DR-journalist afviser at kræftdokumentar er injurierende

»Min hovedpræmis er, at der er et præparat, Alimta, der er bedre dokumenteret end et andet. Man ved simpelthen mere om stoffet. Min pointe er, at fordi det er bedre dokumenteret, så burde det have været nævnt over for patienterne,« sagde Mette Frisk tirsdag eftermiddag med trodsig stemme i Byretten i København

»Vinorelbine har ikke gennemgået et fase III forsøg, og jeg mener derfor, det er rimeligt at sige, at det ikke er dokumenteret på lungehindekræft,« fortsatte hun.

Dermed var der ikke nogen anger at spore fra journalisten og tilrettelæggeren bag programmet »Når lægen ved bedst«, som blev sendt d. 24. september 2008.

Hun sad i vidnestolen, fordi som Rigshospitalet i kølvandet på dokumentarprogrammet har anlagt sag mod hende og Danmarks Radios generaldirektør Kenneth Plummer for injurier.

Plummer blev væk
Stemningen i retssalen var trodsig, men bar ellers ikke præg af, at det var to af landets største institutioner, som mødtes til tvekamp i retten.

Kenneth Plummer glimrede ved sit fravær, og fra DR var kun Mette Frisk og Steen Jensen, programchef for DR-dokumentar til stede.

Mette Frisk måtte flere gange i løbet af retssagen – og til den kvindelige dommers udtalte irritation – forlade lokalet for at amme sin tre måneder gamle baby, som blev passet udenfor.

Rigshospitalet var mødt en anelse mere talstærkt op, og lægelig direktør, Jannik Hilsted samt overlæge Jens Benn Sørensen, var til stede begge dage.

Retssag eneste mulighed for oprejsning
I vidnestolen fortalte Jannik Hilsted, at han og Rigshospitalet ikke havde set anden udvej, end at gå i retten, for at få oprejsning oven på den skade, som DR-dokumentaren ifølge ham har forvoldt.

»Vi valgte at sagsøge DR, fordi der er skabt mistillid til vores institution. Dødssyge patienter har været desperate, og pårørende til afdøde patienter er blevet dybt bekymrede efter udsendelsen,« sagde han.

Det er dog ikke alene patienterne, udsendelsen er gået ud over, understregede han. Udsendelsen også haft personlige konsekvenser for flere af de ansatte på Rigshospitalet.

Jannik Hilsted fortalte, at han personligt har modtaget mellem 50-100 hademails i kølvandet på udsendelsen.

Overlæge Jens Benn Sørensen har, ud over hademails, modtaget tre telefonopkald med dødstrusler på sin bopæl, hvor han bor med sin kone og to små børn.

Riget: Alimta ikke bedre end Vinorelbine
Rigshospitalet mener, at DRs grundlæggende præmis for dokumentaren er, at der er en kræftmedicin, Alimta, som er bedre end den kræftmedicin, Vinorelbine, som Rigshospitalet tilbød sine patienter. En præmis, som Rigshospitalet ikke mener, at der er klinisk dokumentation for.

I retten gjorde Jannik Hilsted meget ud af at fortælle, at læger opererer med to slags dokumentation.

»Der er myndighedernes dokumentation og så er der den kliniske dokumentation. Læger interesserer sig hovedsageligt for den kliniske dokumentation,« sagde Jannik Hilsted.

Undervejs blev en lang række videnskabelige artikler såvel som avisartikler fra Dagens Medicin læst op for at støtte Rigshospitalets påstand om at Vinorelbine er lige så effektiv en medicin som Alimta, samt at DR bevidst fordrejede sandheden.

Ifølge Rigshospitalet består det injurierende i dokumentaren, i det følgende:

• At udsendelsen postulerer, at Rigshospitalet har givet underlødig behandling til ekstremt syge patienter med lungehindekræft, og at det er sket mod bedre viden.

• At udsendelsen postulerer, at det er sket på baggrund af ledende overlæge Jens Benn Sørensens personlige interesser og en uhellig alliance med lægemiddelindustrien.

Injurier »implicit i programmet«.
Det kan dog blive svært for Rigshospitalet af bevise.

Forsvarer for Danmarks Radio, Peter Lambert, spurgte undervejs både Jannik Hilsted og Jens Benn Sørensen, hvor præcis det injurierende bestod.

Fra begge lød svaret i vidnestolen, at det »lå implicit i programmet«. Jannik Hilsted mente dog at »man skal være ualmindelig tykhovedet, hvis man synes programmet prøver at sige, at der er tale om to lige gode behandlinger.«

For at konkretisere, hvor i det injurierende består, valgte anklager Michael Christiani Havemann at slå ned på en række vendinger, som bliver benyttet i programmet. Vendingerne kan, mener Rigshospitalet, nemt misforstås af de mennesker, som ikke kender fagterminologien i lægekredse.

De vendinger som særligt blev fremhævet, var vendinger som »forsøgsmedicin«, »personlig forskningskonto« og »den eneste medicin godkendt til diagnosen«.

Riget: Lægfolk misforstår
I lægelige forskningskredse bliver al medicin, der indgår i et protokolleret forsøg, betegnet som forsøgsmedicin – det er altså ikke det samme som eksperimentel medicin, og den skelnen mente anklager Michael Christiani Havemann ikke, at lægfolk kunne forstå.

Både Mette Frisk og Steen Jensen mente dog, at brugen af betegnelsen var berettiget, og de henviste til, at betegnelsen »forsøgsmedicin« kom fra Rigshospitalets egne journaler.

Det samme gjorde sig gældende, da Michael Christiani Havemann kritiserede brugen af ordet »personlig forskningskonti«, om de midler, som en bestemt forsker kan råde over.

Advokaten fremdrog, at når ordet bruges i dokumentaren, så fremstår det for seeren som om, at pengene er til lægens personlige disposition. Realiteterne er, at lægen udelukkende kan bruge kontoen i forskningsøjemed til at betale medarbejdere og klinisk udstyr.

Afhøringen af vidneudsagnene forløb over længere tid, end Byretten havde afsat tid til, og anklager og forsvarsadvokat nåede ikke de afsluttende procedurer tirsdag. Retten mødes derfor igen i slutningen af februar, og først herefter kan dommeren beslutte, om Rigshospitalet skal have medhold i deres anklage.

• Læs alle Dagens Medicins artikler om DR-dokumentaren

Se dokumentar

• Se dokumentaren 'Når lægen ved bedst'