Til gengæld er de positivt overraskede over kollegernes modtagelse. Alle tre er her med deres koner og børn. Alle tre er gift med speciallæger, der søger job. Men hvordan oplever de indiske speciallæger selv mødet med det danske sprog og sundhedsvæsen?
Sandeep Tambe, anæstesiolog, Skejby Sygehus
Hvordan oplever du dit nye arbejde?
»Både jeg og de andre indiske speciallæger har været skuffede over at blive ansat som 1. reservelæger. Vi var blevet lovet noget andet. Det gør det meget svært at vende tilbage til Indien til den position som overlæge, jeg forlod. Til gengæld får jeg erfaringer med maskiner og procedurer, jeg kun havde læst om i Indien. Ting, der ikke var mulige, fordi de færreste patienter havde råd til det.«
Hvordan oplever du mødet med det danske sprog?
»Jeg kan ikke tale for andre, men jeg har fået al den hjælp, jeg kan bede om. Har der været et problem med forståelsen, har jeg bare kaldt på en kollega.«
Rajesh Prabhakarrao Bhavsar, anæstesiolog, Skejby Sygehus
Hvordan oplever du dit nye arbejde?
»Arbejdstiderne i Danmark er meget behagelige. Det er et afslappet skema, der giver mig mere tid med min familie. Det har dog været svært for mig at gå fra en stilling som overlæge i Indien til 1. reservelæge i Danmark. Det var ikke, hvad vi var blevet lovet, da vi tog imod stillingen i Indien. Men lige nu er det vigtigste, at min kone får et job her i landet. Hun er anæstesiolog ligesom mig.«
Hvordan oplever du mødet med det danske sprog?
»Sproget gør det vanskeligt at kommunikere med patienter og kolleger på lige fod med danske speciallæger. Det arbejde, jeg ideelt set kunne levere, bliver ikke leveret på grund af sprogbarrieren. På et tidspunkt må det danske sundhedsvæsen acceptere engelsk som fagsprog. Det ville give os udlændinge en mulighed for at levere det, vi rent faktisk kan.«
Ajay Mehle, radiolog, Århus Amtssygehus
Hvordan oplever du dit nye arbejde?
»Når man kommer fra Asien til Europa, er der en vis bekymring for, hvordan man vil blive modtaget. Men mine kolleger har været venlige og imødekommende. Det mest negative har været, at jeg kun har fået en midlertidig autorisation. Og det selv om jeg er autoriseret radiolog i Indien og har syv års erfaring. Det efterlader en nagende tvivl om fremtiden.«
Hvordan oplever du mødet med det danske sprog?
»Jeg håber, at jeg også fremover vil blive tilbudt danskundervisning. Kun hvis ens sprog er fuldt udviklet, bliver ens viden og samarbejde det også. Det gælder også i omgangen med patienter. Man skal kunne det lokale sprog, hvis patienten skal føle sig tryg. På private sygehuse i Indien kan man tale engelsk med patienterne. Men på de offentlige sygehuse er kendskab til det lokale sprog en forudsætning, ligesom her.«