Dom nærmer sig i Rigets injuriesag mod DR

Selvom det snart er halvandet år siden, at Danmarks Radios dokumentar ”Når lægen ved bedst” rullede over skærmen, har det efterfølgende spektakel langt fra mistet momentum.

Det beviste hovedproceduren i den injurieretssag, Rigshospitalet har anlagt mod statsradiofonien.

Lægelig chef Jannik Hilsted og overlæge Jens Benn Sørensen var til stede som sagsøgere, sammen med et større apparat af Region Hovedstaden-administratorer og advokatfuldmægtige. DR’s delegation var en duo af dokumentarchef Steen Jensen og tilrettelægger Mette Frisk.

Riget klandrer DR for at manipulere i ond tro. DR angriber Riget for at misinformere og give en virkningsløs behandling.

Tillid er det, de begge har på spil.

»Det er vigtigt og i orden, at kræftbehandlingen på Riget, såvel som på andre hospitaler, bliver belyst og kulegravet. Men mindst lige så vigtigt er det at bevare patienternes tillid til den rigtige behandling og lægerne,« summerede Rigets advokat Michael Havemann op, da han oplæste anklageskriftet mod DR.

Anklageskriftet leverer, trods det formelle, høflige kancellisprog, en sønderlemmende kritik af den journalistiske integritet hos tilrettelægger Mette Frisk og hendes overordnede.

»DR baserer sine påstande om Alimta som eneste godkendte medicin på noget bras af en fase III-undersøgelse, der ikke sammenligner kombinationsmedicin med kombinationsmedicin. Det svarer til at sammenligne Alimta med Kodimagnyl. Flere eksperter har forsøgt at forklare Mette Frisk sammenhængen, men er blevet klippet ud af programmet, fordi de ikke passede ind i den historie, Mette Frisk havde besluttet sig for at fortælle. Man kunne simpelthen ikke trænge igennem. Hun ville partout levere en tilsvining af Jens Benn Sørensen,« tordnede advokaten, og refererede til firsernes Pedal-Ove-sag.

Her blev to journalister dømt for injurier, da en navngiven betjent blev mistænkeliggjort i den dokumentarfilm, der i øvrigt medvirkede til Pedal-Oves løsladelse.

»Filmen var et fantastisk stykke journalistisk håndværk, men sagen viser, at man – selv ikke ved nok så god research – kan fremsætte beskyldninger mod navngivne personer,« konkluderede Michael Havemann.

Riget har givet sig
Forsvarer for DR, Peter Lambert, fyrede tilbage ved at fastholde, at Alimta er den eneste forsøgsmedicin, Lægemiddelstyrelsen har godkendt, og at patienterne ikke fik det at vide.

Han tilføjede, at udlandet bruger netop Alimta og citerede de selvsamme mails fra de tyske forskere Gatzemeier og Stahel, som Rigshospitalet tidligere har fremlagt som alibi.

»Rigshospitalet burde have givet patienterne valget mellem Vinorelbine og Alimta, når effekten af Alimta var veldokumenteret. Min kollega har ikke grundlag for at antage, at eksperterne blev fejlciteret i dokumentarfilmen. DR har orienteret dem om anvendelsen af deres udtalelser og den har de accepteret,« sagde Peter Lambert.

Han lagde vægt på, at Rigshospitalet efter dokumentaren har ændret procedure og nu tilbyder Alimta til lungehindekræftpatienter, der ønsker det.

»Rigshospitalet har fulgt de kritikker, programmet er kommet med og det er derfor overladt til sagsøgte at gætte, hvori det injurierende består. Hvordan skal man vinde et injuriesøgsmål, hvis man efterkommer kritikken,« spurgte forsvarsadvokaten retorisk, og svarede igen på Pedal-Ove-argumentet med det synspunkt, at offentlige personer må finde sig i kritiske spørgsmål og journalistisk undersøgelse.

1600 arbejdstimer
Det var juridisk nærkamp på snævert område i Københavns Byret, hvor mange argumenter blev brugt med omvendte fortegn af begge sider, som forsøgte de demonstrativt at bevise sagens kompleksitet.

Peter Lambert brugte menneskerettighedsdomstolens retspraksis til at fremhæve journalisters omfattende ytringsfrihed. Rigets advokat brugte den til at pointere beskyttelsen af enkeltpersoner.

Den stilhed, Mette Frisk mødte fra Jens Benn Sørensen, og som fik hende til at jagte ham på Rigets p-plads, udlægger DR som ansvarsforflygtigelse og magtarrogance. Riget illustrerer DR’s kynisme overfor en læge, der havde opgivet at tale rationelt med en »følelsesmæssigt fikseret« journalist.

Det kom frem, at Rigshospitalet havde brugt 1600 arbejdstimer på at kopiere aktindsigter og servicere journalisterne i researchfasen. DR hæftede sig ved, at Riget har modarbejdet lovpligtig aktindsigt.

Patientens advokat
Advokaterne sluttede den tætte duel med replik og duplik foran den hastigt noterende dommer.

»DR har ved at udelade vigtige oplysninger gjort sig skyldig i logiske fejlslutninger og frataget seerne mulighed for selv at træffe konklusioner,« sagde Michael Havemann.

»Bagefter soler DR sig i den kendsgerning, at Riget nu tilbyder Alimta-behandling. Men det er en selvopfyldende profeti. For lægerne vil gerne give patienterne det, de kræver for at være trygge i de sidste måneder. I virkeligheden var det patienternes ønske.«

Peter Lambert og DR havde det sidste ord.

»Det er vigtigt at forstå, at DR’s udsendelse ikke er videnskabelig. Almindelige mennesker skal også forstå den. Programmet rejser en berettiget kritik. Når Lægemiddelstyrelsen godkender Alimta, hvorfor bruger man det så ikke, uagtet at der foregår en videnskabelig diskussion? Lægen bør være patientens advokat, det er dét, sagen handler om,« sluttede han.

Så hvem har retten på sin side? Det finder vi ud af om seks uger, på 9. april. Om dommen vil føre enighed med sig, er straks mere tvivlsomt.

Relateret debat

• Se dokumentaren 'Når lægen ved bedst'