• En ung landbrugspraktikant, der arbejdede med svin, fik efter en knæoperation infektion i operationssåret med svine-MRSA, som udviklede sig til en livstruende blodforgiftning med nyresvigt. Patienten overlevede efter intensiv behandling med vancomycin.
  • En 40-årig svinelandmand fik påvist svine-MRSA i et overfladisk tryksår på ankelen. Prøver fra næse og svælg viste vækst af den samme MRSA som i tryksåret. Manden og hans hustru var begge bærere af de samme bakterier, som blev påvist hos svinene.
  • Tre uger efter den 40-årige svinelandmand var testet positiv for MRSA, fik hans nyfødte søn en livstruende lungebetændelse med svine-MRSA. Drengen overlevede efter langvarig intensiv antibiotikabehandling med vancomycin.

Kilde: Professor Hans Jørn Kolmos, klinisk mikrobiologisk afdeling, Odense Universitetshospital