For præcis to år siden startede Lars Løkkes store fireårsstopur for de første basislæger, der trådte ind på den nye grunduddannelse
De havde nu 35.040 timer, 1.460 dage eller fire år til at blive ansat i en hoveduddannelsesstilling og således være på vej mod den endelige specialisering. Nu har de første læger været i gang i 17.520 timer, 730 dage eller to år og har lige så længe tilbage til at score en stilling i drømmespecialet.
Hvert sekund larmer mere og mere. Ikke blot nærmer tidsfristen sig, lægerne under den nye ordning skal også konkurrere mod ældre turnuslæger, der har haft ubegrænset tid til at kvalificere sig til drømmestillingerne gennem uklassificerede stillinger og vikariater.
Michael Bøndergaard har siden maj måned været i introstilling på anæstesiologisk afdeling i Herning. Stillingen er en drøm for ham, der altid har villet arbejde med akutte patienter, enten i anæstesi eller ortopædkirurgi. Specialer, der er evigt populære og derfor ombejlede af kolleger med vægtige CV’er og netværk på de rigtige afdelinger.
Så Michael Bøndergaard var lykkelig, da han som færdig cand.med. i februar 2009 fik et lavt lodtrækningsnummer og kunne vælge en kombination af intern medicin og kirurgi.
Ikke spildt tiden
»Forløbet skulle begynde i maj, og jeg kunne lige så godt bruge tiden fornuftigt. Så jeg tog vikariater i de tre måneder, og derefter startede jeg i KBU. Så jeg er gået den direkte vej,« siger han.
Erfaringen fra vikariaterne og sammensætningen af KBU’en gjorde, at han efter endt basisforløb i maj måned kunne smutte lige over i en introstilling i anæstesi i Herning. En drømmestilling, også selvom det kræver tre-fire timers daglig transport fra hjemmet, konen og barnet i Århus. Han er glad for sit gnidningsfrie forløb og for ikke at have spildt tiden.
»Jeg har været heldig og gået direkte i introstilling i Herning, så jeg er ikke hårdt ramt i forhold til andre, jeg kender. Men når jeg er færdig her, kan jeg godt komme til at vente ufrivilligt i flere måneder,« siger Michael Bøndergaard. Mange specialer slår nemlig kun stillinger op med særlige intervaller, i hans tilfælde hvert halve år. Det kan give ufrivillige venteperioder, som Lars Løkkes stopur ikke tager hensyn til. Derudover kan det med drømme om et populært speciale være fornuftigt at tage Plan B-introstillinger. Alt sammen kræver tid. Michael Bøndergaard vurderer derfor, at han netto har et år tilbage til at kvalificere sig til den ønskede hoveduddannelse.
»Man får simpelthen ikke en hoveduddannelsesstilling i et af i mine favoritspecialer, hvis man ikke har mere end én introstilling. Jeg skal kvalificere mig yderligere. Så mellem ansøgningsperioderne og stillingerne er det rent CV-ræs og pynten på karrieren,« siger Michael Bøndergaard, der har tænkt over at tage en ph.d., som giver dispensation fra fireårsreglen. Men han mener, at afdelingerne ikke har brug for basislæger, der laver pligtforskning.
Ikke lige adgang
At tiden er ekstremt knap, har Michael Bøndergaard flere eksempler på. Han har kendskab til flere, der er blevet afvist til stillinger i intern medicin, fordi de manglede det i deres KBU. Han har selv fået at vide om en stilling, at den kun var blevet slået op for at overholde reglerne. Der var allerede to kandidater på bedding, der havde haft uklassificerede stillinger på afdelingen. Han mener, det er bevis på, at KBU-lægerne ikke er sikret lige adgang i videreuddannelsen.
»Dem, der har lavet fireårsreglen, kan umuligt være bekendt med realiteterne. Det er min fornemmelse. Jeg synes, det viser svagheden i det nye system, at man skal hente kvalifikationer andre steder end der, hvor systemet har beregnet, at de er,« siger Michael Bøndergaard, der vurderer sine egne chancer for en hoveduddannelse i anæstesi som dårlige.
Han understreger dog, at det kun er ret og rimeligt, at de bedre kvalificerede ansøgere kommer foran i køen. Han vil bare gerne have muligheden for at opnå kvalifikationer på samme vilkår som læger, der tilfældigvis ikke er underlagt en tidsfrist. Rådet til fremtidens basislæger lyder derfor på at tage så mange vikariater som muligt, mens de studerer. Han har også en opfordring til politikerne og administratorerne bag fireårsreglen, som er svær at efterleve, selvom man som ham er effektiv, velopdragen og heldig.
»Ideelt set skulle fireårsreglen fjernes, selvom det er utopisk at tro. Men jeg synes, det ville klæde Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet at være mindre egenrådige. De skulle tage i agt, hvordan der bliver set på det i virkeligheden i stedet for fra skrivebordet. Og så kunne jeg godt ønske mig en omlægning af KBU’en eller en indskærpelse over for overlæger, at KBU’ere skal stilles lige med andre kandidater. Der må enten være ligestilling mellem KBU-læger og turnuslæger, som Sundhedsstyrelsen har sagt, og som det bør være. Eller man må indse, at sammensætningen af KBU ikke er, som den skal være, og lave den om,« lyder det fra Michael Bøndergaard.
Læs også
DEBAT: Lægeforeningen er klar til at ændre KBU
Læs mere