Danske Regioner havde regnet sig frem til, at ordningen skulle omfatte 4.000 henvisninger for depression om året. I økonomiforhandlingerne med regeringen blev der sat 20 mio. kr. af til det. Beløbet blev fordoblet til 40 mio. kr., og et notat fra regionerne i sommer meddelte, at der er brug for 70 mio. kr. ekstra til ordningen. Seneste opgørelse viser, at 15.700 patienter om året bliver henvist for depression.
Skred i indikationerne
Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge og seniorforsker, ph.d., Aarhus Universitet, har været med til at lave anbefalinger til Danske Regioner, inden ordningen blev sat i værk, og han har fulgt tidligere forsøg i Århus og på Fyn. Han undrer sig over udviklingen.
»Lægerne har henvist næsten fire gange så mange som forventet. Det tyder på, at der er sket et skred i indikationerne, hvor læger vælger at henvise for depression, selv om patienten i virkeligheden tumler med andre problemer som angst, livskriser og stress,« siger han. Han har selv hørt sine kolleger fortælle, at de vælger at bruge depressionskategorien som udvej for at hjælpe patienten til psykolog.
»Men det går ikke, for så ender det med, at ordningen bliver lukket. Derfor bør vi i første omgang sætte overliggeren lidt ned,« siger han.
Med det mener Kaj Sparle Christensen, at ordningen for fremtiden ikke bør gælde både lette og moderate depressioner, men kun de moderate depressioner. Symptomer som angst, nedtrykthed og stress kan forveksles med symptomer på lettere depression og kan være en anden forklaring på, at så mange henvises. Med den begrænsning kan man samtidig ophæve aldersbegrænsningen.
Han håber på, at regionerne snart vælger at undersøge, om hele henvisningslisten eventuelt skal revideres.