Det forjættede hus på Skejby Mark

Skejby har løst det århusianske sundhedsvæsens gordiske specialeknude og blev hurtigt en magnet for driftige læger.

Som ung reservelæge prydede hans billede en dag forsiden på Århus Stiftstidende. Byg Skejby Sygehus om til et plejehjem, lød budskabet fra Kristjar Skajaa. Det var dengang i slutningen af 1980’erne, da sygehuslukninger i Århus og omegn var på alles læber. Kristjar Skajaa arbejdede på Odder Sygehus og protesterede sammen med en række yngre kolleger mod byggeriet i Skejby, som ville være dødsstødet til de mindre sygehuse.

Skæbnen ville, at han i 1996 blev ansat på Skejby Sygehus. Sygehuset tegnede allerede her til at blive en succes, og selv en læge, som nu er cheflæge, kan jo læse fremtiden forkert.

I samme periode som avisforsiden kæmpede en ung Johannes Flensted-Jensen (S) for at få sit politiske gennembrud. Han stillede op til Århus Amtsråd i 1989, og protesten mod lukningen af Skanderborg og Ebeltoft sygehuse var den politiske platform, der blev startskuddet til en stor karriere i århusiansk lokal- og regionalpolitik. Skejby Sygehus var trumfkortet for dem, der sloges for sygehuslukninger – og dermed ikke et sygehus, Johannes Flensted-Jensen var stor tilhænger af.

Skæbnen ville, at han for et par uger siden valgte at holde sin afskedsreception på Skejby Sygehus. Samlingen af alle århusianske sygehuse på Skejby Mark blev uden sammenligning hans vigtigste politiske projekt og skulle derfor også være rammen for hans politiske sortie.

»Skejby har altid spillet en vigtig rolle for mig. Da de tog første spadestik til det nye hospital 26. oktober, repræsenterede det en perfekt afslutning for mig. Muligheden for at realisere planen om et samlet universitetshospital var en af hovedårsagerne til, at jeg overhovedet stillede op til regionsrådet efter mine år som amtsborgmester i Århus,« siger Johannes Flensted-Jensen (S).

Han har nu trukket sig fra politik med bl.a. otte år som amtsborgmester på cv’et og må konstatere, at den oprindelige skepsis over for byggeriet af Skejby Sygehus er gjort godt og grundigt til skamme.

»Skejby er blevet sådan et fantastisk sygehus, fordi vi fik mulighed for at tænke nyt - fysisk og indholdsmæssigt. Det blev symbolet på den unikke konstruktion Århus Universitetshospital, hvor vi har koblet forskning og behandling,« siger Johannes Flensted-Jensen.

Det var ham, der i 2004 foreslog at rykke de århusianske sygehuse ud på Skejby Mark i et samlet universitetshospital, som efter planen skal tage imod de første patienter i 2015. Men at det overhovedet var muligt, skyldes mange års konsekvent udbygning af Skejby og omplaceringer af specialer.

Den gordiske knude
1980’ernes sygehusvæsen i Århus Amt manglede på mange måder mål og retning. I 20 år havde byer og amter rundt om i landet bygget nye sygehuse i højt gear, mens man i Århus Amt stod i stampe. Amtet havde flere små sygehuse, end godt var, samtidig med at man i Århus by havde flere sygehusmatrikler med mange af de samme specialer. Men sygehuslukninger og specialesammenlægninger var fagligt og politisk sprængfarlige. Ideen om at bygge nyt syd for Århus blev f.eks. forkastet, fordi flere politikere ikke ville være med til at fjerne patientunderlaget fra Odder Sygehus. Nybyggeriet i Skejby var et kærkomment kompromis, som var politisk spiseligt. Det viste sig at blive det vendepunkt, som løsnede op for den gordiske specialeknude, forklarer Arne Rolighed, som er direktør for Kræftens Bekæmpelse og var amtssundhedsdirektør i Århus gennem 1990’erne.

»Læger var anderledes positivt indstillede, når de blev tilbudt at flytte i splinternye lokaler med det rigtige udstyr og større rammer. Bare der stod Skejby på visitkortet, var det nemt at blive enige,« forklarer Arne Rolighed.

Det nye byggeri i Skejby var ikke ekstravagent. Der var hverken en flot udsmykket forhal eller et pompøst auditorium. Men det var funktionelt og i både praktisk og overført betydning bygget i jordhøjde. Skejby blev født til at løse et konkret pladsmangelproblem, og det kunne næsten ikke undgå at få medvind og opbakning fra begyndelsen, mener Arne Rolighed.

