Duksedrengene fra Vejle

Den faglige kvalitet er helt i top, når det gælder specialer som bl.a. neurologi, plastikkirurgi, lungemedicin og behandling af brystkræft, men sygehuset er også populært blandt læger, sygeplejersker og læsere, der har stemt på dem i Dagens Medicins konkurrence om Danmarks Bedste Sygehus.

Ni førstepladser på kliniske data fra specialeafdelingerne render Vejle Sygehus med, men får derudover yderligere 12 førstepladser målt på stemmetal inden for en bred vifte af sygehusets støttefunktioner. Igen i år er radiologien helt i front som det område, der får flest stemmer fra brugerne.

»Hvis du vil have ting hurtigt igennem, så er det bare Vejle. Det har meget at gøre med den velvillighed, der er. De forstår vores udfordringer i almen praksis og kigger på, hvordan de f.eks. kan levere hurtig diagnostik. De sætter sig i vores stol og sørger for, at der kommer en struktur, vi kan bruge,« siger praktiserende læge Kristina de Leon, som er med i en kompagniskabspraksis i Fredericia.

Hun fremhæver, at det ikke alene er inden for kræftområdet, at Vejle Sygehus leverer kvalitet. Det samme er tilfældet for patienter med galdesten, som kan komme ind til ultralydsundersøgelse samme dag, eller for patienter, som har brug for en hurtig røntgen i knogleambulatoriet.

»Vi mærker en klar holdning til, at der skal være kvalitet i hele forløbet. Patienterne skal kunne komme til samme dag og skal afsluttes med et svar til almen praksis inden for 24 timer. En ydelse er ikke afsluttet, før den praktiserende læge har fået svar,« siger Kristina de Leon.

Godt omdømme helt ud i yderkanten
Anerkendelsen af Vejle når helt ud i regionens yderkant, selv om nytteværdien af sygehusets hurtige diagnostik falder i takt med afstanden på motorvejen.

»Jeg har indtryk af, at de har en sober ledelse, men de er også gode til at profilere sig selv. Det siger måske også lidt om, hvordan jeg ser på de kvalitetsudtalelser, der kommer. Nogle sygehuse er i perioder i vælten og andre er ikke, men ingen tvivl om, at de gør det godt i Vejle,« siger praktiserende læge Lars Bønløkke i Gråsten.

Han peger dog på, at han opnår stort set den samme kvalitet for sine patienter ved at henvise dem til Sygehus Sønderjylland.

»Vi har også hurtig dia¬gnostik. Når det gælder pakkeforløb, kører det helt efter bogen, men også røntgen af brystkasse og lunger bliver foretaget og afsluttet med svar til mig inden for et døgn. Hvis jeg har snakket med patienterne inden kl. 14, har jeg svar næste dag i klinikken kl. 11,« siger Lars Bønløkke.

Kvalitetsniveauet på Vejle Sygehus er med andre ord både dokumenteret og bredt anerkendt. Cheflæge Paul Bartels, der er leder af kvalitetsarbejdet i Det Nationale Indikatorprojekt, NIP, står ikke tilbage for at udnævne Vejle til nip-duksedrenge.

»Vejle er i særklasse, når man ser på de objektive målinger, der foreligger på kvalitetsområdet. Jeg kender dem især fra lungekræftområdet, hvor de som de første i landet formåede at skabe et tværspeciale-klinisk team, som er rettet mod konkrete opgaver – også kaldet pakkeløsninger, som vi kender dem fra hele kræftområdet i dag. Deres succes er baseret på to afgørende kvaliteter: at de er i stand til at få specialerne til arbejde sammen i teams, og at de både i topledelsen og i den kliniske ledelse siden 1990'erne har haft stærkt fokus på målbar kvalitet,« siger Paul Bartels.

Han betegner ledelsesstilen på Vejle Sygehus som datadreven ledelse i den forstand, at ledelsen, af sygehuset og af de enkelte afdelinger, så på resultaterne af kvalitetsarbejdet og prioriterede og disponerede efter de tal, der kom ud.

»De hentede inspiration og mening fra registreringerne i stedet for bare at lade dem ligge som dokumentation. F.eks. er det stærkeste eksempel, at de har nedbragt ventetiden på udredning og diagnose inden for lungekræft på baggrund af kvalitetstal. Men der er tilsvarende eksempler, når det gælder deres apopleksibehandling, hvor de også har brugt kvalitetstal til at strømline behandlingen,« siger Paul Bartels.

