De medicinske patienter står for tur

Ældre medicinske patienter ender som kastebolde mellem regioner og kommuner.

Forholdene for de medicinske patienter er en skamplet på det danske sundhedsvæsen. Forskellene på kvalitets- og serviceniveauerne i regioner og kommuner er uacceptabelt store. Derfor er der behov for hurtig handling for at rette op på forholdene for den store gruppe af især ældre medicinske patienter.

Kritikken af forholdene for medicinske patienter var skarp på de netop afholdte Ekspertdage om den medicinske patient, arrangeret i samarbejde mellem Ældre Sagen, Lægemiddelindustriforeningen og Dagens Medicin.

Lægelige eksperter, ledende embedsfolk og patienternes egne repræsentanter understregede, at alt for mange problemer for de medicinske patienter opstår pga. uklar arbejdsfordeling og problemer i overgangene mellem kommuner og regioner. Derfor er et styrket samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis helt afgørende for at løfte indsatsen markant.

Overgangsproblemer ved indlæggelse og udskrivning og en alt for ofte diffus arbejds- og opgavefordeling mellem sektorerne giver problemer for de medicinske patienter.

Medicinaldirektør Jesper Fisker var en af de første til at understrege behovet for en bedre sammenhæng i patientforløbene mellem regioner, kommuner og almen praksis.

»Patienten starter og ender i kommunen. Hvis vi ikke får alle led i behandlingskæden til at fungere, kommer det aldrig til at fungere bedre,« sagde Jesper Fisker.

Baseret på erfaringerne fra de nationale handlingsplaner på kræft- og hjerteområderne mener han, at en national handlingsplan for medicinske patienter vil være en god idé, fordi handlingsplaner øger fokus på et område, giver en mere entydig ansvarsplacering og forbedrer det tværfaglige samarbejde på tværs af specialerne.

»Men vi skal sikre medinddragelse af alle spillere – især de kommunale,« mener Jesper Fisker.

Også formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), erkendte, at Christiansborg-politikerne har forsømt deres ansvar for en stor og relativt ressourcesvag patientgruppe med komplekse sygdomme.

Rudiengaard: »Jeg er klar«
»Vi har underprioriteret de medicinske patienter. Det er en gruppe, der ikke råber lige så meget op som f.eks. de kirurgiske patienter, der har været prioriteret højt i en årrække. Men nu er jeg klar til at prioritere de medicinske patienter. Lad os gå til biddet og komme i gang,« sagde Preben Rudiengaard.

Kommunernes overtagelse af en række opgaver fra regionerne er med hans ord ’jomfrueligt land’ for kommunerne. Men kommunerne er klar til at påtage sig flere opgaver med de medicinske patienter, mener Truels Schultz, konservativt medlem af social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening.

»De medicinske patienter er en af sundhedsvæsenets største udfordringer, og der er mange overgangsproblemer mellem sektorerne. Vi kender udfordringen, og kommunerne kan løfte flere opgaver end vi gør i dag på dette område, men vi mangler ressourcer. Og vi skal have styrket samarbejdet med regionerne, og koordineringen af patientforløbene,« siger Truels Schultz.

Usynlige kommuner
Kommunernes uundværlige rolle som det tredje ben i sundhedsvæsenet ved siden af regioner og almen praksis, blev gentagne gange understreget på Ekspertdagene. Men kun to af ca. 70 deltagere repræsenterede kommunerne, som måtte stå for skud fra mange sider – bl.a. fra direktøren for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.

»Arbejds- og opgavefordelingen mellem regioner og kommuner er en central problemstilling. Uklarheder i arbejdsfordelingen betyder bl.a. uacceptabelt store forskelle på, hvor mange der på regionsniveau og i kommunerne genindlægges. Bopælen og ikke behovet bestemmer, hvor god og hvor megen hjælp den medicinske patient får. Vi skal sikre, at hjælpen er behovsbestemt, frem for bestemt af bopæl,« mener Bjarne Hastrup.

Både cheflæge Torben Mogensen, Hvidovre Hospital, og formanden for Dansk Selskab for Intern Medicin, overlæge Thomas Gjørup, efterlyste klare grænser for ansvarsområder og bedre koordinering mellem hospitaler og kommuner.

»Grænserne mellem regionale og kommunale opgaver er langt mere flydende end for de kirurgiske patienter. Der er en betydelig gråzone, hvor vi er nødt til at definere hvem, der gør hvad,« mener Thomas Gjørup.

Omdrejningspunktet skal være det bedst mulige forløb for patienten. Derfor skal de sundhedsprofessionelle være bedre til at tænke i forløb, uafhængigt af deres arbejdsplads, pointerede regionsdirektør i Region Hovedstaden, Helle Ulrichsen.

»Det skal være et krav, at vi tænker i helheder i relation til patientforløbene, i stedet for i sektorer. Det er en del af det sammenhængende patientforløb,« mener Helle Ulrichsen.

Ekspertdagene understregede, at en styrket indsats for de medicinske patienter er en kompleks opgave. Men fordi en opgave er vanskelig, skal man ikke lukke øjnene for den, understregede Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup:

»Det er en kompleks opgave og nok også forklaringen på, hvorfor sundhedsministeren altid holder afstand til os, når vi ønsker at diskutere de medicinske patienter med ham. Men vi skal konfrontere det vanskelige, ikke løbe væk fra det.«

Hvad skal sygehusene gøre for at sikre de medicinske en ordentlig behandling?

Ekspertdagenes top 10-løsninger

1) Der nedsættes en styregruppe under Sundhedsstyrelsen med deltagelse af KL, Servicestyrelsen, Danske Regioner, PLO, Ældre Sagen m.fl. Styregruppen skal koordinere indsatsen for en generel forbedring af forholdene for de medicinske patienter og evt. også stå i spidsen for udarbejdelsen af en national handlingsplan for medicinske patienter.

2) Etablere en gruppe, som kan bære budskaberne videre og fastholde presset politisk.

3) Udarbejde en fælles konceptbelagt plan for patienten og sikre, at den følges.

4) Mere præcis definition af medicinske patienter og faglig enighed om denne definition, herunder den akutte medicinske patient.

5) Reducere overbelægning ved hjælp af fleksible afdelingsstørrelser, reducere indlæggelser ved hjælp af subakutte afsnit med sammedagsudredning, adgang til hurtig diagnostik, etc.

6) Se på organisering af arbejdsgangene på hospital, almen praksis og kommune, med henblik på at sikre et mere sammenhængende patientforløb.

7) IT-kommunikation skal styrkes. IT-systemer internt mellem hospitaler, regioner, almen praksis og kommuner skal kunne ’tale sammen’.

8) Plejepersonalet på de medicinske afdelinger og i kommunerne har brug for et kompetenceløft, f.eks. via et fælles uddannelsesgrundmodul og mulighed for rotationsordninger mellem hospital og hjemmepleje.

9) Kultur- og organisationsændringer, herunder ændre processer og introducere forandringsledelse med fokus på kvalitet frem for kvantitet.

10) Uddannelse af frontmedarbejdere i hjemmeplejen. De dårligst uddannede i sundhedsvæsenet er ofte de, der har den tætteste kontakt til de svageste og mest komplekse patienter.