»Proppen røg af anlægsbudgettet, men på det tidspunkt havde sygehusvæsenet altså også ligget underdrejet i 20 år. De nye mursten gav mulighed for vækst, at tænke nyt, og stimulerede arbejdsglæden,« forklarer han.

Udbygning giver gejst
Gennem alle årene har Skejby Sygehus løbende fået tilført flere afdelinger, nye bygninger og nye forpligtelser. Det seneste skud på stammen er retsmedicinsk institut, som stod færdigt i slutningen af 2007. I den umiddelbare horisont venter det nye hospital, som sikrer, at de ikke går i stå derude. Spørger man personalet, har de år efter år fremhævet det sammenhold, som opstår, når man som samlet gruppe skal finde sin plads i sygehusvæsenet. Johannes Flensted-Jensen kalder det for den særlige Skejby-ånd, som også politikerne har været ivrige efter at bakke op om.

»Det er klart, at det har været en inspiration for alle, at Skejby hele tiden har været under udvikling. Der har været en pionerånd, som jeg stadig oplever med uformindsket styrke derude,« siger han.

Også Kristjar Skajaa bekræfter, at det giver en enorm gejst, at Skejby Sygehus altid har været ved at bygge nye ting op i stedet for at skulle skære ned og rive ned. Men ledelsen har også kæmpet for at bevare den gejst, fremhæver han.

»Vi har fastsat fælles sprog, visioner og strategier for, hvordan vi arbejder i det daglige. F.eks. bliver alle nye medarbejdere instrueret i den Skejby-ånd, at vi altid hilser på hinanden og patienterne. Det giver en enorm tryghed for patienterne,« siger Kristjar Skajaa.

Højt specialiseret nærhed
Det begyndte med hjerterne. Flytningen af hjertemedicinsk afdeling til Skejby fra Århus Kommunehospital gav noget af den plads, som Århus Kommunehospital havde skreget på. At det netop er den prestigefyldte hjertebehandling, som tidligt har tegnet Skejby Sygehus’ udvikling, er af stor betydning, forklarer Arne Rolighed.

»I en tid med knaldhård udgiftspolitik lykkedes det Skejby Sygehus at sprænge de økonomiske rammer. Det hænger bl.a. sammen med, at de fik det meget velestimerede hjerteområde til hospitalet som det første. Det var vigtigt, at det første speciale var et successpeciale,« siger Arne Rolighed.

Selvom hospitalet vinder prisen som Danmarks bedste hospital for et højt niveau på alle afdelinger, der senere er kommet til, er mærkatet hjertespecialister stadigt solidt plantet i den århusianske bevidsthed. Når praktiserende læge Roar Maagaard fra Århus-forstaden Skødstrup har mistanke om hjertesygdom, dukker Skejby Sygehus op som det naturlige bindeled i tankerækken.

»Hjertemedicinsk afdeling er en højt specialiseret afdeling, men som praktiserende læger og patienter oplever vi alligevel, at vi har en meget nem tilgang. De er eksperter i at få subakutte patienter hurtigt afklaret, så de kan sende dem tilbage til os, hvis de ikke fejler noget alvorligt, eller hvis vi som praktiserende læger kan stå for den medicinske behandling. På den måde har de mere plads til de patienter, som er mest syge, og lader ikke deres patienter vente unødigt,« siger Roar Maagaard.

Født som universitetshospital
Roskilde Sygehus er bygget i samme tid som Skejby - af samme arkitekt, C.F. Møller, og med en lignende arkitektonisk udformning. Men i modsætning til Roskilde Sygehus, som i mange år har stået alene, blev Skejby født ind i den nye konstruktion Århus Universitetshospital. Da man i 1989 blev færdig med den specialefordelingsplan, som har tegnet sygehusvæsenet siden, stod det klart, at Skejby Sygehus skulle indgå i Nordens første organisatoriske sammensmeltning af hospital og universitet. Dekanen for Aarhus Universitet, hospitalernes direktører og regionrådsdirektørerne for Region Nordjylland og Region Midtjylland sidder i dag i et fælles ledelsesforum. På afdelingsniveau respekterer man, at den primære person for fagets udvikling – økonomisk og fagligt – er den kliniske professor. Det er anderledes end mange andre steder, hvor den ledende overlæge har ansvar for fagets udvikling.