Svar inden for tre timer
Selv om folkene i Vejle har opbygget en vis rutine i at fortælle om succeserne, så sover de ikke på den. Overradiograf Jørgen Vamosi på Vejles mest populære afdeling, radiologisk afdeling, glæder sig over, at det kun er en uge siden, at afdelingen fik den seneste gave i form af en ultralydsscanner fra Kræftens Bekæmpelse. Apparaturet skal bruges til et projekt med at diagnosticere såkaldte spøgelsespatienter, som de praktiserende læger og speciallæger har undersøgt, men som de ikke er sikre på fejler noget. Tilgangen til patienterne er som alt andet på Vejle Sygehus baseret på en servicenorm om, at patienterne får svar samme dag, eller at de bliver henvist til supplerende magnetskanning eller ct-skanning eller indkaldt til opfølgende udredning.

Radiologisk afdeling har et mantra om, at patienterne kan få et svar senest tre timer efter, at undersøgelserne er udført, hvilket bl.a. er muligt, fordi radiologisk afdeling har uddannet beskrivende radiografer til at beskrive knogleundersøgelser, og som bruger ultralyd til at beskrive fund i maveregionen.

Servicemålene stiller også krav til lægerne, som tilrettelægger deres arbejde med nogle sene vagter på skemaet. Normalt slutter deres arbejdsdag klokken 15, men de sætter én vagt på til at slutte klokken 18, så det er muligt at få afsluttet og beskrevet samtlige undersøgelser samme dag.

Cheflæge Johannes Gaub siger selvsikkert som tidligere udenrigsminster Uffe Ellemann-Jensen, at med tre års kåringer som landets bedste i kategorien de næststørste sygehuse må hattricket berettige til en samlet førsteplads. »Den er hjemme,« vurderer han.

»Jeg bliver helt varm om hjertet. Jeg kommer lige fra et møde med konsulentfirmaet Deloitte, som har spurgt, hvad er det for mekanismer, der fungerer på Vejle. Svaret er, at der er en særlig kultur både på Vejle Sygehus og i hele Sygehus Lillebælt, der handler om, at man ikke lader sig nøje med det middelmådige. Hvis man har servicemål, så opfylder man det 100 pct. og stiller sig ikke tilfreds med at komme i hus med 60-70 pct.,« siger Johannes Gaub.

Han mener, det handler om at udføre kvalitetsarbejde hele vejen rundt.

»Vi scorer højt både i patienttilfredshed, medarbejdertilfredshed og i de faglige kerneydelser. Vi har stort fokus på at fastholde kvaliteten, men nu hvor vi efter fusionen er Danmarks femtestørste hospital, er vi nødt til at slippe koncentrationen omkring det, der går godt, og give opmærksomhed til det, der går knap så godt. For selvfølgelig er der steder, hvor den positive spiral er brudt, og hvor vi gerne vil have den i gang igen,« siger Johannes Gaub.

Han vil ikke gå i detaljer med, hvilke områder eller afdelinger der hænger med kvaliteten, men at dømme efter kvalitetstallene, så kan det ud fra en Vejle-norm være utilfredsstillende, at afdelinger som karkirurgi og urologi kommer ud på en henholdsvis femte og niendeplads.

Kraftig markedsføring af sygehusene
Medarbejdernes og ledelsens vedholdende engagementet i kvalitetsarbejdet er unikt, mener Paul Bartels.

»Det ekstraordinære ved Vejle er, at de i årevis har formået at holde samme linje, når det gælder kvalitet. Det har gjort, at de har kunnet tage alle modebevægelser ind i Vejle-sygehusmodellen. De har f.eks. taget indikatormål med, akkreditering og effektivitetsmål, og de har gjort det med et konstant fokus på de opgaver, der skal løses i patientbehandlingen og måske knap så meget på, hvordan de enkelte værktøjer fungerer,« siger Paul Bartels.

Han mener dog også, at Vejle-folkene gennem tiden har holdt et højt niveau, når det gælder markedsføringen af sygehusets kvaliteter.

»Man kan finde mange sygehusafdelinger, der er gode i en periode på et par år, og så falder niveauet. Vejle har fastholdt deres position i 20 år ved at køre stabilt og ved at prioritere at fortælle omverdenen om resultaterne. Deres kvalitetsbrand har bidt sig fast. Der er et element af markedsføring i deres fremfærd, og når et sygehus gør det så vedholdende, så forpligter de også sig selv til at gøre noget ved det. De har gjort det meget synligt, at de arbejder engageret med kvalitet, og det har gennem tiden medført, at de også har kunnet rekruttere fagfolk, som bliver motiveret af at arbejde efter de samme mål,« siger Paul Bartels.

Tiderne skifter, og Vejle Sygehus er i dag et brand i hastig forvandling. Adm. sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt, Niels Nørgaard Pedersen, kalder det for en udfordring at skabe sammenholdskraft i en sygehusstruktur med fem matrikler og skabe en ens virksomhedskultur på sygehusene i Middelfart, Give, Fredericia, Vejle og Kolding.

