ribe Amt, Københavns Amt og Lægemiddelstyrelsen om etablering af integration mellem de to amters EPJ-systemer og Medicinprofilen. Danske Regioner er gået ind i projektet med økonomisk støtte, og projektet videreføres i regi af Region Syddanmark og Region Hovedstaden.

Sparet tid

FAME vil ikke bare betyde større sikkerhed om medicinering. Det vil formodentligt også reducere arbejdsbyrden betydeligt.

“Der bliver brugt rigtigt meget tid på at koordinere medicineringen i dag. Den tid vil man kunne spare,” siger Jens Parker, idemand bag FAME.

Henrik Bjerregaard Jensen, der er centerchef hos MedCom er enig:

“En praktiserende læge kan i dag godt risikere at skulle bruge en halv time på at udarbejde en medicinstatus for en plejehjemspatient. For eksempel ved at skulle ringe og spørge”, siger han og henviser til, at det fremover vil være meget nemmere og kræve meget mindre tid at danne sig et sådant overblik.