Af de 19.000 kvm til forskning, universitetshospitalet har, finder man de 5.000 kvm på Skejby Sygehus. Den daglige kobling af forskning i klinikken blev slået fast med den såkaldte professoraftale fra 1999, og det er ambitionen at være stadig bedre til at fordele det forskningsmæssige ansvar på flere hænder i klinikken i stedet for, at en professor sidder alene på et kontor og forsker, forklarer professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus. Han er leder for klinisk institut, der er den tværgående enhed, som har ansvaret for uddannelse og forskning på de seks sygehuse, som hører under Aarhus Universitet.

»Jeg kom hertil i 1978, og der fik jeg at vide, at jeg skulle gemme mig i en kælder. Det gjorde jeg i 10 år, før klinisk institut fik sin egen økonomi, og udviklingen begyndte at tage fart. Med Arne Rolighed som amtssundhedsdirektør og Villy Helleskov som direktør i Skejby ekspanderede vi voldsomt på forskningen,« forklarer han.

Penge i forskning
I 1988 havde klinisk institut et budget på fire mio. kr. om året – i dag er det på mellem 600 og 700 mio. kr. om året – og med 1.600 personer tilknyttet. De 70 mio. kr. kommer fra universitet, de 150 mio. kr. fra hospitalet, og resten er indtjening fra fonde og internationale aftaler. På den måde er forskningen også blevet en konkret indtægt for hospitalet. De første to mr-scannere, som blev stillet op på Skejby i 1989, blev bevilget af fonde med det krav, at de både skulle bruges til forskning og i den kliniske hverdag. Det gælder i dag for meget af det højteknologiske udstyr. På den måde har Skejby fået meget forærende gennem forskningen, men har også sikret, at forskningen uundgåeligt vil bevare en nøgleposition på hospitalet.

I dag er Skejby Sygehus blandt de fremmeste hospitaler i Norden på en del forskningsmæssige områder og leverer ca. en tredjedel af de danske videnskabelige artikler inden for sundhedsvidenskabelig forskning. Det gælder blandt andet hjertekirurgien, børne- og urinvejskirurgien og ortopædkirurgien.

»Jeg nyder, når en forskergruppe ringer til mig en søndag aften med et spørgsmål, fordi de er ved at færdiggøre en fondsansøgning. Der findes en masse folk her med initiativ, og det er, fordi vi har rekrutteret folk her, der vil deres arbejde,« siger Jens Christian Djurhuus.

Fordel at være små
I mange år har Skejby Sygehus fået foræret nogle særdeles gode udviklingsmuligheder – også bedre end mange andre, indrømmer Kristjar Skajaa.

»Vi har en fordel i stadig at være relativt små med få, højt specialiserede behandlinger. Jeg kan navnene på alle vores overlæger, og det tror jeg, at der er få cheflæger, som kan sige.«

Han forklarer, at man på Skejby ikke har en stor gruppe af medicinske patienter, som kan være svære at håndtere.

Det er dog ikke helt omkostningsfrit at have så højt specialiserede afdelinger, hvor forskning fylder så meget, fremhæver Kristjar Skajaa.

»Vi putter mange penge i ting på udviklingsstadiet, og det nedsætter uundgåeligt produktiviteten lidt i klinikken. Vi kan ikke klage, for det er godt at have det sådan, men det er et dilemma, for vi ligesom alle andre hospitaler i regionen skal levere 2,7 pct. produktivitetsstigning hvert år,« forklarer han.

På det seneste er der kommet nye udfordringer, som hidtil har været fremmede for et nyt pionersygehus som Skejby. Der er ikke mange, der tror cheflægen, når han siger det, men Skejby Sygehus er blevet gammelt.

»Vi slås med et hospital, der er 20 år gammelt, og det giver en masse vedligeholdelsesproblemer. Specielt de tekniske anlæg er ved at være slidt ned, og det kan være en tung økonomisk byrde at løfte. Vi har svært ved at overbevise myndighederne om det, for det ser jo stadig ret nyt ud,« siger Kristjar Skajaa.