De seneste år har ledelsen demonstreret sammenhold ved at møde op fire mand høj til vigtige møder på de enkelte afdelinger eller sygehuse for at få en fælles forståelse af problemer og udfordringer, men i dag er ansvarsområderne delt op mellem de fire chefer. I hverdagen møder ledelsen dog stadig samlet op på skiftesvis en af de to matrikler i Vejle og Kolding i en mild europaparlamentsordning uden flyttekasser, fordi den administrative stab er stationær på de to sygehuse, og fordi videokonferencer og teknologi gør det muligt. Mandag-tirsdag er ledelsen i Vejle og onsdag-torsdag i Kolding, og det er en udfordring at håndtere, siger administrationschef Kenneth Seerup fra Sygehus Lillebælt.

Vi har mistet en del nærhed
»Min administration er splittet op i to halvdele på de to matrikler, og vi har mistet en del af den nærhed til folk og klinikere, som vi tidligere har haft. Det komplicerer arbejdsgangene og gør, at vi som administration og kommunikationsenhed må flytte os mere for at være hos vores kunder. Men vi kæmper også en del med, at vi stadig er sygehuse med hver vores brands, og at folk ofte tror, at Sygehus Lillebælt er et nyt, lille sygehus i trekantsområdet. Vi har eksisteret i snart tre år, men fru Hansen på 80 forstår ikke, hvor hun skal køre hen for at komme til Sygehus Lillebælt. Det giver en krølle og lidt kolorit på tingene, men vi forsøger at fokusere på det gode ved de små matrikler og besparelserne i en fælles administration,« siger Kenneth Seerup.

Han ser de fem sygehuses fremtid som en rejse mod en ny identitet, der inkorporerer de gamle matrikler i sig med navne som f.eks. Sygehus Lillebælt, Vejle osv. En dobbelthed i brandet, som bl.a. er nødvendig, fordi alle undersøgelser og registreringer for de fem sygehuse stadig opgøres efter de gamle matrikelnavne.

Vejle Sygehus er på vej ind i en fremtid som specialsygehus i et samarbejde med Kolding Sygehus som akuthospital og Middelfart som rygcenter for hele Region Syddanmark, og endelig som vicevært for de Vestdanske Friklinikker.

De kommende år bliver udfordringen at sikre en god, faglig udvikling på sygehusene i Fredericia og Give, indtil de i 2016 forventes at flytte ind på det nye akutsygehus i Kolding. Det er hårdt arbejde at fastholde Vejle-ånden i en sygehusstruktur på fem matrikler, konstaterer Johannes Gaub.

»Der er rigtig mange opgaver, og jeg har ikke helt forladt det synspunkt, at så store sygehusenheder som Sygehus Lillebælt bør man ikke skabe. Der er 80 personer i vores afdelingsledergruppe, og de refererer til en gruppe på fire i topledelsen, og det ved alle ikke kan lade sig gøre. Det er det rene, glade vanvid, men vi forsøger at indrette os, så vi kan leve med det,« siger Johannes Gaub.

Derfor er Vejle det bedste mellemstore hospital

• Med markant flere point pr. speciale end udfordrerne vinder Vejle Sygehus kategorien mellemstore hospitaler. Scoren er så høj, at Vejle Sygehus, ud over at vinde førstepladsen i sin egen kategori, også distancerer flere af de store hospitaler som Aalborg, Hillerød, Hospitalsenheden Vest og Herlev i kategorien store hospitaler. Målt på point til de enkelte behandlinger og på kvalitetsniveauet i hospitalets støttefunktioner er Vejle Sygehus Danmarks femte bedste hospital.
• Vejle Sygehus har i år 9 førstepladser i kategorien af mellemstore hospitaler inden for specialer som – ortopædkirurgi, organkirurgi, øre-næse-hals, øjensygdom, neurologi, plastikkirurgi, brystkræft, lungekræft og karkirurgi. Blandt læger, sygeplejersker og læsere af Dagens Medicin har Vejle Sygehus et usædvanligt godt omdømme og får hele 12 førstepladser i sin kategori for støttefunktioner som anæstesi, intensiv, biokemi. klinisk fysiologi, klinisk genetik, blodbank, mikrobiologi, patologi, radiologi, plastikkirurgi, leukæmi, arbejdsskade og hæmatologi.
• Samtidigt får Vejle Sygehus, som et af få sygehuse, fire ud af fem stjerner på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sundhedskvalitet.dk og scorer specielt højt på patienttilfredshed, hygiejne og tryghed ved udskrivelse. Det er et af landets mest produktive sygehuse.

