De skal afgøre sygehusenes fremtid

En svensker, en nordmand og to danskere. Eller en cheflæge, en chefarkitekt, en sundhedsøkonom og en forskningschef. Sådan ser det foreløbige ekspertpanel ud, som skal vurdere, hvilke investeringer der skal til, for at regionernes og regeringens plan for fremtidens sygehusvæsen kan føres ud i livet.

De fire personer skal tage stilling til, om investeringerne lever op til de fastsatte krav til kvalitet, finansiering og øget produktivitet. I alt er der tale om nybyggeri og moderniseringsprojekter til 25 mia. kr., som panelet skal rådgive regeringen og regionerne om.

Nybyggeriet og panelets arbejde er en del af den danske kvalitetsreform.

Panelet skal bestå af fem personer, og det sidste navn er endnu ikke offentliggjort. Men de fire navne, som blev offentliggjort onsdag i sidste uge, er: Bo Brismar, cheflæge ved Stockholm Lens Landsting, Ragnhild Aslaksen, der er chefarkitekt ved byggeriet af Trondheims nye universitetshospital, som er et af Norges største sygehusprojekter. Derudover er de to danske navne nogle, som mange vil nikke genkendende til: sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen og forskningschef og Lundbeckfondens formand, Erik Juhl.

Da aftalen om at nedsætte et ekspertpanel blev indgået mellem regionerne og regeringen i juni i år, var et af kravene, at det skulle bestå af internationale fagpersoner. Derfor er foreløbig halvdelen fra udlandet. Desuden er der lagt vægt på, at personerne skal have forskellige faglige baggrunde.

»De fire er valgt ud fra et ønske om at sammensætte panelet, så det dækker forskellige vinkler på, hvad man skal vide, når man starter et sygehusbyggeri,« fortæller afdelingschef i Sundhedsministeriets sundhedsafdeling, Vagn Nielsen. Han vil ikke oplyse, hvor vidt den femte person til panelet vil blive en dansker eller endnu en fra udlandet.
 

Dansk formand: Ingen kommentarer

Erik Juhl er forskningschef, dr. med., og panelets formand.

Hans erfaring spænder fra ledelse på afdelingsniveau over sygehusniveau til topposter for det københavnske sundhedsvæsen, hvor han sluttede af med syv år som adm. direktør for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Her stod han i spidsen for omfattende reorganiseringer, der indebar koncentration af specialer.

Erik Juhl var i årene 1989-2002 lægelig direktør for Københavns Hospitalsvæsen, sundhedsdirektør for Københavns Sund-hedsvæsen og adm. direktør for Hovedstadens Sygehusvæsen. 2002-2004 var Erik Juhl overlæge ved Enhed for Patientsikkerhed ved Hvidovre Hospital, og siden 2004 har han været forskningschef ved Lundbeckfonden.

Han har desuden for regeringen i 2007 samlet og struktureret konkrete forslag til forbedringer af sundhedsvæsenet i regi af Velfærdsreformarbejdet.

Erik Juhl vil ikke udtale sig om sin post i panelet på nuværende tidspunkt.

Dansk sundhedsøkonom: Jeg har ved Gud en stor ydmyghed over for opgaven

Kjeld Møller Pedersen er professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet i Odense.

I 1974 var han færdiguddannet som cand. oecon fra Århus Universitet, og startede sin karriere på Odense Universitet, hvorefter han i 1987 blev ansat som amtssundhedsdirektør i Vejle Amts sundhedsforvaltning. I 1991 gik turen til Lego, og i 1999 blev han igen ansat ved Odense Universitet, hvor han er i dag.

Kjeld Møller Pedersen bor i Kolding i Region Syddanmark, hvor der på det seneste har været en del debat om placeringen af regionens akutsygehuse. Men Kjeld Møller Pedersen tror ikke, hans geografiske tilhørsforhold vil påvirke hans arbejde i panelet.

»Jeg bilder mig ind, at det ikke påvirker min vurdering, at jeg bor i Kolding. Jeg mener, at uanset hvor man bor i trekantsområdet, har man ikke langt til et sygehus,« siger han.