Overgang er svær
Ledelsens store fremtidige udfordring er heller ikke til at overse. Gennem vinduerne kan alle medarbejdere og patienter de næste mange år følge opførelsen af et Det Nye Universitetshospital. Det bliver en kamp op ad bakke i modvind at blive ved med at udvikle det nuværende sygehus, når alle taler om det nye. Det gælder f.eks. billeddiagnostikken, hvor den faglige udvikling risikerer at gå i stå, hvis det ikke lykkes at skaffe nye lokaler til en udvidelse.

Kristjar Skajaa er fast besluttet på, at det skal lykkes. Man kan forvente, at der stadig vil blive bygget til på det nuværende sygehus, men det er ledelsens ansvar, at pengene ikke er spildt om ti år.

Skejby Sygehus har nu i nogle år fået ros for at være dygtige. Det er bl.a. lykkedes, fordi ledelsen og de ansatte har været gode til at fokusere på muligheder i stedet for begrænsninger, forklarer Kristjar Skajaa.

»Man skal passe på med at synge alt for meget med på det kor, at personalet har fået travlt, og at der bliver skåret ned hele tiden. Det er altid svært at blive ved med at leve op til folks høje forventninger. Men så længe gejsten er der hos vores personale, er der gode chancer for at holde Skejby i toppen – og forhåbentligt blive endnu bedre,« siger han.

Der er løbet meget vand gennem Århus Å, siden Kristjar Skajaa ville degradere Skejby til et plejehjem, og i dag er tanken mest af alt komisk. Men hvilken spåmand i slutningen af 1980’erne kunne også have gættet, at en bar mark ved Skejby nu kommer til at huse alle byens hospitaler i Nordens største hospital.

Derfor er Skejby Danmarks bedste hospital

Den overordnede vinder af Danmarks Bedste Hospital findes blandt de bedste hospitaler i tre kategorier: De største, de mellemstore og de mindre hospitaler. Skejby vinder samlet, fordi hospitalet gennemsnitligt når et pointniveau pr. speciale, og som hospital, som hæver sig over vinderne af de øvrige kategorier – Kolding og Vejle.

• Skejby scorer den højeste gennemsnitskarakter for de 16 specialer eller afdelinger, hospitalet bliver bedømt på. Hvis man ser bort fra tand-mund-kæbe-kirurgien, får Skejby første- eller andenpladser inden for alle de behandlingsområder og støttefunktioner, hospitalet har.
• På en række specialer råder Skejby over landets bedste afdelinger: Det gælder for gynækologi, obstetrik, urologi, pædiatri, nefrologi, infektionsmedicin og mikrobiologi. Samtidig er hospitalet bedst til thoraxkirurgi, karkirurgi og blodbank og næstbedst til kardiologi, hvilket har givet det årets pris som Danmarks bedste til hjerte-kar-behandling. I alt bliver det til 10 førstepladser.
• Når Skejby vinder, skyldes det også, at hospitalet kan bryste sig af at være det sted, som flest sundhedsfaglige personer ville foretrække, hvis deres pårørende skulle behandles. Hospitalet scorer gennemsnitligt flest stemmer pr. speciale eller afdeling.
• Rigshospitalet får dog kun marginalt færre stemmer pr. speciale eller afdeling og er inden for mange områder Skejbys største konkurrent. Her skal nævnes, at Rigshospitalet bliver bedømt på over dobbelt så mange specialer og støttefunktioner som Skejby.
• Med i vurderingen indgår også, at Skejby scorer højt på de generelle forhold på hospitalet, såsom hygiejne og patientmedinddragelse og patienttilfredshed. Her er kun Vejle Sygehus og Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder bedre.

Skejby er bedst af alle

Skejbys historie

• Skejby Sygehus blev født efter et større politisk spil om en ny sygehusplan. Planer om at bygge nyt i det sydlige Århus blev skrinlagt, og i stedet blev Skejby Mark valgt som byggegrund. Kort efter indvielsen af Skejby blev de mindre sygehuse i Skanderborg og Ebeltoft lukket.
• Første afdeling af sygehuset blev taget i brug i 1987, hvor hjertebehandlingen blev flyttet til Skejby for at give plads til en udvidelse. Siden er en række afdelinger flyttet fra de øvrige Århus-sygehuse til Skejby.
• Fra begyndelsen har der været planlagt løbende udvidelser. Den seneste planlagte udvidelse stod færdig i 2007, hvor sygehuset indviede nye lokaler til retsmedicinsk institut. Det næste bliver udvidelsen af intensivafdelingen, udflytningen af Respirationscenter Vest fra Århus Sygehus og et nyt stråleterapicenter, som skal drives fra onkologisk afdeling på Århus Sygehus.
• Det nye sygehus blev fra begyndelsen tænkt som en del af Århus Universitetshospital og forskningssamarbejdet med universitetet. I 1992 flyttede de kliniske forskningslaboratorier under klinisk institut til Skejby, og hospitalets første auditorier blev bygget.

