Fra regnvåde papskilte i lygtepælene uden for Michael Duponts hus i Birkerød sender unge venstrefolk tandpastahvide smil til de forbipasserende. Der hænger der ingen valgplakater af kandidaten for det Radikale Venstre, Michael Dupont.

»Jeg ville ikke pynte i lygtepælene,« siger Michael Dupont med et skævt smil. Han fik før kommunalvalget en henvendelse fra de Radikale Venstre i Rudersdal Kommune om stille op til byrådet. De håbede, at han ved hjælp af sit gode navn kunne trække lidt ekstra stemmer til det trængte parti, som han har været medlem af i ti år.

»Man bliver jo smigret, når man bliver spurgt, om man vil stille op,« siger Michael Dupont som forklaring på en opstilling, som har overrasket mange. Desværre gik valget ikke, som de radikale i Rudersdal havde håbet. De gik stemmemæssigt tilbage og har tabt en af deres to pladser. Dupont fik næstflest radikale stemmer, 222, men Vibeke Peschardt fik 608 stemmer og fik dermed den ene radikale plads.

»Jeg kan leve med det og skal nok finde på noget andet at bruge min energi på,« siger Michael Dupont fortrøstningsfuld.

Hans hustru og kollegerne i lægepraksissen i Birkerød ånder sandsynligvis lettede op. De har grinet over, at han efter seks år på formandsposten i de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) var på vej hovedkulds ind i lokalpolitik. Michael Dupont siger selv, at han ikke var på listen blot for at hive stemmer hjem. Hvis han kom ind i byrådet, ville han ihærdigt have arbejdet for at forbedre sundhedsplejen på det kommunalpolitiske niveau – samtidig med fuldtidsarbejde i lægepraksissen, vel at mærke. For efter igennem mange år at have været løskøbt af PLO til fagforeningsarbejde tre-fire dage om ugen, glæder han sig til at kunne vie mere tid til sine patienter.

Går med vemod
Det er med vemod, at Michael Dupont forlader PLO efter at have siddet de maksimalt seks år, der er tilladt ifølge foreningens vedtægter.

»Det har været spændende at møde hundredvis af engagerede kolleger fra hele landet. Der er en enorm kraft, energi og dynamik i de ca. 3.600 grånende praksislæger, som overrasker mig gang på gang. De er entreprenører og ildsjæle, der vedvarende udvikler og udbygger deres praksisser,« siger han stolt på sine medlemmers vegne.

Lørdag 28. november træder Michael Dupont af på PLO’s ordinære repræsentantskabsmøde, som afholdes på Hotel Hilton. Indtil videre har kun en kandidat meldt sig på banen som formandskandidat, og det er den nuværende næstformand Henrik Dibbern. Den næste formand kommer til at overtage de svære forhandlinger om en ny overenskomst, som har stået på i flere år. Personligt ærgrer Michael Dupont sig over ikke at have fået den nye overenskomst i hus, inden han forlader formandsstolen.

Fastlåst overenskomst
»Det er ærgerligt at gå af uden at have fået afsluttet overenskomstforhandlingerne. Især for modparten, for jeg synes, vi havde noget i støbeskeen, der kunne have været kanon. Men modparten gjorde det ikke svært at sige nej, når der ikke kom flere penge på bordet. Vi ville få flere nye opgaver, end der er økonomi til, og den nye overenskomst ville være en decideret forringelse. Så er den gamle overenskomst trods alt bedre for os,« siger han.

Det er Michael Duponts indtryk, at modparten gerne ville give PLO mere i forhandlingerne, men de manglede mandatet.

»Det er svært at række hånden frem til en aftale, når hænderne er bundet på ryggen,« siger han, med henvisning til, at det i sidste ende er op til regeringen – ikke regionerne – at finde de ekstra penge, som PLO kræver, der bliver lagt på bordet.

Dobbeltfaktureringssag gjorde ondt
Når Michael Dupont tænker tilbage på sine år som formand, er der især en historie, som har gjort ondt. Det er historien om dobbeltfakturering sidste efterår, hvor 21 Søndag afslørede, at nogle praktiserende læger fiflede med konsultationshonorarerne. Lægerne krævede et konsultationshonorar på 123 kroner af statskassen, når de havde tilset patienter, som var mødt op for at få fornyet kørekort, blive vaccineret eller andre brugerbetalte ydelser.

Sagen gik tæt på Michael Dupont, da 21 Søndag kunne vise ham skjulte optagelser fra hans praksis. De afslørede, at hans egen reservelæge uretmæssigt havde opkrævet et konsultationshonorar for en ubetalt kørekortsattest.

»Jeg kan ikke forsvare de kolleger, der snød, men jeg må sige, at jeg var skuffet over Danmarks Radio. De brugte skjult kamera, og det var under bæltestedet. Det var en meget ubehagelig sag,« siger Michael Dupont, som for åben skærm betalte de 123 kr. tilbage.

Til den kommende formand har Michael Dupont ét råd. Han skal følge sin intuition og holde fast i at sige det, ham mener – for så kan han huske det, han har sagt. Og så skal han naturligvis holde en god kontakt til både medlemmerne og offentligheden. Efter næste lørdag, når Michael Dupont overlader formandstaburetten til en ny formand, siger han endeligt farvel til fagforeningsarbejdet i PLO.

»Når man først har været i toppen, er det ikke sjovt at skulle sidde på sidelinjen. Og det er nu engang synd for de andre, hvis de skal have en gammel formand siddende på bagsmækken.«

Uløste knaster ved overenskomstforhandlingerne

  • Praksislægernes autonomi. Nu er det et resultat af gensidige forhandlinger, hvor de almene praksis skal ligge. Regionerne ønsker, at det skal være op til dem at beslutte, og det er et stridspunkt, der endnu er uløst.
  • Organisationen of kronikeromsorgen og shared care.
  • Antallet af patienter tilknyttet almen praksis. Nu kan de praktiserende læger stoppe patienttilgangen ved 1.600 patienter. Danske Regioner ønsker, at det antal skal sættes op. »Det vil være undergravende og uforsvarligt. Vi får flere og flere patienter, som hver især kræver mere,« siger Michael Dupont.
  • Økonomi. Danske Regioner har lagt 100 millioner kr. på bordet. Det mener PLO ikke er nok i forhold til de mange nye opgaver, som praksislægerne bliver pålagt.