Vejle Sygehus om ti år

• Kolding Sygehus er blevet valgt til akutsygehus, mens Vejle Sygehus bliver specialsygehus på kræftområdet. I den fremtidige struktur er der ikke plads til et Vejle Sygehus med højt specialiserede behandlinger.
• Behovet for sygehuse med fokus på brede diagnoser som diabetes, kol og kræft stiger, og den nye strategi for Vejle Sygehus er derfor at satse på folkesygdommene og individualiseret kræftbehandling i verdensklasse.
• Vejle Sygehus skal være indpisker i udviklingen af et bedre samarbejde med primærsektoren og i implementeringen af kronikermodellen.

Vejle Sygehus i tal

Vejle er et af de i alt fem sygehuse i Sygehus Lillebælt, som desuden består af sygehusene i Middelfart, Kolding, Fredericia og Give. Sygehus Lillebælt er drevet af en direktion med fire personer: adm.dir. Niels Nørgaard Pedersen, de to lægelige direktører Johannes Gaub og Hans Christian Thyregod og sygeplejerskedirektør Helle Adolfsen.

• Antal medarbejdere: ca. 2.000
• Produktion i 2008: 1,324 mia. kr.
• Aktivitet i 2008: 20.632 indlagte patienter, 202,173 ambulante patienter
• Skadestuebesøg: 21,351 patienter
• Produktivitet i 2008: 114 (landsgennemsnit sat til 100)

Vejle Sygehus' historie

• I 1974 stod en ny tietagers sengebygning færdig, og sygehuset fik samtidig en ny skadestue, et ambulatorium og røntgenterapi, mens øre-næse-hals-afdelingen blev overført fra Sct. Maria Hospital.
• Dermed kunne byen konstatere, at den havde fået et helt nyt sygehus med plads til ca. 600 patienter.
• Øjenafdelingen var landets første til at ændre specialet fra overvejende medicinsk til kirurgisk og blev det første af flere eksempler på, at et provinssygehus i Vejle også kunne konkurrere med universitetshospitalerne.
• I 1988 begyndte den hidtil mest gennemgribende ombygning af sygehuset, og de institutionsprægede bygninger blev erstattet af de lyse facader, som man ser i dag.
• Vejle Sygehus blev fra 2009 en del af Sygehus Lillebælt, som også omfatter sygehusene i Fredericia, Give, Kolding og Middelfart

Rivalerne: Københavnerne rykker.

Er totalt enerådig i feltet af mellemstore hospitaler. 22 af 36 specialer vindes af fjordbyen. På en række specialer er Vejle ligefrem lige så dygtigt eller dygtigere end de langt større hospitaler, og på et enkelt er Vejle landets bedste (øre-næse-hals).

Det er svært – eller ligefrem umuligt – for kollegaerne i denne kategori at følge med. Men fire af de københavnske hospitaler har ikke desto mindre optaget forfølgelsen af den jyske kollega, og det er faktisk nyt, at forfølgerne er fra København.

Sidste år blev Vejle udfordret af Viborg, denne gang er det Bispebjerg med det besværlige patientopland, der kommer ind på andenpladsen med sine kernekompetencer (dermatologi/venerologi og geriatri). Den flotte placering skyldes ikke mindst Bispebjergs høje behandlingskarakterer, faktisk landets fjerdehøjeste, og det er altså imponerende. Derimod får Bispebjerg ikke så mange stemmer fra kollegaerne, og selve hospitalet er heller ikke en stemmesluger.

Glostrup kommer ind på tredjepladsen i dette felt. Kernekompetencerne er neurokirurgi, gyn/obs og tand-mund-kæbe. Glostrup ligger bedre end Bispebjerg på de basale hospitalsydelser, de fysiske rammer, patienttilfredshed m.v., og Glostrup får også flere point på afstemningen.

Gentofte på fjerdepladsen får også høje karakterer på den egentlige behandling, den syvende højeste score. Her er kernekompetencerne lungemedicin, thoraxkirurgi og reumatologi. Men Gentofte er absolut bundskraber, hvad angår sygehusets overordnede kvaliteter, og det trækker fra.

Til at fuldende det københavnske comeback kommer Hvidovre ind på femte pladsen. Hvidovre vinder næstflest førstepladser i denne sygehuskategori med sin kernekompetencer: infektionsmedicin, akutmodtagelse, traumecenter, anæstesi, pædiatri og tarmkræft.

De københavnske topplaceringer er en regulær opmuntring for Hovedstadsregionens sygehusvæsen, som ellers har fået baghjul af jyderne de to første gange, Danmarks Bedste Hospital er afholdt. Skal 2010 være det store gennembrud?

Fire københavnere trænger sig på