Skejby i tal

• Århus Universitetshospital, Skejby indeholder fem samlinger af specialafdelinger, der behandler hver sin gruppe af patienter:
• Infektionsmedicinske patienter, hjerte- og lungepatienter, urinvejskirurgiske og nyremedicinske patienter, karkirurgiske patienter samt børn, fødsler og gynækologiske patienter.
• 3.289 ansatte
• 420 normerede senge, 48 intensivsenge, 48 hotelsenge og 43 dialysepladser
• Nettobudget i 2010 på 2,1 mia. kr.
• Ca. 30.700 indlæggelser årligt og ca. 177.000 ambulante besøg
• – og Det Nye Universitetshospital
• I oktober blev det første spadestik taget til Det Nye Universitetshospital i Skejby, hvor de fire sygehusmatrikler i Århus skal samles. Det Nye Universitetshospital skal opdeles i syv faglige fællesskaber/blokke for at sikre overskueligheden i hospitalet, der bliver Nordens største hospital.
• Budgettet for det nye hospital er på 8,9 mia. kr. inkl. udstyr - regeringens ekspertudvalg har bevilget 6,3 mia. kr. til hospitalet, som ventes at kunne modtage de første patienter i 2015.
• 9.000 ansatte
• 1.000 studerende
• 40-50 pct. af al hospitalsaktivitet i Region Midtjylland
• 100.000 indlæggelser årligt og ca. en million patienter på ambulante besøg
• Det nye byggeri integrerer det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby.
• Der bygges 232.000 nye kvm. hospital, så den samlede hospitalsby fylder ca. 400.000 kvm.

Cheflæge Kristjar Skajaa: Skejby om ti år

»Forhåbentligt får vi bragt medarbejdernes utrolige engagement i arbejdet med videre som en kerneværdi for det nye hospital. Udfordringen bliver at få skabt et brand for Det Nye Universitetshospital – som det er lykkedes med det nuværende sygehus. Jeg håber og tror, at vi stadig er blandt de fremmeste hospitaler i Danmark, men vi skal også kunne hævde os internationalt. Der er ikke noget ved at være kendt, hvis behandlingen og den faglige kvalitet ikke er i top, så det skal den være. Men vi skal også være kendt som organisation, der samarbejder med de bedste i verden.«

Rivalerne: Riget bider fra sig

Skejby er en flot vinder af hospitalernes elitedivision. Men aldrig før har konkurrencen været så hård. Rigshospitalet er for alvor begyndt at bide fra sig.

Med 16 førstepladser og 17 andenpladser er Rigshospitalet da også den absolutte topscorer, hvis man alene ser på antallet af topplacerede afdelinger. På det punkt opnår Skejby bare ti førstepladser. Til gengæld opnår Skejby relativt set flest topplaceringer, fordi Rigshospitalet har så mange specialer på hylderne, og derfor bliver Skejbys gennemsnitsscore højere end Rigshospitalets. (Og derfor vinder Skejby også Danmarks Bedste Hospital)

Det markante ryk skyldes især, at Rigshospitalet vinder flere af de nye specialer i Danmarks Bedste Hospital. Men det glæder nok hospitalet på Blegdamsvej i København allermest, at Rigshospitalet har snuppet førstepladsen i et af de helt store specialer, organkirurgi, fra Århus Sygehus. I år er gastroenterologi inkluderet i organkirurgien, og derfor snupper Rigshospitalet også dette speciale foran Odense.

Efter de mange sejre maver ’Rigets’ tropper anført af lægelig direktør Jannik Hilsted, sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen og den nye adm. direktør Torben Stentoft sig akkurat forbi Århus Sygehus, der fik flest topplaceringer af alle i 2008.

Denne gang opnår århusianerne ganske vist det samme antal førstepladser som Rigshospitalet, nemlig 16, men københavnerne vinder mange flere sekundære placeringer. Men Danmarks Bedste Hospital ser som bekendt på hele sygehuset, og her indgår gennemsnitscoren.