Det redegør danske forskere for i et studie i tidsskriftet British Medical Journal.

På trods af, at kombinationsbehandlingen forbedrer blodsukkerkontrol, øger vægttab og mindsker behovet for insulin, så er der stadig usikkerhed omkring langtidspåvirkninger.

Forskerne undersøgte 2.217 personer på 18 år og derover med type 2-diabetes og fokuserede på risiko for dødsfald og alvorlige komplikationer fremfor surrogatmarkører som blodsukker og vægt.

Ifølge 20 studier blev blodsukkerniveauet som forventet mindsket, når insulin og metformin blev taget sammen. Desuden sænkede kombinationen af insulin og metformin vægt og BMI med gennemsnitlig 1,6 kg. Men forskerne fandt samtidig sparsomme og utilstrækkelige informationer om vigtige patientforhold som totalt antal dødsfald og dødsfald fra hjertesygdomme.

Forskerne understreger, at der er behov for flere studier, der undersøger bivirkninger og effekter af langtidsbrugen af metformin og insulin, da der er tegn på at kombinationen øger risikoen for alvorlig tilfælde af lavt blodsukker.