Danske forskere fra Copenhagen Trial Unit har fået publiceret den hidtil største meta-analyse af intensiv glykæmisk kontrol vs. konventionel glykæmisk kontrol af patienter med type 2-diabetes.
Det er det prestigiøse tidsskrift British Medical Journal, der har trykt studiet, som er lavet af en forskergruppe med ph.d.-studerende Bianca Hemmingsen i spidsen.
Forskergruppen har tre væsentlige konklusioner, der drejer sig om dødelighed, blodpropper og øjenkomplikationer samt hypoglykæmi.
»Vi finder ingen effekt på dødelighed ved intensiv glykæmisk behandling i forhold til konventionel glykæmisk behandling. Det er i modsætning til eksempelvis det store ACCORD-studie, som blev delvist stoppet i 2008, da man fandt en overdødelighed ved intensiv glykæmisk kontrol,« fortæller Bianca Hemmingsen, og fortsætter:
»Det er nok det, de fleste patienter finder vigtigst.«
Hun fortæller videre, at resultaterne desuden tyder på, at forekomsten af blodpropper i hjertet og øjenkomplikationer forbedres ved intensiv glykæmisk behandling.
»Men de konklusioner er usikre på grund af utilstrækkelige data, det viste den sekventielle analyse, vi lavede efterfølgende,« siger Bianca Hemmingsen.
Mere hypoglykæmi ved intensiv kontrol
Den klareste konklusion i studiet handler om hypoglykæmi. Studiet viser med al tydelighed, at risikoen for at få lavt blodsukker, som patienten ikke selv kan håndtere, bliver betydeligt større, hvis en diabetespatient behandles med intensiv glykæmisk kontrol.
Studiet er lavet som et Cochrane-review, og er også tidligere publiceret som sådan. Den omfattende peer-review proces i den forbindelse har medført, at selvom Bianca Hemmingsen og kollegerne var de første, der begyndte på en meta-analyse om intensiv versus konventionel glykæmisk kontrol, blev de overhalet indenom af andre forskergrupper.
Konklusionerne fra tidligere meta-analyser ligner dem, Bianca Hemmingsen og kollegerne finder. At studiet alligevel har fundet vej til British Medical Journal kan formentlig forklares med, at danskerne har flere studier med i deres meta-analyse, har set på flere typer af komplikationer, bl.a. øje- og nyrekomplikationer, og fordi de har dobbelttjekket deres resultater gennem en sekventiel analyse. Det forklarer Bianca Hemmingsen.
Men selvom studiet er vurderet godt nok til publikation i British Medical Journal, er der alligevel nogle usikkerheder, som må fremhæves.
Forskellige metoder øger usikkerhed
»Det er forskelligt for de inkluderede studier, hvad de definerer som konventionel og intensiv blodsukkerbehandling. En HbA1c-værdi på under 7 %, som anbefales af amerikanske guidelines, kan både klassificeres som konventionel og intensiv i forskellige studier. På samme måde er det problematisk, at flere studier ikke bruger de samme antidiabetika i hver interventionsarm,« forklarer Bianca Hemmingsen.
Hun og kollegerne har forsøgt at kompensere for de forskellige værdier og antidiabetika ved at dobbelttjekke studiernes kvalitet på andre måder, f.eks. ved at se på deres design og varighed.
Bianca Hemmingsen og kollegerne understreger på baggrund af analysen, at det er værd at være opmærksom på, om den enkelte patient får noget ud af intensiv glykæmisk kontrol.
Hypotesen for mange større kliniske forsøg har været, at jo lavere blodsukker, jo færre komplikationer, men det kan ikke bekræftes af analysen.
»Når du behandler til intensiv glykæmisk kontrol, så kræver det rigtig mange ressourcer fra både samfund og patient. Man må overveje, om det er prisen værd at udsætte patienten for de ekstra strabadser og en øget risiko for hypoglykæmi, når man ikke kan påvise færre komplikationer ved behandlingen,« uddyber Bianca Hemmingsen.