Diagnostik af hud- og neglesvamp er nødvendig

En kvinde skulle giftes og gik til sin læge og klagede over sine grimme tånegle.

Lægen fortalte hende, at neglene skulle diagnosticeres og at det ville tage to-fire uger. Så længe ville kvinden ikke vente, så hun fik overtalt lægen til at udskrive tabletter.

Kvinden fik pæne negle til sit bryllup, men hørte efterfølgende om en patient, der havde fået erstatning, fordi lægen behandlede uden indikation. Det endte ikke med, at kvinden fik erstatning, men kvindens læge fik en næse for at have behandlet hende uden en diagnose.

Ovenstående historie er et eksempel på, at diagnostik af hud- og neglesvamp er nødvendig, fortæller overlæge Maiken Cavling Arendrup, Statens Serum Institut. Ikke kun, fordi det kan skaffe praktiserende læger en sag på halsen, men fordi hud- og neglelidelser kan ligne alt muligt, det ikke er.

Derudover kan medicinen, man behandler lidelserne med, have alvorlige bivirkninger.

Maiken Cavling Arendrup anbefaler, at praktiserende læger tester med PCR (polymerase chain reaction). Med PCR får man ram på 17 pct. flere med neglesvamp end ved mikroskopi og dyrkning. PCR har endvidere den fordel, at der er tre dages ventetid på resultat frem for flere uger som ved mikroskopi.

Antallet af negleprøver er steget med ca. 19 pct. fra 1993 til 2003, mens hudprøver ikke er øget. Mange patienter behandler sig selv, så længe lidelserne kun ses på huden. Der har således været en enorm stigning i håndkøbsmedicin.