Han har ikke tidligere arbejdet sammen med de andre i panelet, men ser det som en fordel, at der er ansat personer fra Norge og Sverige også.

»Jeg synes, det er en udmærket idé. Miljøet i Danmark er ikke stort, så det er godt at åbne øjnene og kigge ud over landets grænser,« siger han.

Hans erfaringer med store projekter til trods, vil han forholde sig ydmyg til den opgave, han og panelet skal løse.

»Jeg er vant til store projekter, men selvfølgelig skal man have stor ydmyghed overfor opgaven, og det har jeg ved Gud.«

Svensk cheflæge: Situationen i Danmark og i Sverige ligner hinanden

Bo Brismar er cheflæge i Landstinget i Stockholm Len, hvor han siden 2003 har haft ansvaret for sygehusvæsens struktur. Han blev læge i 1967 og dr. med. i kirurgi i 1974. Siden har han været chefoverlæge på Huddinge Universitetshospital, og han var i midten af 1990’erne ansvarlig for bl.a. den svenske Sundhedsstyrelses udredning af akutsygepleje. Han er rådgiver for det nye universitetshospital i Karolinska, som skal stå færdigt i 2015. Jeg ser frem mod arbejdet i ekspertpanelet, for problemstillingerne er af stor interesse, også i Sverige.

Jeg håber, at mine erfaringer fra det omfattende investeringsprogram i Stockholmsregionen vil være af værdi i arbejdet i ekspertpanelet,« siger han. Han ser et behov for den slags planlægningsarbejde, som panelet skal stå for:»Den hurtige medicinske og tekniske udvikling har ført til omfattende investeringsbehov, hvor det er nødvendigt med prioriteringer, strategiske vurderinger og bedømmelse af kosteffektivitet.«

For ham er det en styrke for store udviklingsprojekter, at de nordiske lande arbejder sammen. »Vi kan dele de erfaringer, vi har fra vores eget land, og i den her slags samarbejde er det en stor fordel. Situationen i Danmark, Sverige, Norge og Finland er meget ens, udviklingen indenfor medicinsk teknologi går rigtig hurtigt, og vi har et godt overblik over, hvad der er brug for i fremtiden i forhold til de investeringer, der skal foretages,« siger han.

Norsk chefarkitekt: Menneskevenlighed skal oversættes til arkitektur

Ragnhild Aslaksen er chefarkitekt ved Helsebygg Midtnorge, som står for at bygge et nyt universitetssygehus i Trond-heim. Hun blev diplomarkitekt i 1987 og arbejdede i 10 år som arkitekt og underviser, og hun har været jurymedlem ved flere arkitektkonkurrencer, bl.a. ved udformningen af det nye Skt. Olavs Hospital i Oslo. I 1996 blev hun ansat som overarkitekt ved Sør Trøndelag kommune, hvor hun planlagde kommunens psykiatriudbygning. Siden 1997 har hun været chefarkitekt i Helsebygg Midtnorge.

I sit arbejde er Ragnhild Aslaksen meget optaget af, hvordan sygehuset kan blive et sted, hvor mennesker føler sig tilpas.

»At bygge et sygehus er en udfordring i at finde ud af, hvilke faktorer, der skal til, for at sygehuset bliver gode bygninger at være i for mennesker. Jeg er optaget af, hvordan man formår at oversætte menneskevenlighed til arkitektur,« siger hun.

Hun er glad for at kunne bidrage og forsøger at forberede sig på opgaven.

»Jeg er vældig nysgerrig efter at vide, hvordan panelet vil fungere. Jeg er sikker på, at jeg vil få brug for al min erfaring med planlægning af store komplicerede sygehusprojekter og byggeprojekter. Det er meget spændende og en stor udfordring, som jeg tror vil være fagligt stimulerende. Jeg er meget nysgerrig efter at høre de tanker, der er gjort i Danmark om kvalitetsreformen og indholdet i de regionale planer,« siger hun. Hun ser en styrke i, at panelet er sammensat bredt.

»En af de faktorer, som jeg rigtig godt kan lide, er den tværfaglighed, der er i panelet – at det er folk med forskellige kompetencer. Det tiltaler mig, at man prøver sit fag overfor andre.«