Alvorligt syge patienter sendes i stort omfang ud på landevejene, ledsaget af turnuslæger og reservelæger med få måneders erfaring.

Det er resultaterne af en netop offentliggjort dansk undersøgelse, som viser, at de læger, der deltager i patienttransporter mellem sygehusene, oftest har meget begrænset erfaring. Erfaringerne viser, at det kan få fatale følger.

72 gange ud af 100 gange, hvor kritisk syge, voksne patienter transporteres fra et sygehus til et andet, er de ledsaget af turnuslæger eller reservelæger, der – ud over begrænset lægelig erfaring - sjældent er uddannet i interhospitale patienttransporter. Den uddannelse sker nemlig kun på mindre end hver fjerde afdeling.

Afdelingslæge Peter Hallas, anæstesiafdelingen på Juliane Marie Centret på Rigshospitalet, har stået i spidsen for undersøgelsen. Han mener, at undersøgelsen bekræfter en formodning, mange læger længe har haft.

»Mange læger vil have anet, at det nok var sådan, det var. Det nye er, at nu har vi dokumenteret, at det faktisk forholder sig sådan og fået sat tal på problemets omfang,« siger Peter Hallas.

Undersøgelsen er baseret på henvendelser til samtlige landets intern medicinske afdelinger.
77 pct. af afdelingerne svarede, at de ikke ville følge nationale retningslinjer for lægens kompetenceniveau, når de udførte transporten.

»Der er en kløft mellem de faglige anbefalinger, og den faktiske virkelighed, som vi er nødt til at forholde os til. Vores undersøgelse viser, at der er et påtrængende behov for uddannelse af de yngre læger, der oftest står for interhospitale patienttransporter,« mener Peter Hallas.

Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz efterlyser også uddannelse af ledsagelægerne.

»Ingen læger bør sendes på landevejene uden at være uddannelsesmæssigt klædt på til opgaven. At kun hver fjerde afdeling tilbyder uddannelse i patienttransporter, er ikke godt nok,« mener Lisbeth Lintz.

Fagligt uansvarligt
Resultaterne af undersøgelsen stemmer med den virkelighed, overlæge Annemarie Thomsen fra Rigshospitalets traumecenter kender.

»Jeg tror, resultaterne er korrekte. Anbefalingerne for ledsaget patienttransport bliver ikke fulgt. Her på traumecentret modtager vi indimellem patienter, hvor vi er klar over, at kvalifikationerne hos den ledsagende læge ikke matcher alvoren af patientens sygdom. Heldigvis går det alligevel godt i de fleste tilfælde, men set fra patientsynspunkt, er det ikke godt nok,« siger Annemarie Thomsen, der har været med til at udarbejde Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins anbefalinger for ledsaget ambulancetransport.

Annemarie Thomsen mener, at hospitalerne skal arbejde for at forbedre kompetenceniveauet hos de læger, der ledsager kritisk syge patienter på transporter mellem hospitalerne.

»Men jeg må samtidig erkende, at på nogle lokale hospitaler er der ikke andre at tage af end de relativt uerfarne læger, når man skal have en patient hurtigt af sted,« siger Annemarie Thomsen.

Det er overlæge Peter Berlac, akutlægebilen i Nordsjælland enig i. Derfor mener han også, at regionerne skal se opgaven med transport af alvorligt syge patienter som en del af den regionale lægebilsorganisation, altså en del af det præhospitale område, og ikke som en opgave og et ansvar for den afdeling, som skal have en patient af sted.

»Der er evidens for, at højt kompetenceniveau er nødvendigt på disse transporter. Det er det personale, som kender udstyret og procedurerne ombord på ambulancen, som skal varetage transporterne. Derfor er det fagligt fuldstændig uanstændigt og uforsvarligt, at man i stort omfang sender de yngste læger med de dårligste patienter. Sker der en forværring af patientens tilstand undervejs, har de ingen eller ringe mulighed for opbakning,« siger Peter Berlac.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen, som afdelingslæge Peter Hallas, anæstesiafdelingen på Juliane Marie Centret på Rigshospitalet, har stået i spidsen for, er baseret på henvendelser til samtlige landets intern medicinske afdelinger. De blev bedt om at svare på, hvilke kompetencer, det personale, der ledsager patienter på transporter, har.

  • Afdelingerne blev også bedt om svare på tre konkrete case-historier om overførsel af tre forskellige kategorier kritisk syge patienter:
  • En patient med blodprop i hjertet, men i stabil tilstand, der skulle overføres til et hjertecenter for at få lavet en ballonudvidelse.
  • En patient med hjerneblødning, der skulle overføres til neurokirurgisk behandling.
  • Og en intensivpatient, der skulle overføres på grund af pladsmangel.
  • 77 pct. af afdelingerne svarede, at de ikke ville følge nationale retningslinjer for lægens kompetenceniveau, når de udførte transporten.

Kilde